Klik på billedet eller her for at læse Hjerteliv

INDHOLD

TEMA: VEJEN GENNEM SORGEN

  • Tiden arbejder for dig (s. 11)
    Det er voldsomt at miste, men at tale om, hvordan du har det, er en god måde at tackle sorgen på. Med tiden vender du mere og mere tilbage til hverdagen og det nye liv uden den, du har mistet, forklarer psykolog i Hjerteforeningen Sidsel Grove
  • Folk må gerne spørge (s. 12)
    Mathilde Pedersen på 31 år er netop blevet gravid, da hun sidste år i august pludselig mister sin forlovede, Jeppe. For Mathilde er det vigtigt at tale om tabet.
    – Det er den bedste måde for mig at få det bearbejdet på. Hver gang, jeg fortæller om det, kommer der nye ting frem.
  • Den bedste medicin mod sorg er at tale om det (s. 14)
    – Den bedste medicin er at tale om det, når du er ramt af sorg, siger Knud Steenbuch Vester fra Korsør. Han ved, hvad han snakker om. For 20 år siden måtte han lægge sit arbejdsliv helt om efter en femdobbelt bypassoperation, og for fem år siden mistede han sin kone til kræften.
  • Jeg vælger de lyserøde briller (s. 16)
    Trine Larsen på 48 år fik et nyt hjerte for 11 år siden og har ifølge statistikken få år  tilbage. Men hun har besluttet, at frygten for den dag, hun skal herfra, ikke skal spænde ben for alt det gode i hendes liv her og nu.
  • Sorgens kerne: Kærligheden er stærkere end døden (s. 18)
    – Der findes ikke nogen genvej gennem sorgen. Vejen tilbage til livslysten og glæden går gennem sorgen og den afmagt, der kan følge med – og vigtige skridt på vejen er at turde være i den håbløshed og lammelse, der kan følge med, siger hospitalspræst Lotte Mørk fra Rigshospitalet i København.

NATURLÆGEMIDLER – FUP OG FAKTA

HJERTELINJEN

  • Hvordan får jeg det bedste ud af livet? (s. 27)
    En mand på 70 år ringer til Hjertelinjen. Han fortæller, at han har en mekanisk pumpe, og at han har fået at vide, at der ikke er mere, som lægerne kan gøre for ham.
  • Vaccine: Alder tungeste risikofaktor (s. 27)
    En kvinde på 72 år ringer ind til Hjertelinjen. Hun undrer sig over, at hun på nuværende tidspunkt ikke er blevet indkaldt til vaccination for COVID-19. Hun har været inde og orientere sig i Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender og er bange for, hun er blevet overset.

MOTION – HJERTEMOTION ONLINE

  • Træn med Dagmar hjemme i stuen (s. 28)
    Fysioterapeut Dagmar Lybæk Sieg får pulsen op hos hjertepatienter og pårørende over hele landet, når hun tænder for kameraet og bringer Hjertemotion Online. Vær med, når hun lancerer nye øvelser på stol og i naturen.

DERFOR FORSKER JEG – KIM WADT HANSEN

  • Effekten af fysisk aktivitet i forhold til at overleve en blodprop i hjertet (s. 31)
    Kim Wadt Hansen modtog i 2018 262.000 kr. fra Hjerteforeningen til at forske i sammenhængen mellem grad af fysisk aktivitet og død som følge af en blodprop i hjertet.
    Ved hjælp af data fra 10 store befolkningsundersøgelser fra seks europæiske lande, hvor 28.140 patienter svarede på spørgsmål om deres motionsvaner, fandt han ud af, at fysisk aktivitet giver en lavere risiko for at dø pludseligt af en blodprop i hjertet. Resultaterne blev præsenteret ved den europæiske kongres for hjertesygdom i Paris i 2019, og er offentliggjort i tidsskriftet European Journal of Preventive Cardiology.

VACCINE – CORONA

  • De vigtigste anbefalinger til dig, som er færdigvaccineret (s. 32)
    De mest sårbare hjertepatienter har nu fået begge deres to vaccinestik mod coronavirus (COVID-19). I de næste måneder vil endnu flere af os blive tilbudt vaccine, modtage vores vaccinestik og dermed blive færdigvaccinerede. Få anbefalingerne til færdigvaccinerede.

MOTIONSLØB – LØB FOR EN HJERTESAG

  • Løb for en hjertesag (s. 34)
    De skæggede gutter i organisationen Bearded Villains samler for femte gang ind til Børnehjertefonden med et familievenligt løb i Hareskoven nord for København.

FRIVILLIG FOR HJERTET – POTRÆT

  • Reddet af Scott og co. (s. 36)
    En ældre mand blev genoplivet efter et hjertestop i et venteværelse. Bag redningen stod flere deltagere fra et af Hjerteforeningens introkurser i at redde liv, som instruktør Marianne Schmidt havde undervist på.

NY VIDEN – SMÅKARSYGDOM

  • Brystsmerter hos kvinder skyldes ofte småkarsygdom (s. 38)
    Smerter i brystet hos kvinder kan ofte forklares med, at de lider af småkarsygdom. Det viser resultater fra et omfattende forskningsprojekt på Bispebjerg Hospital, hvor hjertelæger har  undersøgt over 7.000 kvinder med brystsmerter. Projektet har fundet  en effektiv metode, som gør det lettere at påvise sygdommen.
  • “Da jeg først fik diagnosen, faldt jeg til ro” (s. 40)
    Anni Skarsholt Jørgensen måtte igennem fire år med mange undersøgelser, usikkerhed og angst, før en læge endelig kunne fastslå, at hendes stærke brystsmerter skyldes småkarsygdom. Det var en stor lettelse for hende at få vished om smerternes årsag, og at de ikke i sig selv er farlige.

ARV – FILM OM ARVEREGLER

OPSKRIFTER – SOMMERMAD PÅ UNDER 30 MINUTTER

AKTIVITETER OG NETVÆRK (s. 51)

LEDER

KORT NYT

FAKTA

  • 50 % (s. 4)
    færre danskere dør i dag af hjertesygdom end i 1995.
  • 100 (s. 5)
    nye hjertesti-skilte er kommet op at hænge langs en hjertesti i
    den botaniske have ”Geografisk Have” i Kolding.
  • 14 (s. 7)
    danskere får hver dag hjertestop uden for hospitalet. I dag overlever 4 gange så mange som i 2001 et hjertestop.