En blodprop i lungen er forbundet med en forringet livskvalitet og nedsat fysisk formåen et år efter blodproppen. Vigtigt, at patienterne får tilbud om samtale og hjælp til træning, mener forsker.

En blodprop i lungen kan være hård kost for patienten både fysisk og psykisk.
I en canadisk undersøgelse af 100 patienter var næsten halvdelen (47 procent) begrænset i deres fysiske formåen et år efter en akut blodprop i lungen (akut lungeemboli). De patienter, som havde nedsat fysisk formåen, havde samtidig en klinisk relevant dårligere livskvalitet, sammenlignet med de deltagere, som var i bedre fysisk form et år efter blodproppen.

”Det interessante er, at den dårlige fysiske form er tilstedeværende et år efter blodproppen og hænger sammen med en forringet livskvalitet. Det giver al mulig god grund til at sætte ind med hjælp til at komme i gang med den fysiske træning efter en blodprop i lungen,” siger ph.d. og forskningsansvarlig fysioterapeut Nanna Rolving fra Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg.

”I sig selv er det ikke så overraskende, at mange af patienterne er i dårlig fysisk form efter en blodprop, fordi de måske også var det inden, da vi ved, at dårlig fysisk form og usund livsstil giver en større risiko for blodpropper,” tilføjer hun.

Hun understreger, at det i undersøgelsen ikke er muligt at konkludere hvorvidt patientens dårlige form skyldes blodproppen i lungen eller er relateret til patientens tidligere livsstil, fordi de først blev inkluderet i forsøget efter at de blev indlagt med blodproppen.

Nanna Rolving er ansvarlig for et projekt på Regionshospitalet Silkeborg, der sammen med Regionshospitalerne Herning, Horsens og Viborg samt Aalborg Universitetshospital er i gang med at undersøge effekten af et otte ugers træningsforløb til 140 patienter, der er i behandling for en blodprop i lungen. Resultaterne foreligger om halvandet år.

Patienterne er bange og bekymrede
I Danmark bliver patienter med en blodprop i lungen som udgangspunkt ikke tilbudt træning efter at den medicinske behandling er sat i gang.

”Havde det været en blodprop i hjertet, havde patienten fået 8-12 ugers genoptræning, patientuddannelse, rygestopkursus og kostvejledning. Når blodproppen sætter sig i lungen i stedet for i hjertet, får du ingen hjælp,” fortæller Nanna Rolving.

Ligesom for andre hjertesygdomme, fylder det psykiske aspekt meget for både personale og patienter med blodprop i lungen. At sygdommen kan medføre dårlig livskvalitet, som den canadiske samt en norsk og hollandsk undersøgelse har vist, genkender Nanna Rolving fra den kliniske praksis.

”Noget af det, der fylder rigtig meget for sygeplejersker og fysioterapeuter, når patienterne kommer ind for at få kontrolleret deres medicin, er, at patienterne giver udtryk for at være bange og bekymrede og har en masse spørgsmål i stil med: ’kan jeg få en blodprop igen?’, må jeg starte med sport og arbejde igen?” forklarer Nanna Rolving.

Derfor er det ifølge Nanna Rolving afgørende at kunne tilbyde både samtale og træningsvejledning.

”Som fysioterapeuter overser vi ofte den her gruppe, fordi vi mange steder slet ikke ser patienterne på afdelingerne. Det er super vigtigt, at vi får fat i patienterne og hjælper dem,” siger hun.

Gode råd om træning og samtale
Eftersom projektet på Regionshospitalet Silkeborg med et otte ugers træningsforløb med hjemmetræning til patienter med lungeemboli først slutter om halvandet år, har Nanna Rolving ikke et klart bud på en rehabiliteringsindsats. Der findes nemlig ikke ret meget evidens om træning efter en blodprop i lungen.

I stedet giver hun her nogle retningslinjer.

”Mit bedste råd er, ligesom for hjertepatienter, at tilbyde hjælp til at komme i gang med at forbedre kondition og styrke, så vi forebygger, at patienten bliver syg igen.”

  1. Hjælp patienten i gang med fysisk aktivitet, så snart den medicinske behandling er igangsat.
  2. Tag udgangspunkt i noget, patienten godt kan lide at lave, for eksempel gang, cykling, svømning, løb eller håndbold.
  3. Hvis ikke patienten har motioneret før, er det fint at starte med gang.
  4. Tag udgangspunkt i træning 3 gange om ugen á 30-60 minutters varighed ved moderat intensitet.
  5. Sørg for at lægge 2-3 korte intervaller ind i hver træning med høj intensitet (så forpustet, at man ikke kan samtale).
  6. Sæt tid af til at tale med patienten om bekymringer i forhold til sygdom og træning.
  7. Tal med patienten om hvilke symptomer, man kan forvente, når man træner, for eksempel at det kan gøre ondt i lungerne. Tal også om hvilke symptomer, der er farlige.

Kilde: Ph.d. og forskningsansvarlig fysioterapeut Nanna Rolving.

Se også hjerteforeningens træningsprogram ’tænd og træn dit hjerte’ samt anbefalinger om motion.

Det canadiske studie – det målte de

  • Fysisk kapacitet målt som iltoptagelse på mindre end 80 procent af det forventede (VO2 max <80%) efter en måned og igen efter et år på 100 patienter med lungeemboli.
  • Livskvaliteten efter et år ved det generelle spørgeskema SF-36 og et spørgeskema specifikt målrettet lungeemboli (Pulmonary Embolim Quality of Life Questionnaire).
  • Åndenød (Shortness of Breath questionnaire), seks minutters gangtest, lungefunktion, echocardiogram og en skanning af, om der var rester af blodproppen tilbage (residual clot burden).

Det canadiske studie – resultater

  • Næsten halvdelen af patienterne (47 procent) havde nedsat fysisk kapacitet et år efter blodproppen.
  • Patienterne med nedsat fysisk kapacitet havde også dårligere livskvalitet, mere åndenød og dårligere resultater af seks minutters gangtest i forhold til de patienter, der var i bedre form.
  • Parametre, der kan forudsige nedsat fysisk kapacitet et år efter blodproppen: nedsat fysisk kapacitet en måned efter blodprop, høj BMI, høj alder, rygning og køn (mand).

Kilde: Kahn et al. 2016.