En ny metode giver sygeplejersker mulighed for lang hurtigere at risikovurdere patienter indlagt med mistanke om en akut blodprop i hjertet. Det betyder, at en tredjedel hurtigt vil kunne frikendes for en blodpropdiagnose.

For sygeplejersken, der som regel er den første fagperson, som tilser patienter indlagt med mistanke om akut blodprop i hjertet, kan en ny metode til at analysere blodprøver måske få stor betydning.

”Ved at tage blodprøver allerede i ambulancen, bliver det muligt for sygeplejersken meget hurtigt efter patientens ankomst til sygehuset at lave en risikovurdering, fordi vi kan analysere blodprøverne for indhold af proteinet copeptin. Det frigives til blodet straks efter en blodprop i hjertet og er derfor et godt og hurtigt mål for, om der er eller har været en blodprop,” siger ph.d. og 1. reservelæge Carsten Stengaard.

Han står bag en undersøgelse udført på Aarhus Universitetshospital, hvor man ved hjælp af den nye metode har analyseret blodprøver taget i ambulancen på 962 patienter indlagt med mistanke om akut blodprop i hjertet.

Særligt hvis blodprøven analyseres på et mobilt apparatur, giver det mulighed for en hurtig risikovurdering. Copeptin målinger anvendes ikke i den nuværende praksis, og Carsten Stengaard forklarer hvordan analysen skal bruges i kombination med den gængse men noget langsommere måling af proteinet troponin T.

”Hvis begge værdier af copeptin og troponin T er lave, har patienten en god prognose, og hvis begge værdier er forhøjede, har patienten stor risiko for en blodprop i hjertet.”

Troponin T kan først måles timer efter en blodprop og skal måles fra to forskellige blodprøver taget med tre timers mellemrum efter ankomsten til sygehuset.

En tredjedel af patienterne kunne frikendes
Den hurtige risikovurdering betyder, at mange af patienterne kan få afkræftet deres diagnose langt hurtigere end hidtil. Det er nemlig kun hver femte patient indlagt med mistanke om en akut blodprop i hjertet, der ender med at få diagnosen ’akut myokardieinfarkt’.

”Vores undersøgelse viste, at en tredjedel af alle patienterne helt kunne frikendes for en blodpropdiagnose på baggrund af de to analyser,” siger Carsten Stengaard.

Med andre ord havde patienterne med meget stor sikkerhed ikke haft en blodprop i hjertet, hvis de havde normale værdier af copeptin i blodprøven taget i ambulancen og normale værdier af proteinet troponin T målt ved ankomsten til sygehuset.

Den nye metode vil formodentlig betyde færre og kortere indlæggelser og en større tryghed for patienterne som konsekvens af, at patienterne afklares meget tidligt i forløbet.

Patienter, som ikke ender med en blodpropdiagnose, er i dag typisk indlagt mellem 10 og 14 timer, hvor de får lægeundersøgelse, hjerteovervågning, ultralydsskanning, får taget blodprøver og måske et røntgenbillede af lungerne.

Skal testes hos 4.800 patienter
Den nye metode med at måle copeptin fra blodprøver taget i ambulancen skal nu testes i et større studie med 4800 patienter i Region Midt.

Patienterne bliver frivilligt randomiseret til den nye metode med måling af både copeptin og troponin T eller til den sædvanlige metode med gentagne målinger af troponin T. Indtil videre er der randomiseret 1.800 ud af 4.800 patienter. Studiet er blandt andet støttet af Hjerteforeningen.

Læge og ph.d. studerende Claus Kjær Pedersen står i spidsen for studiet, der undersøger, om den nye metode 1) kan reducere indlæggelsestiden, 2) er lige så sikker som den hidtidige procedure og 3) om den nye metode er omkostningseffektiv for patienten og samfundet. Studiet forventes afsluttet ved udgangen af 2018.

 

Kilde: Ph.d og læge Carsten Stengaard samt læge og ph.d. studerende Claus Kjær Pedersen