Wolff-Parkinson-White syndrom (WPW-syndrom)

Wolff-Parkinson-White-syndrom (WPW-syndrom, WPW) giver i sig selv ikke nogen symptomer, men kan medføre hurtig hjerterytme med gener. 

 

Ved WPW-syndrom findes der en ekstra ledningsbane mellem hjertets forkamre og hovedkamre, der kan give anfald af hurtig hjerterytme. Der er gode muligheder for effektiv behandling med både medicin og overbrænding.  

 

Årsager 

WPW-syndrom er en medfødt sygdom. Den skyldes en ekstra ledningsbane mellem hjertets forkamre og hovedkamre foruden AV-knuden, som normalt er den eneste vej, hvorpå hjertets elektriske impulser kan brede sig. Den ekstra bane kan medføre elektriske impulser, som kører i ring og giver anfald af hurtig hjerterytme.

I langt de fleste tilfælde af WPW-syndrom kender man ikke årsagen til den ekstra ledningsbane. Hos et fåtal af WPW-patienter skyldes sygdommen en genmutation. Genmutationen er arvelig, dvs. at hvis en person har den type WPW-syndrom, der skyldes mutationen, vil de have arvet den fra én forælder.

16-ekstra-ledningsbane-figur-kopi

Symptomer 

Selvom du har WPW-syndrom, er det ikke sikkert, at du får anfald med hurtig puls.

Ved anfald kan du opleve:  

  • Hjertebanken 
  • Svimmelhed 
  • Utilpashed 
  • Besvimelse 
  • Åndenød 

I meget sjældne tilfælde kan sygdommen medføre hjertestop. 

 

Undersøgelser 

Du får stillet din diagnose ved et elektrokardiogram (EKG). Her kigger lægen efter karakteristiske forandringer såsom en ekstra tak (deltatak). I de tilfælde, hvor deltatakken ikke er tilstede, er der tale om ”skjult WPW”. 

Hvis du får konstateret eller er mistænkt for anfald med for hurtig hjerterytme, vil du få lavet et ekkokardiogram (EKG). Her vil lægen undersøge din hjerterytme og hjertets elektriske impulser. 

Hvis du har anfald en gang imellem, kan du blive tilbudt at få overvåget din hjerterytme med en Holter-monitor. Den bliver sat på din brystkasse med elektroder og registrerer alle hjerteslag i op mod to døgn. 

Hvis du har anfald en gang om ugen eller mindre, kan du blive tilbudt at få overvåget din hjerterytme med en R-test eller en event recorder. De optager kun, når der er forstyrrelser i din hjerterytme, eller du kan aktivere dem, hvis du føler dig utilpas. 

 Hvis du kun oplever meget sjældne anfald, kan du få opereret en lille overvågningsenhed ind under huden ved siden af brystbenet. Den optager kun, når der er forstyrrelser i din hjerterytme. 

 

Behandling 

Der er gode muligheder for effektiv behandling, hvis du lider af hurtig hjerterytme som følge af WPW-syndrom – både medicinsk eller med overbrænding af den ekstra ledningsbane. 

Valg af behandling afhænger af følgende faktorer:  

  • Hvor alvorlige er dine symptomer? 
  • Hvor hyppigt optræder de? 
  • Hvad er risikoen for, at du senere kan få forstyrrelser i hjerterytmen? 
  • Hvor i hjertet sidder det ekstra ledningsbundt? 

Læs om brugen af kosttilskud og naturlægemidler ved hjerte-kar-sygdom og behandling.

Livet efter WPW-syndrom 

Må jeg motionere? 

Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.  

Motion er godt for din sundhed på mange måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Så snart din læge har sagt ok for motion og træning, kan du gå i gang. Alt efter dit forløb og fysisk form vil det være godt at starte med gåture. Gerne op til 30 minutter dagligt. Er du ikke vant til at lave motion, er det vigtigt at starte roligt.  

Der er normalt ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Hvis der er begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Sørg dog altid for at varme op og ned. 

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.  

 >> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside 

 

Sund og varieret kost for hjertet giver mere energi 

Sund og lækker mad påvirker dit humør og giver livskvalitet. Desuden har hjertesund mad en positiv indvirkning på forhøjet kolesterol og blodtryk. Spis sund mad for at styrke immunforsvaret. Det forhindrer også ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom og vægtforøgelse. 

Få gode råd til sund mad hos Hjerteforeningen: ”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad. 

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

 

Rygning

Når du har en hjertekarsygdom, passer du på bedst på dit hjerte ved at blive røgfri. Undgå at skade dit hjerte med rygning, og pas på passiv rygning, da røg forværrer din hjertekarsygdom.

Få hjælp til rygestop og gå en røgfri fremtid i møde ved hjælp af Stoplinien.dk, eller ring på 80 31 31 31. Prøv også appen E-kvik.

Få gode råd til, hvordan du kan leve sundere.

 

Ordforklaringer 

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.  

  • Wolff-Parkinson-White-syndrom kaldes også for WPW-syndrom forkortet WPW. 
  • Overbrænding kaldes også for radiofrekvensablation. 
  • Et elektrokardiogram kaldes også for hjertekardiogram forkortet EKG.