Hjertestop
Hjertestop er en livsfarlig tilstand, som kræver en hurtig indsats for at redde liv.
Hjertestop kræver akut behandling for at redde liv og undgå varige skader. Hvis du kender symptomerne, er der gode muligheder for behandling, der kan sætte hjertet i gang igen.
Årsager
Der kan være flere årsager til hjertestop såsom meget hurtig, meget langsom eller ingen hjerterytme. Følgende tilstande kan være skyld i hjertestop:
- Hjertekammerflimren (ventrikelflimren): Meget hurtig og uregelmæssig hjerterytme. Den elektriske aktivitet i hjertet er så hurtig og uregelmæssig, at hjertet ikke kan pumpe blod rundt i din krop. Dette kaldes også en stødbar hjerterytme ved hjertestop – en hjertestarter vil bede om at støde.
- Asystoli: Der er ingen elektrisk aktivitet i hjertet til at få hjertemusklen til at trække sig sammen. Hjertet går i stå. Dette kaldes også en ikke-stødbar rytme – en hjertestarter vil ikke støde på en asystoli.
Symptomer
Symptomer ved hjertestop er:
- Bevidstløshed
- Ingen eller uregelmæssig vejrtrækning
Ring straks 1-1-2, hvis du oplever symptomer på hjertestop. Påbegynd hurtigst muligt førstehjælp.
Undersøgelser
Hjertestop kan bedst undersøges ved først at ruske blidt i personens skuldre og spørge højt: ’Er du okay?’. Hvis der ikke er reaktion undersøges for vejrtrækning:
SE: Se om brystkassen hæver og sænker sig
FØL: Mærk efter personens åndedræt på din kind
LYT: Sæt øret til personen mund og lyt efter vejrtrækning
De vigtige trin i genoplivning
Det er vigtigt, at du yder hurtig genoplivningsindsats – umiddelbart efter konstatering af hjertestoppet. De simple trin i genoplivningsindsatsen består af:
- Ring op: Ring 1-1-2 og alarmcentralen vil hjælpe dig i situationen og guide dig
- Tryk ned: Hjertemassage med 30 hårde tryk midt på brystkassen efterfulgt af kunstig åndedræt ved 2 lette pust – det gentages indtil den professionelle hjælp når frem. Dette kaldes også hjertelungeredning
- Giv stød: Anvend altid en hjertestarter – få en anden person til at løbe efter en hjertestarter.
Få mere viden om genoplivning og tilmeld dig vores gratis introduktionskursus i genoplivning på hjerteredder.dk.
Behandling
Der er gode muligheder for at behandle et hjertestop – både med hjertelungeredning (30 tryk/2 pust), brug af en hjertestarter, og når professionel hjælp er på stedet.
Hjertelungeredning
Hjertelungeredning består af:
- Hjertemassage (30 tryk)
- kunstig åndedræt (2 pust)
Hjertelungeredning sikrer, at blod fortsat pumpes rundt i kredsløbet, og at de centrale organer fortsat iltes.
Hvis der ikke ydes hjertelungeredning før ambulancen når frem, overlever 1 ud af 19 personer med hjertestop udenfor hospital.
Hvis der ydes hjertelungeredning før ambulancen når frem, overlever 1 ud af 7 personer med hjertestop udenfor hospital.
Det er vigtigt, at du yder hjertelungeredning kort tid efter, at hjertestoppet er opstået – helst inden for det første minut.
MERE VIDEN: Læs meget mere om genoplivning på vores hjemmeside hjerteredder.dk
Hjertestarter
Hvis et hjertestop skyldes hjertekammerflimren, er et stød fra en hjertestarter den bedste metode til at få hjertet i gang igen.
En hjertestarter er en maskine, der giver et elektrisk stød gennem brystkassen. Hjertet bliver nulstillet, og den normale rytme kan starte på ny. Hvis der anvendes en hjertestarter inden for 3-5 minutter efter hjertestoppet, er overlevelseschancen op til 50%.
Ambulancen har altid en hjertestarter med. Du kan også altid finde nærmeste hjertestarter på denne side.
LANDSUDDELING: Gå dig til en hjertestarter ved at starte en gruppe. Læs mere på landsuddelingen.dk
Medicin og ICD (defibrillator)
Hvis hjertestoppet skyldes asystoli, hjælper hjertestarteren ikke. Det er derfor vigtigt, at du yder hjertelungeredning med 30 tryk og 2 pust, indtil ambulancen ankommer med medicin, som kan sætte hjertet i gang igen.
Hvis du bliver genoplivet efter et hjertestop, vil du alt efter årsag blive sat i medicinsk behandling og eventuelt få indsat en intern defibrillator (ICD-enhed).
Livet efter hjertestop
Må jeg motionere?
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.
Motion er godt for din sundhed på mange måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Så snart din læge har sagt ok for motion og træning, kan du gå i gang. Alt efter dit forløb og fysisk form vil det være godt at starte med gåture. Gerne op til 30 minutter dagligt. Er du ikke vant til at lave motion, er det vigtigt at starte roligt.
Der er normalt ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Hvis der er begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Sørg dog altid for at varme op og ned.
Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.
>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside
Kost til patienter med en hjerte–kar–sygdom
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.
Få inspiration til sund mad hos Hjerteforeningen: ”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad.
Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.
Rygning
Rygning skader hjertet, og et rygestop vil gøre en stor forskel, når du har en hjertekarsygdom. Undgå også at få et tilbagefald i din sygdom.
Bliv røgfri i dag med appen E-Kvik, eller kontakt Stoplinien på 80 31 31 31 eller via Stoplinien.dk, og deltag i et rygestopkursus nær dig.
Læs om, hvordan røg påvirker kroppen.
Ordforklaringer
Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.
- Hjertekammerflimren kaldes også for ventrikelflimren.
- Defibrillator kaldes også for en ICD-enhed.