Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, har opstillet en række læringspunkter på baggrund af rapporten ”Socialdifferentieret hjerterehabilitering. Sundhedsprofessionelles og patienters perspektiver”. Med udgangspunkt i dem kan I som kommune eller sygehus hente inspiration til arbejdet med socialdifferentieret hjerterehabilitering. Hjerteforeningen præsenterer her rapportens læringspunkter i en lettere redigeret form. Flere vil blive eksemplificeret i katalogets tre case portrætter.
Download hele rapporten og alle læringspunkterne her
Afgrænsning af målgrupper for socialdifferentieret hjerterehabilitering
Social differentiering er individuel differentiering. Indled derfor et rehabiliteringsforløb med en samtale – gerne ud fra et struktureret samtaleværktøj. Her kan I både tale med patienten om selve diagnosen, rehabiliteringstilbuddet og den generelle livssituation og sociale netværk.
Sårbarhed kan have mange årsager og findes inden for alle sociale lag. Ofte vil det være en kombination og ophobning af forskellige sygdomme og vanskelige kår, der skaber sårbarheden (fx økonomi, beskæftigelse, boligsituation og socialt netværk).
Hvis hjertepatienten virker særligt utryg og bekymret, kan det være en markør for sårbarhed.
Rekruttering og kommunikation
De mest sårbare har brug for en særlig indsats i rekrutteringen. Generelt kan det være en fordel at præsentere rehabiliteringen som en naturlig forlængelse af behandlingen – og ikke som noget, der kan vælges til og fra.
Timing, dosering og vedholdenhed i kommunikationen er i fokus for rekrutteringen:
Timing – vælg det rette tidspunkt, når I serverer information og tilbud om deltagelse i rehabilitering. Patientens aktuelle og psykiske tilstand skal altid vise vejen frem.
Dosering – gør information om rehabiliteringstilbuddet overskuelig og relevant og vælg de indsatser, der giver mening for patienten.
Vedholdenhed – bliv ved med at motivere en patient til deltagelse i rehabiliteringsforløb. Også selvom patienten tidligere har afvist at være med.
Som sundhedsprofessionelle kan I hjælpe med at løse de praktiske og logistiske udfordringer, som patienten måtte have for at kunne deltage i rehabiliteringen (fx transport, beklædning o.l.).
Tilrettelæggelse af aktiviteter med henblik på at øge fastholdelsen
Det kan kræve individuelle hensyn, fleksibilitet og kreativitet at tilrettelægge aktiviteter. For særligt sårbare kan det være nødvendigt med gradvis opstart af rehabiliteringsforløb.
Hjælp erhvervsaktive patienter med at få arbejdsliv og deltagelse i rehabilitering til at hænge sammen.
Sårbare patienter kan have svært ved at overskue flere livsstilsændringer på én gang. Med afsæt i den indledende samtale kan I gøre det overskueligt for patienten, hvad næste skridt er.
Visse patienter kan være hårdt belastede socialt, psykisk og/eller økonomisk. Derfor kan de have svært ved at deltage i rehabilitering. Her er det en fordel at inddrage psykolog og socialrådgiver i forløbet.
Træning på hold er en fordel. Det skaber fællesskab og giver mulighed for at udveksle erfaringer. For de patienter, der er utrygge ved træningen, kræver det en særlig vejledning fra de sundhedsprofessionelle. Overvej også gerne alternativer, hvis patienten ikke trives med holdtræning.
De pårørende kan spille en stor rolle, når de inddrages i rehabiliteringsforløbet. Fx i form af særlige erfaringsfora for pårørende eller invitation til at deltage i den fysiske træning.
Hvis patienten udebliver, er det en god ide at følge op på telefon eller lign.
Afslutning
For mange patienter er det utrygt at afslutte et rehabiliteringsforløb. Derfor er det vigtigt med tiltag, der hjælper til at fortsætte træning og andre livsstilsændringer efter et afsluttet forløb. Sårbare patienter kan have behov for tilbud om træning i længere tid.
Der kan være store fordele i, at kommuner og civilsamfund arbejder sammen – fx fitnesscentre, idrætsforeninger o.l.
Patienter efterspørger muligheden for et fast netværk med ligesindede, hvor de kan udveksle erfaringer. Fx i en hjerte- eller kronikercafé.
Mange patienter vil gerne have en fast hotline til en sundhedsprofessionel, der er ekspert på det kardiologiske område – både under og efter rehabiliteringen.
Samarbejde mellem sygehuse og kommuner
Det er vigtigt med tæt dialog og klare arbejdsgange, når patienter bliver henvist fra sygehus til kommunal rehabilitering. Samtidig kan fælles møder sikre gensidig opkvalificering og inspiration.
I overgangen fra specialiserede til lokale sygehuse oplever mange patienter problemer i form af mangelfuld information, forsinkelser og manglende overlevering af journaler. Særligt for sårbare patienter kan dette føre til utryghed. Derfor er tydelig og retvisende information til patienten afgørende.
Lang transporttid fra sygehuset kan være en barriere for deltagelse i rehabilitering. For enkelte patienter kan det derfor være en fordel, at rehabiliteringen foregår i kommunalt regi.