Af Rie Jerichow og Marianne Bom

Motion kan være lige så vigtig for sundhed og velbefindende som medicin, når man er hjertepatient. Men hvis man ikke var vant til at motionere, før man blev syg, hvordan skal man så klare at komme i gang og blive ved?

I denne film fortæller fysioterapeut Martin Walsøe fra Hjerteforeningen, hvad det er vigtigt at tænke på, når man som sundhedsprofessionel arbejder med hjertepatienter, der ikke tidligere har haft et liv som aktiv motionist:

  • I den første superviserede træning: Forstå patientens bekymring for åndenød og høj puls
  • Hjælp patienten med at kende sine grænser og træne med tryghed
  • Gå så gradvist over til overvåget træning – med dig på sidelinjen
  • Når borgeren skal videre og træne selv, kan det være en fordel at bygge videre på kendte motionsformer, så tag en dialog om tidligere glæder ved bevægelse. Det er ofte et godt sted at starte
  • Undersøg om det er muligt at indgå i et fællesskab. For rigtig mange er det sociale aspekt vigtigt i forbindelse med motion.

Læs mere i disse rapporter:

’Det halter med tilbud til de svageste hjertepatienter’

‘Hjertesyges ønsker og behov’

‘Livet med en hjertesygdom’