Et højt indtag af rødt kød og forarbejdet kød medvirker til en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, diabetes og en række kræftformer, slår svensk oversigtsartikel fast. At begrænse kødindtaget til 500 gram om ugen, i tråd med de officielle anbefalinger, er fint, vurderer dansk forsker.

De helbredsmæssige effekter af rødt kød i forhold til hjerte-kar-sygdomme og diabetes er ikke til at komme udenom længere.

En nyere svensk oversigtsartikel har samlet al relevant evidens om de mulige sundhedsskadelige effekter af at spise rødt kød, og der tegner der sig et klart billede, ifølge professor Kim Overvad fra Institut for folkesundhed på Aarhus Universitet.

”Samlet set trækker undersøgelserne i retningen af, at der er en sammenhæng mellem indtaget af rødt kød og en større risiko for forskellige hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge. Der er nu så meget evidens på området, at vi må begynde at handle på det og tage det med i vores overvejelser om kostanbefalinger,” siger han.

At indtag af okse, svin, kalv, lam og får og især forarbejdet kød øger risikoen for at få kræft, blev for alvor slået fast i efteråret 2015 af det internationale kræftforskningscenter under WHO. Om rødt kød også øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge, har derimod været mere usikkert på grund af færre studier på området, sammenlignet med kræft.

Kim Overvad understreger, at der i oversigtsartiklen ikke er tale om nye studier, men at den giver mulighed for at få et samlet overblik på området. Artiklen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Internal Medicine.

100 gram rødt kød om dagen øger dødelighed
Den svenske forfatter til oversigtsartiklen, professor Alicja Wolk fra Karolinska Instituttet i Stockholm, fælder en hård dom over det røde kød:

”Et højt indtag af rødt kød og især forarbejdet kød, hænger sammen med en øget risiko for adskillige store kroniske sygdomme og tidlig død.”

De nævnte kroniske sygdomme omfatter hjertekarsygdomme, diabetes og forskellige former for kræft. Specifikt for hjerte-kar-sygdomme konkluderer hun:

”Den nuværende evidens peger på, at et højt indtag af rødt kød, både forarbejdet og uforarbejdet, kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme.”

Oversigtsartiklen viser blandt andet, at sygdomsrisikoen for hjertekarsygdomme og diabetes øges med 11-32 procent ved et indtag på 100 gram uforarbejdet rødt kød om dagen (se endvidere faktaboks).

”Det er helt bestemt klinisk relevant,” vurderer Kim Overvad.

”En 10-30 procent højere sygdomsrisiko er et væsentligt folkesundhedsproblem, da vi taler om hyppige folkesygdomme, og da de fleste danskere spiser rødt kød eller forarbejdet kød,” siger han.

Skal vi helt holde op med at spise rødt kød?
Når nu vi ved, at rødt kød øger risikoen for en række kroniske sygdomme, burde vi så ikke helt holde op med at spise det?

”Hvis man skulle rådgive alene ud fra de skadelige virkninger, burde anbefalingen være ikke at spise rødt kød. Imidlertid er kød en kilde til protein og jern samt andre næringsstoffer, og det skal også spille ind i forhold til anbefalingerne. Hertil kommer, at hvis ændringerne bliver for omfattende i forhold til hvordan vi danskere spiser i dag, står folk simpelthen af,” siger Kim Overvad.

Derfor er myndighedernes anbefaling om at begrænse indtaget af rødt kød til 500 gram om ugen fornuftigt, ifølge Kim Overvad. Han vurderer dog, at tendensen fremover vil gå mod en yderligere reduktion af kødindtaget.

”Diskussionen om at kødproduktionen ikke er bæredygtig vil formodentlig gradvist medføre anbefalinger i forhold til at reducere indtaget af kød yderligere,” siger han.

Forskere skal have styr på hvad kød byttes ud med
Kim Overvad påpeger, at der er en stor usikkerhed forbundet med alle de studier, der er lavet på området, i forhold til hvordan resultaterne tolkes.

”I studierne beskæftiger man sig ikke med, hvad der træder i stedet for kødet, når man sammenligner personer, der spiser kød, med personer, der ikke spiser kød,” siger han og uddyber:

”For at opretholde energibalancen, bliver man nødt til at spise mere af noget andet, når man skærer ned på kødet. Det kan være noget gavnligt, neutralt eller skadeligt i forhold til risikoen for sygdomme, og det er et aspekt, som man først nu er begyndt at interessere sig for i studierne.” 

Kilde: Natasha Selberg, Konsulent på ernæringsområdet i Hjerteforeningen.

Anbefalinger fra Hjerteforeningen om kødindtag

Hjerteforeningen opfordrer til at skrue ned for indtaget af rødt kød og forarbejdet kød, skrue op for grøntsagerne og spise andre kilder til protein som for eksempel bælgfrugter, fisk eller lyst magert kød.

Læs også ’Mad for dit hjertes skyld’.

Anbefalingerne lyder:

  • Spis ikke mere end 500 gram rødt kød om ugen, svarende til 2-3 middage samt lidt kødpålæg.
  • Begræns mængden af forarbejdet kød.
  • Rødt kød kan med fordel udskiftes med fisk, bælgfrugter eller lyst magert kød.
  • Spis mindst 600 gram (6 portioner) frugt og grønt. Bælgfrugter som bønner og linser er gode kilder til protein og som alternativ til rødt kød. Lad måltidet tage udgangspunkt i grøntsagerne.
  • Vælg magre varianter af lyst kød, ost og mejeriprodukter, det vil sige 10 procent fedt i kød, pålæg og pålægssalater.
  • Rødt kød indeholder meget mættet fedt. Umættet fedt fra bl.a. fisk, avocado, nødder, olivenolie foretrækkes frem for mætte fedt fra fedtrigt kød, smør, palme- og kokosolie, fløde og smør.
  • Spis masser af fisk – minimum 350 gram om ugen –også gerne de fede. Fisk er et godt alternativ til kød, og i mange kødretter kan kød udskiftes med fisk.

Kilde: Natasha Selberg, Konsulent på ernæringsområdet i Hjerteforeningen.

 

Artiklens hovedresultater

Rødt køds indflydelse på risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme er ikke entydig, da ikke alle studierne peger i samme retning.

Kilde: Oversigtsartikel: A. Wolk 2016.

Kilde: Oversigtsartikel: A. Wolk 2016.