Hjerteklapsygdom

Ved en hjerteklapsygdom kan klapperne i hjertet ikke lukke ordentligt. Derfor fyldes eller tømmes hjertet ikke rigtigt og må arbejde hårdere for at pumpe blod rundt i kroppen.

Hjertet har to halvdele, som hver er delt op i et forkammer og et hjertekammer. Når hjertemusklen trækker sig sammen, bliver blodet pumpet gennem hjertet. Højre side af hjertet pumper blod ud til lungerne, mens venstre side pumper blod ud til hele kroppen.

Hjerteklapperne åbner og lukker som ventiler, der sørger for at lede blodet i den rigtige retning. En sygdom i hjerteklapperne gør hjertet mindre effektivt, så det skal arbejde hårdere for at få blodet til at løbe rundt. Hjertet vil med tiden blive større og give problemer med forsyningen af blod til hjertet, hjertesvigt og rytmeforstyrrelser.

25-aortainsufficiens-figur-kopi

Årsager

Årsagen kan variere alt efter, hvilken type det er. Din sygdom opstår som regel i mitralklappen og aortaklappen. Den kan deles op i to typer som forsnævring og utæthed:

 

Forsnævring
Ved denne type er hjerteklappen vokset sammen, forsnævret og nogle gange forkalket. Det betyder, at klappen ikke kan åbne sig ordentligt. Hullet gennem klappen bliver for lille, og blodet har svært ved at passere.

Årsagen til en forsnævret hjerteklap er ofte alderdom eller en følgevirkning til en infektion i klappen. Tilstanden kan også være medfødt.

 

Utæthed
Ved denne type kan hjerteklappen ikke lukke tæt. Det betyder, at en del af blodet løber den forkerte vej.

Årsagen til en utæt hjerteklap kan variere. Tilstanden kan være medfødt eller være en følgevirkning til en infektion i klappen. Den kan også skyldes andre hjertesygdomme såsom en blodprop i hjertet. I nogle tilfælde skyldes utætheden et forstørret venstre hjertekammer. Kammeret trækker klappens åbning så stor, at klappen bliver for lille og ikke lukker tæt.

 

Medfødt hjertesygdom
En hjerteklapsygdom kan være medfødt – også selvom du først får symptomer i 60-70 års alderen. Sygdom i trikuspidalklappen og pulmonalklappen er oftest medfødt og kan ses som led i andre medfødte hjertesygdomme.

 

Symptomer

Symptomer på en hjerteklapsygdom afhænger af, hvilken type du har. Men åndenød er ofte en del af symptombilledet

 

Behandling

Der er gode muligheder for behandling af en hjerteklapsygdom alt efter hvilken type, du har. Den mest almindelige behandling er en hjerteklapoperation.

Hvis du har sygdom i en hjerteklap, kan du have øget risiko for at få infektion i klappen (endocarditis). Har du høj risiko, kan du blive tilbudt forebyggende behandling med antibiotika forud for indgreb og undersøgelser.

Oplys om din øgede risiko for endocarditis, hvis du bliver indlagt på et hospital eller kommer på skadestuen.

Læs om brugen af kosttilskud og naturlægemidler ved hjerte-kar-sygdom og behandling.

 

Livet efter en hjerteklapsygdom

 

Motion og hjerteklapsygdom 

Når du får konstateret hjerteklapsygdom, er det vigtigt at du taler med din læge om motion. Hjerteklapsygdomme opdages i forskellige stadier og har forskellige forløb. Nogle kan uden problemer fortsætte vante motionsrutine Andre hjerteklappatienter, som er længere i deres sygdomsforløb og derved har flere symptomer, særligt åndenød, anbefales som ofte at motionere på et moderat niveau (BORG 11-13). 

Får du konstateret hjerteklapsygdom i lettere grad og ikke er vant til at lave motion, opfordres du til at starte en motionsrutine.  

Efter hjerteklapoperation 

Efter en hjerteklapoperation gennem brystbenet følger restriktioner de først 4-6 uger for at skåne brystbenet og mindske risikoen for infektion. Du vil blive informeret yderligere om dette på hospitalet. I de første 4-6 uger kan du holde dig aktiv med gåture eller motionscykel (ikke almindelig cykel) og følge det program, du eventuelt får udleveret på hospitalet. 

Efter en TAVI (karteterbaseret hjerteklapoperation) anbefales det at tage det roligt den først uges tid grundet indstikstedet i lysken. Derefter kan du begynde roligt at genoptage dine motionsrutine. 

Mange hjerteklappatienter bliver i dag tilbudt træning og rehabilitering på enten hospital eller i kommunen. Efter en operation og rehabilitering formår mange at forbedre deres sundhed og livskvalitet. Det er derfor vigtigt, at du taler med din læge om, hvad planen er for netop dig. 

Tre gode råd om hjerteklapsygdom og motion 

  • Tal altid med din læge om motion. Din læge kender dig og din sygdom og kan vejlede dig ud fra dette.  
  • Efter operation eller hvis du ikke er vant til at lave motion, så start roligt op. Gåture er altid et godt sted at starte. 
  • Er du i tvivl om, hvor meget motion, du anbefales at lave, så kontakt en fagprofessionel eller kontakt Hjertelinjen 70250000 og tal med Hjerteforeningens fysioterapeuter.  

 

Sund og varieret kost for hjertet giver mere energi 

Sund og lækker mad påvirker dit humør og giver livskvalitetDesuden har hjertesund mad en positiv indvirkning på forhøjet kolesterol og blodtryk. Spis sund mad for at styrke immunforsvaret. Det forhindrer også ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom og vægtforøgelse. 

 gode råd til sund mad hos Hjerteforeningen”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad. 

Se også Sådan skal du spise, når du får blodfortyndende medicin.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

 

Rygning

Når du har en hjertekarsygdom, er rygning noget af det mest usunde, du kan gøre mod dit hjerte. Derfor er et rygestop en nødvendig del af din behandling.

Undgå også passiv rygning, og få ikke en forværring eller et tilbagefald i hjertekarsygdommen. Med en røgfri fremtid vil din rehabiliteringen ske hurtigere.

Bliv røgfri i dag med gratis hjælp fra appen E-kvik, find et rygestopkursus nær dig på Stoplinien.dk eller ring på 80 31 31 31.

Læs mere om, hvordan rygning skader dit hjerte.

 

PODCAST: Lyt med om aortaklapsygdom

Herunder får du tre podcast om aortaklapsygdom.

 

Forsnævring af aortaklappen

Hvordan opdages aortaforsnævring, når kun de færreste oplever symptomer? Overlæge Jordi Dahl fortæller om sygdommen, hvordan den tit opdages ved en tilfældighed, og hvordan forsnævringen over tid påvirker hjertemusklen. Læge Annemie Stege Bojer er vært.

 

Utæthed af aortaklappen

Utæthed af aortaklappen giver sjældent symptomer og opdages derfor ofte tilfældigt. Overlæge Jordi Dahl forklarer om årsagen til hjerteklap-utæthed, hvordan den opdages og ikke mindst, hvor fysisk aktiv man må være med en utæt klap. Læge Annemie Stege Bojer er vært.

 

Hjerteklap-operation

Indsættelse af en ny aortaklap er den ultimative behandling af aortaklapsygdom. Hjertelæge Lars Søndergaard fortæller om behandlingsmetiden TAVI, hvor en ny hjerteklap indsættes via et kateter, som føres til hjertet via en blodåre. Hjertekirurg Gustav Thyregod forklarer om en kirurgisk hjerteklapoperation og om forskellige typer af hjerteklapper. Hør de 2 hjertelæger fortælle om overvejelserne, lægerne gør sig, når de anbefaler det ene indgreb frem for det andet. Læge Annemie Stege Bojer er vært.

 

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefagligt udtryk eller forkortelse.

  • Hjertesvigt kaldes også hjerteinsufficiens.
  • Rytmeforstyrrelser kaldes også arytmi.
  • Endocarditis kaldes også for endokarditis eller endokardit.
  • Forsnævring kaldes også for stenose.
  • Utæthed kaldes også for insufficiens.