Få et indblik i, hvad forskerne hos Hjerteforeningen arbejder med målrettet og til gavn for patienter, pårørende og folkesundheden. Her får du 4 videoer med forskerne

I Hjerteforeningens Forskningsafdeling på Vognmagergade i København forsker bl.a. Thomas S. G. Sehested, Jette Heberg og Peter Wæde Hansen i hjerteområdet. Se 4 videoer med dem herunder.

Børnehjertefondens legatmodtager
Amalie Bøggild Schmidt, Læge, ph.d.-studerende, Statens Serum Institut – støttet med seks måneders løn og 40.500 kr.

Projekt: Påvirkelige risikofaktorer for udvikling af medfødte hjertemisdannelser.

Kvinder som har sukkersyge, inden de bliver gravide, har en markant øget risiko for at føde et barn med en hjertemisdannelse. Desuden peger forskning på, at behandling med en gruppe lægemidler kaldet corticosteroider (binyrebarkhormon) under graviditeten hos patienter med en særlig bindevævssygdom også øger risikoen for en medfødt hjertemisdannelse. Man ved ikke hvorfor, eller hvordan dette sker. Projektets mål er at opnå ny viden om sammenhængen mellem påvirkelige faktorer såsom sukkersyge og indtag af corticosteroider og hjertemisdannelser, og at den viden vil betyde, at der forhåbentligt i fremtiden bliver født færre børn med misdannelser i hjertet.

 

Thomas S. G. Sehested
Forsker i mavesårsmedicins mulige betydning for forekomst af blodpropper i hjernen. I videoen omtales foreløbige resultater præsenteret ved American Heart Associations kongres i New Orleans 14. november 2016. Der er tale om et såkaldt observationsstudie, hvorfor resultaterne ikke kan påvise en direkte årsagssammenhæng.

 

Peter Wæde Hansen
Forsker i muligheden for at benytte metoder fra ”Big Data” til at opdage farlige lægemiddel-lægemiddel-interaktioner (når forskellige lægemidler enten ophæver eller forstærker hinandens effekt).

 

Jette Heberg
Forsker i regionale/kommunale forskelle i forekomsten af risikofaktorer og hjerte-kar-sygdomme i Danmark. Desuden udvikler hun en ”internetberegner”, hvor borgere og sundhedspersonale kan opspore borgere i øget risiko for at få hjerte-kar-sygdom.

LÆS MERE:

Hjerteforeningens forskning

Hjerteforeningens vision 2020, hvor forskning i hjerte-kar-sygdom spiller en central rolle

 

NYHEDEN HAR TIDLIGERE VÆRET OFFENTLIGGJORT PÅ HJERTEFORENINGENS HJEMMESIDE DEN 11. JANUAR