Det forebygger hjertesygdom at spise 30 gram nødder eller indtage en kop koldpresset jomfruolivenolie om dagen, hvis man er i højrisiko for hjerte-kar-sygdom, men endnu ikke har en diagnose. Det viser et stort, randomiseret studie, som har undersøgt effekten af at spise nødder eller olivenolie i kombination med traditionel middelhavskost.

Konklusionen er, at risikoen for hjertesygdom nedsættes med 30 procent. Højrisikogrupper defineres som mennesker med type 2-diabetes eller personer, der lever med tre risikofaktorer som forhøjet blodtryk, rygning, højt kolesterol, overvægt, fedme eller en familiehistorik med hjerte-kar-sygdom.

Steen Stender, overlæge på Gentofte Hospital og adjungeret professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, fortæller i denne video mere om forskningen.

Link til  studiet
’Primary Prevention of Cardiovascular Disease with a Mediterranean Diet’ , The New England Journal of Medicin, 2013

Link til et studie, der tidligere påviste forebyggende effekt af middelhavskost for hjertepatienter
’Mediterranean Diet, Traditional Risk Factors, and the Rate of Cardiovascular Complications After Myocardial Infarction. Final Report of the Lyon Diet Heart Study’, 1999