
ECCO WALKATHON GÅR ONLINE
På baggrund af de stigende smittetal og fortsat usikre meldinger omkring forsamlingsforbud, har ECCO vurderet, at det ikke vil være muligt at gennemføre ECCO Walkathon i sin vante form. Derfor er ECCO Walkathon, som vi kender det, aflyst. I stedet inviterer ECCO alle til at gå en tur den 12. september – sammen eller hver for sig. Del et billede fra gåturen på Instagram eller på Facebook med hashtagget #eccowalkathon – så donerer ECCO €5 pr. billede.
Pengene går fortsat til Hjerteforeningen og SOS Børnebyerne. På dagen vil der blive live-streamet fra Rosenborg Slot, hvor Jacob Riising vil styre slagets gang. Følg med på ECCO Walkathons facebookside eller læs mere om årets særudgave af ECCO Walkathon på www.eccowalkathon.dk.