GIV LIV

Livet med hjerte-kar-sygdom

Du er i trygge hænder hos os, når dit og jeres liv bliver forandret af hjertekarsygdom.

 

Få gode råd her på siden om, hvordan du lever med hjerte-kar-sygdom både som patient og pårørende. Du er altid velkommen på Hjertelinjen. Ring blot 70 25 00 00.

 

Guide til livet med hjertekarsygdomme

Føl dig tilpas, og få overblik i en krævende hverdag. Vi har lavet en guide til dig og dine nærmeste om livet med hjertekarsygdom. Find svar på de oftest stillede spørgsmål, og få redskaber at gå i gang med.

3 gode råd er:

  • Tal sammen. Sæt ord på følelserne, og ræk ud efter hjælp.
  • Få styr på praktiske ting. Når rammerne er i orden, opleves livet tit mere trygt.
  • Tal med en rådgiver fra Hjerteforeningen, hvis du og I har brug for vejledning.
Få guide til livet med hjertesygdom

 

 

Gør brug af dine rettigheder og muligheder

Som hjertesyg og pårørende kan det være overvældende at sætte sig ind i alle de nye regler og muligheder, der kan være forbundet med at leve med en hjerte-kar-sygdom.

Få hjælp af Hjerteforeningen til at finde vej til de ordninger og foranstaltninger, som lovgivningen giver mulighed for, og som skal gøre det nemt at få hjælp og støtte til at klare livet som hjertepatient og pårørende.

Tal med Hjerteforeningens socialrådgiver på telefon 70 25 00 00.

Læs mere om råd, rettigheder og klagemuligheder

 

 

Få hjælp til din mentale sundhed

Forstå de psykiske reaktioner. Det kan være en voldsom oplevelse at blive ramt af hjertesygdom. Derfor er det helt naturligt, hvis du i en periode føler dig ude af balance og ved siden af dig selv.

Det kan være, at dit humør svinger mere, end det plejer, og at du nemmere bliver ked af det, bekymret, bange og irritabel. Måske husker du også dårligere og har sværere ved at planlægge og bevare overblikket.

Læs om almindelige psykiske reaktioner, og få indblik i behandling og redskaber til at hjælpe dig selv.

Læs om angst, depression og psykologi
Nye roller
Pas godt på dig selv