Hjertet består af fire hjertekamre: Forkamre og hovedkamre. Forkamrene kaldes også atrier. Hovedkamrene kaldes også hjertekamre eller ventrikler

Hjertet er i virkeligheden en stor muskel med fire hulrum, som kaldes hjertekamre. De to hjertekamre i venstre side af hjertet er fuldstændig adskilt fra de to hjertekamre i højre side. Det skyldes, at de to hjertehalvdele leverer blod til to forskellige kredsløb: den højre del leverer til lungekredsløbet (hvor blodet iltes) og den venstre del leverer til system-kredsløbet (dvs. resten af kroppen, hvor ilten forbruges).

Lungekredsløbet er meget mindre end det systemiske kredsløb, så der kræves et mindre tryk for at pumpe blodet gennem lungekredsløbet. Derfor har hjertekamrene i højre hjertehalvdel tyndere vægge end i venstre hjertehalvdel.

Blodets vej gennem hjertet og kredsløbet foregår sådan:

Når blodet forlader lungerne, kommer det ind i venstre hjertehalvdel, som pumper det videre ud i kroppen.

Herfra vender blodet tilbage til højre hjertehalvdel, som sender det videre til lungerne.

I hver hjertehalvdel er der to hjertekamre: forkammeret og hovedkammeret. Forkammeret trækker sig sammen lidt før hovedkammeret. Det betyder, at blodet i første bevæger sig fra forkammeret til hovedkammeret, og derefter fra hovedkammeret ud i blodårerne (arterien).

Forkamrene kaldes også atrier. Hovedkamrene kaldes også hjertekamre eller ventrikler.

Kredsløbet

 

VIDEO: Se video om Hjerteforeningens forskning, som du kan støtte

STØT FORSKNINGEN I DAG