Klik på billedet for at læse Hjerteliv

INDHOLD

TEMA: Ulighed i sundhed – også i rehabilitering 

  • Lige rehabilitering for alle (s. 10-11)
    Hjertesygdom rammer skævt både geografisk og socialt. Uligheden fortsætter i efterbehandlingen af sygdommen, når rehabilitering skal hjælpe patienten tilbage til en tilværelse med øget livskvalitet og lav risiko for genindlæggelser og ny sygdom. Desværre møder borgere med ingen eller kort uddannelse alt for sjældent op til rehabilitering, for systemet synes at være tilpasset patientgrupper med overskud og godt netværk. Ny forskning skal sætte fokus på, hvordan lighed i sundhed også kan gælde rehabilitering
  • Reha – a’ hva’ for nået? (s. 12-13)
    Lighed i sundhed bør også – og ikke mindst – gælde rehabilitering efter hjerte-kar-sygdom. Derfor er rehabilitering et af fokusområderne i den sundhedspolitiske hjerteplan
  • Rehabilitering – også for socialt udsatte (s. 14-15)
    Ny forskning støttet af Hjerteforeningen vil undersøge, hvordan en målrettet indsats over for socialt udsatte hjertepatienter sikrer færre genindlæggelser, højere livskvalitet og lavere risiko for død og ny
    sygdom for samfundets svageste
  • Tele kan blive fremtiden (s. 16-17)
    En skridttæller, en søvnmåler og opmuntrende ord fra fysioterapeuten via computeren kan som såkaldt telerehabilitering fremover gøre hjertepatienter mere selvhjulpne og sikre, at rehabiliteringen bliver en integreret – og nemmere tilgængelig – del af hverdagen

REPORTAGE – BØRNEHJERTERNE

  • Verden på afdeling 4144 (s. 19-23)
    Efter sammenlægningen af børnehjertekirurgien må familier fra Jylland og Fyn med hjertesyge børn, der kræver operation, tage turen over Storebælt til Rigshospitalet. Patientkoordinatorerne for den tværgående Enhed for Medfødte Hjertesygdomme hjælper alle familier med praktik og tryghed igennem ofte svære forløb. Hjerteliv markerer 1-året for sammenlægningen af hele landets børnehjertekirurgi og er taget på vagt med patientkoordinatorerne, Rikke Karlsen og Birgitte Lykkeberg, to dage i juni
  • Successfuld sammenlægning: “Vi skal være så dygtige som muligt” (s. 24)
    Overlæge Klaus Juul fra Rigshospitalet og Dorte Guldbrand, overlæge på Aarhus Universitetshospital, Skejby, gør status for sammenlægningen af børnehjertekirurgien

ARV – HVEM ARVER MIG?

  • Testamenteskole (s. 25)
    Hvem er dine tvangsarvinger, hvor meget arver de, og hvad kan du selv bestemme? Velkommen til anden del af Testamenteskolen
  • “Hvem arver mig, og hvor meget arver de?” (s. 26)
    Er du gift med den, du bor sammen med? Det har nemlig stor betydning for arveretten, om du og din partner har papir på hinanden. Hvis du vil sikre din samlever efter din død, bør du oprette testamente
  • Vigtig undtagelse: Pension og livsforsikring (s. 27)
    Arveloven bestemmer, hvem der arver dig, og hvor meget de arver, hvis du ikke har bestemt andet i et testamente. Men det gælder ikke for pensioner og livsforsikringer, som ofte udgør en stor opsparing

 HEARTFACTS 

  • Hvad er Loop Recorder? (s. 29)
    Loop Recorderen bruges til at lave en såkaldt elektrofysiologisk undersøgelse af hjerterytmen. Den bruges til at langtidsovervåge hjerterytmen, når der er tale om hjerterytmeforstyrrelser, der kun er til stede engang imellem

FORSKNING

  • Copenhagen Baby Heart: Det suverænt største studie i verden om babyhjerter (s. 30-31)
    I Region Hovedstaden bliver alle forældre til børn født på Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og Herlev Hospital tilbudt en hjerteskanning af deres barn efter fødslen. Med over 10.000 skannede babyhjerter indtil videre er forskningsprojektet næsten halvvejs, og materialet er allerede det største i verden på området

HJERTELINJEN

  • Anfald er blevet hyppigere (s. 32)
    En 63 årig kvinde ringer med spørgsmål til sin atrieflimren (forkammerflimren), som hun formentlig har haft i godt et år
  • AK-behandling og grønsager (s. 32)
    Et ægtepar ønsker afklaring på nogle kostspørgsmål om grønsager. Manden på 61 år er hjertesyg

IMPULS – Frivillig for hjertet

  • Læg angst og skepsis væk – og red liv (s. 33)
    Instruktørkurserne er i gang i projektet Giv Liv, som over de kommende tre år skal have 30.000 danskere igennem et 30-minutters kursus i genoplivning
  • 22-årig med store ambitioner for Hjerteforeningen (s. 34-35)
    1. februar startede Oscar Tøttrup Pedersen som frivillig i Hjerteforeningen i København V. I dag er han bestyrelsesmedlem, står for lokalafdelingens aktiviteter på blandt andet Facebook, organiserer arrangementer og drømmer stort på foreningens vegne
  • På weekend med den anden familie (s. 36-37)
    I juni var Hjerteforeningens Børneklub igen på weekend på campingpladsen Sanddobberne i Nordvestsjælland – en weekend, som blev afholdt for femte gang og er blevet et nærmest legendarisk fristed for hjertebørn og deres familier

DERFOR FORSKER JEG 

  • Lærke Smedegaard, læge og ph.d.-studerende ved Herlev og Gentofte Hospital (s. 38-39)
    Lærke Smedegaard er læge og ph.d-studerende ved Herlev og Gentofte Hospital. Hun har modtaget 553.000 kr. fra Hjerteforeningen til sit forskningsprojekt om beskæftigelsesstatus efter blodprop i hjertet. Projektet skal undersøge, om patienter med fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse, indlagt med blodprop i hjertet, kommer tilbage til arbejdet, og om de efterfølgende forbliver på jobbet. Herudover undersøges, hvilke risikofaktorer der er forbundet med, at patienter mister tilknytning til arbejdsmarkedet. De første resultater forventes i efteråret 2017

OPSKRIFTER – EFTERÅR PÅ TALLERKNEN

HJERTEFORENINGENS SAMARBEJDSPARTNERE: GUIDE 

SHOP (s. 48-49)

TELEFON- OG ADRESSELISTE (s. 51)

LEDER

NOTER 

FAKTA