Variant angina (variant hjertekrampe)

Variant hjertekrampe (variant angina) er en sjælden tilstand, der oftest rammer yngre mennesker.

 

Variant hjertekrampe er smerte eller ubehag i brystet, der pludseligt opstår, når kranspulsåren kramper i sammentrækning. Smerterne opstår ofte i hvile og kan behandles effektivt med medicin.

 

Årsager

Årsagen til variant hjertekrampe er krampe eller spasme i kranspulsåren, som forhindrer gennemstrømning af blod og ilt til hjertet.

Disse faktorer kan øge din risiko for at få variant hjertekrampe:

  • Rygning
  • Ekstrem kulde
  • Stress
  • Kokain
  • Medicin, der får dine blodkar til at trække sig sammen

 

Symptomer

Symptomerne på variant hjertekrampe opstår ofte i hvile, om natten eller i de tidlige morgentimer.

Du kan opleve:

  • Smerte, trykken og ubehag i brystet i 5-30 minutter
  • Smerte i arme/skuldre
  • Smerte i hals
  • Smerte i kæbe
  • Svimmelhed
  • Besvimelse

Symptomerne går normalt væk ved indtag af nitroglycerin.

 

Undersøgelser

I starten kan lægen være i tvivl om, hvorvidt du har hjertekrampe som følge af åreforsnævring eller krampe i kranspulsåren. Du vil ofte gennemgå de samme undersøgelser som patienter med stabil hjertekrampe.

Lægen vil først stille dig en række spørgsmål for at finde årsagen til dine brystsmerter:

  • Hvad udløser dine smerter?
  • Hvad kan få dine smerter til at forsvinde?
  • Hvor ofte har du smerter?
  • Hvor svære er dine smerter?
  • Hvor længe varer dine smerter?

Lægen vil dernæst vurdere, om dine symptomer er tegn på åreforsnævring, og om der er behov for, at du bliver undersøgt eller indlagt på et hospital.

Du kan blive tilbudt videre undersøgelser for at afklare, om dine symptomer skyldes åreforsnævring i hjertet.

Undersøgelser kan bl.a. være:

 

Behandling

Behandling af variant hjertekrampe omfatter udelukkende medicin i form af nitroglycerin, nitrater og calciumblokkere for at forebygge, at kranspulsårerne kramper.

Læs om brugen af kosttilskud og naturlægemidler ved hjerte-kar-sygdom og behandling.

 

Livet efter stabil hjertekrampe

Må jeg godt motionere?

Motion betyder meget for behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, kan det lettere klare belastninger. Ligesom andre muskler i din krop. Er du i form, bliver ting oftest lettere i hverdagen. Du får bedre livskvalitet og velvære på den måde.

Motion er godt for din sundhed på flere måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Når din læge har sagt ja til motion og træning, kan du starte. Afhængig af dit forløb og hvor god form du er i, kan du starte med gåture op til 30 minutter dagligt. Er motion uvant for dig, er det fornuftigt at starte roligt.

Normalt er der ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Men er der begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Du bør altid varme op og ned dog.

Ved du ikke, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Så ring til Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside 

 

Forbedr din hjertesundhed med sund mad 

Forbedr dit sygdomsforløb ved at spise sund og varieret kost. Forhøjet blodtryk og kolesterol øger din risiko for blodpropper. Med sund mad kan du tilmed øge din livskvalitet, styrke dit immunforsvar og opnå en stabil vægt. Hvad enten du skal forebygge overvægt eller passe på et uplanlagt vægttab.  

Læs om sund mad hos Hjerteforeningen: ”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

 

Rygning

Rygning skader hjertet, og et rygestop vil gøre en stor forskel, når du har en hjertekarsygdom. Undgå også at få et tilbagefald i din sygdom.

Bliv røgfri i dag med appen E-Kvik, eller kontakt Stoplinien på 80 31 31 31 eller via Stoplinien.dk, og deltag i et rygestopkursus nær dig.

Læs om, hvordan røg påvirker kroppen.

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Variant hjertekrampe kaldes også for variant angina, spasme angina eller Prinzmetal’s angina.
  • Røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer forkortes KAG.