Information og samtykke

Du har ret til information
Som patient har du ret til at blive grundigt informeret om din sygdom og behandling. Det er sundhedspersonalets pligt at levere informationen, så den er målrettet til dig, og i et sprog, du forstår.

Du skal bl.a. have information om:

• Hvad du fejler
• Hvilke behandlingsmuligheder der findes
• Hvilke mulige komplikationer og bivirkninger der kan være ved en undersøgelse eller en behandling
• Hvilke muligheder der er for at forebygge og pleje
• Det forventede resultat af behandlingen
• Hvilke konsekvenser det kan have, hvis du ikke ønsker behandling

Retten til information gælder på ethvert tidspunkt i forløbet. Hvis du ikke forstår den information, du får, eller hvis du ønsker flere oplysninger, skal du fortælle det til personalet, som er forpligtet til at sørge for, at du modtager informationen.

Hvis der er oplysninger om din helbredstilstand, som du ikke ønsker at vide noget om, kan du bede om ikke at få information om det. Drøft sagen med din behandlingsansvarlige læge så tidligt i behandlingsforløbet som muligt.

Du bestemmer selv – dit samtykke
Du bestemmer selv (giver dit samtykke til) om en undersøgelse eller behandling, du er blevet tilbudt, skal sættes i gang. Det gælder også, selv om der ikke findes andre muligheder for behandling. Desuden kan du på et hvilket som helst tidspunkt kræve, at en behandling skal stoppe.

Hvis man ikke ønsker en foreslået behandling, har man dog ikke ret til at kræve en anden undersøgelse eller behandling sat i værk. Det er en lægefaglig beslutning, hvilken undersøgelse eller behandling, der er faglig relevant, men du har altid mulighed for at fortælle lægen om dine ønsker, så de kan indgå i lægens overvejelser.

Hvis lægen ændrer en behandling, der er i gang, skal du have det at vide, og lægen skal have dit samtykke  til den ændrede behandling. Også her kan du på ethvert tidspunkt trække dit samtykke tilbage. Det kan du gøre enten mundtligt eller skriftligt. Lægen vil i det tilfælde tale med dig igen og eventuelt aftale en anden behandling.

Børn og unge

Unge mellem 15-17 år
Retten til selv at bestemme og give samtykke gælder fra du er 15 år. Hvis du er mellem 15 og 17 år, kan du altså selv give samtykke til eller frabede dig en behandling. Også selv om dine forældre er uenige i din beslutning.

Som hovedregel vil dine forældre også have ret til information, så de kan deltage i dine overvejelser og stillingtagen. Hvis du beder om det, kan informationen til dine forældrei særlige situationer blive begrænset af hensyn til dig. Det er sundhedspersonalet, som vurderer, om der er tale om en situation, hvor man kan lade være med at informere dine forælde. Dine forældre skal dog altid, hvor det er relevant, informeres om, at du er i live, og hvor du befinder dig.

Hvis lægen vurderer, at du på egen hånd ikke er i stand til at træffe beslutning om behandlingen på grund af manglende modenhed i forhold til din alder, vil dine forældre – i dialog med dig – give samtykke på dine vegne. Sundhedspersonalet skal tage dine tilkendegivelser med i overvejelserne af undersøgelses- og behandlingstilbud.

Børn under 15 år
Hvis du er under 15 år, er det dine forældre eller den af dine forældre, der har forældremyndigheden, som giver det endelige samtykke. Men du har krav på at få information af sundhedspersonalet og på at blive inddraget i beslutningen. Sundhedspersonalet skal lytte til dine meninger og ønsker og så vidt muligt tage højde for dem.

Akut behandling uden samtykke
I særlige situationer kan lægen behandle dig uden at have din accept. Det gælder for eksempel i livstruende situationer, hvor det er nødvendigt med øjeblikkelig behandling, og hvor du ikke er i stand til at tage stilling til eller give tilladelse til behandlingen.

Når den akutte situation er overstået, skal du informeres og have mulighed for at give tilladelse til den fortsatte behandling.

Hvis du ikke selv kan give samtykke
Hvis du ikke selv er i stand til at give dit samtykke, for eksempel ved bevidstløshed, svær hukommelsessvækkelse, svær demens eller psykose, kan dine nærmeste pårørende få informationer om din situation og sundhedspersonalets forslag til behandling af dig. Dine pårørende vil herefter kunne give tilladelse på dine vegne.

Du skal involveres i beslutninger om undersøgelser og behandling i det omfang, det er muligt, selvom du ikke fuldt ud er i stand til at overskue informationen og give samtykke.

Dine pårørende kan ikke frabede sig en nødvendig behandling af dig. Det kan du kun selv – med mindre din sygdom er så alvorlig og din situation så svær, at sundhedspersonalet selv, på baggrund af grundig information, foreslår dine pårørende at overveje muligheden for ingen eller en mindre intensive behandling, hvis det vil være mest gavnligt eller skånsomt for dig.

Hvis de pårørende ikke enige i den behandling, som sundhedspersonalet anser for nødvendig for dig, vil behandlingsforslaget blive drøftet med Sundhedsstyrelsen. Såfremt styrelsen er enig i sundhedspersonalets vurdering, bliver behandlingen gennemført.

Normalt er det dine nærmeste pårørende, der træder til og giver samtykke – dvs. din ægtefælle, samlever, voksne børn eller andre slægtninge. Det behøver dog ikke være et familiemedlem. Det kan også være en anden person, som du er særligt knyttet til. Det vurderes af sundhedspersonen i hvert enkelt tilfælde. Hvis du har udtrykt et valg, vil det blive respekteret. Hvis du ikke har haft lejlighed til at give din vilje til kende, vil andre tilkendegivelser fra dig, som kan hjælpe med at afdække, hvad du måtte ønske, indgå i personalets beslutning med afgørende vægt.

Hvis du ikke har nærmeste pårørende eller en værge, vil de sundhedspersoner, der er ansvarlige for behandlingen, drøfte din situation med en anden sundhedsperson med faglig indsigt på området, som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i din behandling. Herefter vil man iværksætte den behandling, som man mener er bedst for dig.

Særlige situationer
Hvis du er uafvendeligt døende, kan du, ligesom i alle andre situationer, afvise at modtage mere behandling.

Hvis du ikke længere er i stand til at fortælle, hvad du ønsker, kan den behandlingsansvarlige sundhedsperson undlade at fortsætte med den livsforlængende behandling, hvis den
udelukkende kan udskyde døden.

Du har desuden ret til at få smertestillende, beroligende eller lignende lægemidler, som er nødvendige for at lindre din tilstand, også selv om medicineringen overstiger, hvad man normalt anbefaler, og derfor måske kan være med til at fremskynde af døden.

Hvis du har oprettet et livstestamente, hvor du giver udtryk for, at du ikke ønsker behandling, hvis døden er uafvendelig, eller hvis du på grund af svær invaliditet aldrig igen kan komme til at tage vare på dig selv fysisk og mentalt, skal lægen respektere livstestamentet. Du kan læse mere i afsnittet om “Livstestamente”.

En patient er uafvendeligt døende, når man forventer, at døden med stor sandsynlighed vil indtræde inden for dage til uger – på trods af de eksisterende behandlingsmuligheder – ud fra den tilgængelige viden om grundsygdommen og dens eventuelle følgetilstande.

Klageadgang
Hvis du mener, at din ret til selv at bestemme ikke er blevet respekteret af lægen, kan du klage til Styrelsen for Patientsikkerhed.

DU KAN LÆSE MERE HER

• Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, Kapitel 5
• Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.
• Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.
• Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9494 af 4. juli 2002 om sundhedspersoners tavshedspligt – dialog og samarbejde med patientens pårørende
• Lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsområdet.