De pårørendes egne behov bliver nemt overset i behandlingssystemet
I sundhedssystemet er man ved at få øjnene op for, at de pårørende – ikke mindst ægtefællen – udgør en væsentlig ressource både i forhold til behandlingen og den mere langsigtede indsats med at få livsstilsændringer ført ud i dagligdagen derhjemme. De pårørende tænkes derfor i stigende grad ind i forhold til en række opgaver i forhold til at pleje, støtte og opmuntre patienten. 

Hvad der ofte er mindre fokus på, er, at den pårørende selv kan have brug for hjælp, rådgivning og støtte for at løfte disse opgaver. Som ægtefælle kan du jo på den ene side gøre en væsentlig positiv forskel i forhold til at få tingene til at køre, og samtidig kan det at kunne hjælpe og støtte en af sine kære, når det virkelig gælder, jo være en stor glæde i livet. Men på den anden side er du også selv ramt af sygdommen – måske ramt af frygten for at miste og bekymringen for, hvordan fremtiden vil forme sig – og dermed mere sårbar end vanligt. 
Derfor er det vigtigt, at du som pårørende passer bedst mulig på dig selv – både for din egen skyld og for den, du skal hjælpe – og sørger rådgivning og hjælp, når der er brug for det.  

Læs mere om at være medberørt som pårørende her

Undgå stress
Med hjerte-kar-sygdom følger en masse nye opgaver i den første tid – også for dig som ægtefælle. Samtidig er du inde i en periode, hvor du er presset psykisk. Derfor er du under større belastning end vanligt. Og det er belastning over længere tid, der kan give dig stress.
Alt for meget stress over for lang tid er skadeligt for dig. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, om der er for mange krav udefra, eller om du måske stiller for høje krav til dig selv.

Læs mere om stress og hvordan du kan reducere det her

Husk dig selv
Lige så vel som den syge har brug for ro, hvile, regelmæssige måltider og fysisk aktivitet, omsorg, støtte og positive oplevelser for at komme oven på igen – så gælder det også for dig som pårørende.

Ingen af jer er tjent med, at du udmatter dig selv til et punkt, hvor du ikke kan mere. Du er nødt til at sørge for at holde næsen oven vande. Både af hensyn til dig selv, men også af hensyn til din syge ægtefælle og din øvrige familie. Du kan give den bedste hjælp, når du er udhvilet, i form og balance og i rimeligt humør. 

Med andre ord: Du er nødt til at passe på dig selv, hvis du skal blive ved med at have kræfterne til at passe på de andre. 

Brug dit netværk
Din familie, venner og måske kolleger kan være et vigtigt sikkerhedsnet, når du står i en svær periode i dit liv. Det kan være, at din syge ægtefælle ikke ønsker at inddrage andre i jeres hjemlige forhold. Men hvis du selv har behov for at inddrage omgangskredsen i din situation, må du gøre det. For dine behov er også vigtige. Det kan være, at du har brug for praktisk hjælp, eller bare en skulder at læne dig op ad, eller at nogen vil lægge ører til dine tanker og følelser. Omgivelserne er ikke altid gode til at gætte dine behov – og dine behov ændrer sig over tid og nogen gange fra dag til dag. Så det er vigtig at melde tydeligt ud, hvad du har brug for af hvem og hvornår. 

Få et netværk af andre pårørende
At møde andre pårørende og udveksle tanker og følelser med kan være en befriende og givende oplevelse: De ved, hvad det handler om, og I vil kunne dele mange erfaringer og oplevelser til fælles glæde. 

Hjerteforeningens forskellige aktiviteter henvender sig ofte til både patienter og pårørende. 

Læs mere om tilbuddene i vores rådgivninger

Læs mere om vores lokalforeninger her 

Hvis din ægtefælle skal i genoptræning, vil du sandsynligvis blive inviteret med til et møde, hvor der også deltager andre pårørende. Vær åben og ræk ud – mange har samme behov som du for at tale med ligestillede. Måske også efter, at genoptræningen er overstået.

Foreningen Pårørende i Danmarks tilbyder viden, støtte og gode råd til pårørende her

Og har du mod på det, findes der desuden forskellige grupper for pårørende på nettet f.eks. på Facebook.