Nudging er et ekstra lag, som diætisten kan lægge oveni sin kostvejledning for at hjælpe patienten til at ændre adfærd i sundere retning.

Pebernødderne skal ind bagved fonduegryden og dåsemakrellen frem forrest i køkkenskabet.

Kliniske diætister kan ved hjælp af en række simple greb hjælpe patienter til at ændre adfærd i en sundere retning. Nudging hedder det og handler blandt andet om at indrette sit hjem, sin arbejdsplads og sine indkøb, så makrellen bliver spist fremfor pebernødderne og den store portion mad bliver til en lille.

”Vores samfund er indrettet sådan, at vi ofte ikke tager os tid til at tænke over hvad vi spiser og derfor tager det, som er indenfor rækkevidde. Ved at indrette os, så det sunde valg bliver det nemme valg, er der større sandsynlighed for, at vi træffer det sunde valg også i travle situationer,” forklarer klinisk diætist i Hjerteforeningen Lotte Juul Madsen.

Sammen med Stine Junge Albrechtsen har hun skrevet bogen ’Nudging – slip madens magt’ og holder jævnligt foredrag for diætister, blandt andet et foredrag til Hjerteforeningens Sundhedskonference 2017, om hvordan nudging kan integreres i patientvejledningen.

Lotte Juul Madsen mener, at nudging kan give et ekstra lag oveni diætvejledningen, så det også handler om hvordan maden skal placeres i køleskabet, hvordan køkkenskabene indrettes og hvordan patienten køber ind.

”Diætvejledning bliver sjovere med nudging. For eksempel behøver vi ikke at have fokus på alt det, patienten ikke må. I stedet for at skulle sige ’du må ikke drikke sodavand’, kan vi vejlede patienten til at erstatte to-liters sodavandsflasken med en enkelt dåse’, siger Lotte Juul Madsen.


Vi skal pejle os ind på hvad en normal portion er
Men hvor stammer nudging fra, hvordan ved vi, at det virker, og hvad er nudging mere præcist? Nudging betyder ’puf’ eller ’skub og er et forskningsfelt, der primært stammer fra USA. Lotte Juul Madsen uddyber:

”Nudging er en form for ’adfærdsdesign’. Mange af de handlinger, vi foretager, er ubevidste, og hvis vi ændrer på omgivelserne, kan vi derfor fremme en bestemt adfærd. Vi kan ’puffe’ adfærden i en bestemt retning ved at designe omgivelserne på en bestemt måde, så vores valg sker, som vi gerne vil have det.”

I forhold til adfærd, der vedrører kost og madvaner, findes en lang række videnskabelige forsøg, der samstemmende viser, at portionsstørrelser og emballagestørrelser har stor betydning for hvor meget, vi spiser. Ligesom tilgængeligheden af mad og slik og placeringen af maden i hjemmet og på arbejdspladsen, har afgørende betydning.

Et forsøg med tallerkenstørrelser viste for eksempel, at når en stor tallerken blev skiftet ud med en mindre, spiste testpersonerne automatisk 22 procent færre kalorier fra en buffet, selvom de følte sig ligeså mætte, som da de spiste af den store tallerken (læs mere).

”Det handler om, at vi bruger skeer, skåle og emballagers størrelse til at pejle os ind på, hvad en normal portion er. Når det hele er stort, bliver det sværere at begrænse indtaget,” siger Lotte Juul Madsen.

Kan man spise fire slikposer i en biograf?
Skal slikindtaget ned, kan man ligesom for maden bruge ideen om små portioner. I et forsøg lavet i en biograf, hvor halvdelen af deltagerne fik fire poser slik, spiste de en eller to poser. Den anden halvdel fik samme mængde slik i én stor pose, og de spiste det hele.

”En pose slik eller et stykke kage sender et signal om, at det er en hel portion, og det skaber en opmærksomhed omkring hvor mange portioner det er i orden at spise. Er det for eksempel legalt at spise fire poser slik i en biograf eller tre stykker kage til en buffet?”

Slik eller snackskåle indenfor rækkevidde i hjemmet eller på arbejdet, er en anden farlig synder i slikregnskabet. Et forsøg med 40 sekretærer viste, at hvis en slikskål stod indenfor en armslængde på skrivebordet, spiste testdeltagerne mere slik, end hvis den stod to meter væk på arkivskabet (læs mere).

”En god idé er derfor at gøre det besværligt for sig selv ved at placere slikskålen, så man skal rejse sig, hver gang man skal tage et stykke. Og kun tage ét stykke hver gang.”

Et bjerg af kyllingeben bremser spisningen
Det affald, vi efterlader, når vi spiser, har også betydning for vores indtag. Et amerikansk studie med 50 unge studerende viste, at når testpersonerne spiste chicken wings, spiste de 27 procent flere kyllingevinger, hvis tallerkenen med kyllingeben blev fjernet undervejs (læs mere).

”Det, at der ligger en masse ben på tallerkenen, sender et signal om, hvor meget du har spist. Når du bliver opmærksom på det bjerg af affald, du har skabt, bremser det din spisning. Hvis affaldet fjernes, spiser du generelt mere, fordi du mister fornemmelsen af hvor meget, du har spist,” siger Lotte Juul Madsen.

Når der skal slikkes, er det derfor en god idé at vælge slik, der er pakket ind i papir, fordi papiraffaldet skaber en opmærksomhed på hvor meget, der er spist.

De sunde snacks skal ligge i øjenhøjde
Hvis du som diætist vil bruge nudging i din vejledning, er det en god idé at gennemgå hvor i patientens køleskab, de forskellige madvarer opbevares. Studier har nemlig vist, at der er 30 procent sandsynlighed for, at man spiser det første man ser, når man åbner sit køleskab.

”Når vi er lækkersultne, tager vi det første det bedste, og det er de færreste, der tænker over, hvad der er i øjenhøjde i køleskabet. Vi kan derfor lægge de sunde snacks i gennemsigtig emballage i øjenhøjde og skjule de usunde madrester i stanniol eller inde bagved,” forklarer Lotte Juul Madsen.

”Nogle gange er det små ting, der skal til før vi bliver opmærksomme på spisningen og kommer ud af automatspisningen. For eksempel, hvis du øser op ude i køkkenet, virker det som en stopklods, hvor man når at tænke sig om, om man har brug for mere,” siger hun og fortsætter:

”Hvis man kan få skrællet alt automatspisning væk, er der også plads til, at man indimellem kan nyde et stykke kage eller chokolade med god samvittighed og smage og nyde hver eneste bid. I stedet for at kværne en pose slik i bilen på vej til Jylland, som man slet ikke nyder eller smager på,” siger hun.

Man kan også tænke over at have små størrelser af tallerkener, vand- og vinglas i de skabe, hvor man kommer oftest og at placere madvarerne strategisk. Har man åbne hylder, er det måske her, man skal stille de sunde ting og ikke lægge pladen med chokolade, som skal helt ind bagerst i skabet.


400 gram-slikposen bliver tømt
Også indkøbsturen i supermarkedet kan være en udfordring og særligt de store emballagestørrelser på madvarerne er et problem:

”I dag kan man for eksempel få slikposer på 400 gram. Når posen bliver åbnet, bliver den tømt. Generelt viser forsøg, at jo større emballagen er, jo mere spiser man, fordi man får en fornemmelse af, at det er legalt og normalt at tage mere,” siger Lotte Juul Madsen.

Derfor gælder det om at vælge varer i små emballager. Ligesom det har en betydning, om vi vælger vognen eller kurven til at handle ind med.

”Ubevidst køber vi mere og fristes af flere spottilbud, når vi har en stor vogn, fordi størrelsen sender et signal om, hvor meget mad, det er normalt at købe. Det får os til at spise mere, især når vi køber mad med mængderabat, for eksempel fire pakker småkager for 20 kroner, fordi vi har det i overflod. Et godt råd fra diætisten kan derfor være: Køb kun det, du skal bruge.”

Endelig viser undersøgelser, at over halvdelen af vores indkøb er varer med en såkaldt A-placering, som er varer placeret i øjenhøjde eller på andre særlige strategiske steder i butikken og sæsonvarer placeret lige indenfor supermarkedets indgang.

”Derfor er det en god idé, hvis vi bliver fristet af A-varerne, at være opmærksom på, om vi egentlig har brug for de varer, råder Lotte Juul Madsen.”

Se også Lotte Juul Madsens foredrag om nudging på Hjerteforeningens Sundhedskonference 2017