Med 10 år siden sidste udgave, er der vigtigt nyt om blodprøvetagning, brugen af SCORE redskabet samt livsstilsanbefalinger i ny vejledning om forebyggelse og behandling af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis

Når iskæmisk hjerte-kar-sygdom forebygges og behandles i almen lægepraksis, er der hjælp at hente i en helt ny vejledning fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Vejledningen, der ikke har været opdateret de sidste 10 år, er yderst relevant for sygeplejersker og diætister, som arbejder i almen lægepraksis.

Det vurderer praktiserende læge og professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, Bo Christensen, der også er formand for den arbejdsgruppe, som har endevendt de sidste 10 års dokumentation bag vejledningen.

Han giver nogle eksempler på ændringer og nye tiltag i den opdaterede vejledning, heriblandt en anbefaling af, hvordan blodtrykket måles korrekt, så man kan undgå overbehandling af patienter.

”Der er ingen tvivl om, at det bedste er, hvis patienten selv måler blodtrykket derhjemme, men for nogle patienter kan det af forskellige årsager ikke lade sig gøre. Vi anbefaler derfor, at man ikke måler blodtrykket sammen med patienten, men i stedet lader patienten være alene i et lokale mens blodtrykket måles med et automatisk blodtryksapparat,” forklarer han.

SCORE: Vigtigt at vide hvornår man skal passe på
Bo Christensen opfordrer sygeplejersker i almen praksis til at sætte sig grundigt ind i opdateringen af SCORE værktøjet i den nye vejledning. Risikovurdering af patienter ved hjælp af SCORE er centralt i arbejdet med at finde patienter i øget risiko for hjerte-kar sygdomme, og her kan sygeplejersker i almen praksis med fordel inddrages i arbejdet.

Sygeplejersken kan være med til både at identificere de patienter, der har øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og skal tilbydes forebyggelse, men også dem, der har lav risiko og ikke skal fylde i konsultationen.

Her skal man være opmærksom på en række forhold ved brugen af SCORE, når man sidder med patienten:

”Tidligere var der ikke fokus på begrænsningerne ved SCORE værktøjet. Det har vi kigget grundigt på i den nye vejledning, hvor vi fortæller hvilke fordele og ulemper, der er ved værktøjet, og hvilke situationer man skal passe på at bruge det i, ” siger han.

”For eksempel kan man komme til at undervurdere unge patienters livsstilsrisiko og omvendt overvurdere de ældres risiko, fordi alder har stor betydning for, hvornår man udvikler hjerte-kar-sygdomme. Andre sygdomme som psoriasis kan også have betydning for hvordan SCORE skal bruges, og derfor er det vigtigt at kende værktøjets begrænsninger,” forklarer Bo Christensen.

Sygeplejersken og diætisten kan gøre en stor forskel
Bo Christensen vurderer, at kostvejledning og vejledning om fysisk aktivitet vil komme til at spille en større rolle fremover i håndtering af patienter med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Holdningen var tidligere, at dokumentationen for effekten af livsstilsændringer på risikoen for hjerte-kar-sygdomme var sparsom.

”Det er her sygeplejersken og diætisten har mulighed for at gøre en stor forskel. Efter at have gennemgået litteraturen mener vi, at der er meget at hente gennem livsstilsændringer, som kan være et godt supplement til den medicinske behandling, og det forsøger vi at rette op på i vejledningen”, siger Bo Christensen.

Især på motionsområdet er der i løbet af de sidste 10 år kommet masser af ny dokumentation. Det har ført til, at vejledningen om fysisk aktivitet er blevet opdateret.

”Vi ved godt, at fysisk inaktivitet har betydning for folkesundheden generelt, men hvad betyder det egentlig for en patient i øget risiko for hjerte-kar-sygdom? Det har vi gennemgået dokumentationen for og kommer samtidig med nogle praktiske råd for hvad det vil sige at være fysisk aktiv.”

”Eksempelvis anbefaler vi, at alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen med moderat til høj intensitet og mindst to gange om ugen med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed,” siger Bo Christensen.

Bliver lettere at overtage patienten
Noget andet helt nyt i vejledningen fra Dansk Selskab for Almen Medicin er en hjælp til, hvordan lægen kan lave en bedre behandlingsalgoritme, der foreskriver hvilken medicinsk behandling patienten skal have ved forskellige behandlingstrin.
Det giver patienten en bedre behandling og vil gøre det lettere for sygeplejersken at overtage en patient.

”Når lægen har lavet en behandlingsplan, bør den omfatte en algoritme. Det gør det muligt for sygeplejersken at overtage patienten, indtil patienten har nået behandlingsmålet,” siger Bo Christensen.

Læs den fulde vejledning
Se høringsudgaven af vejledningen her

Vejledningen forventes klar i februar 2018 og vil være tilgængelig på DSAMs hjemmeside