Halspulsårerne løber på hver side af halsen og fører blod og ilt til ansigt og hjerne. Ved åreforsnævring i halspulsåren ses aflejringer i karvæggen med fortykkelse af det inderste lag af karvæggen.
Aflejringer i halspulsårernes karvægge består af fedt, kolesterol, kalk og andre bestanddele fra blodet. Jo større aflejringerne bliver, jo mindre plads bliver der inde i pulsåren. Efterhånden kan det knibe at få tilstrækkeligt blod igennem pulsåren, hvilket kan resultere i en blodprop i halspulsåren. En sådan prop vil kunne sende små blodpropper afsted til hjernen, eller kan i sjældne tilfælde bevirke, at hjernen ikke får tilført nok ilt.
Symptomer
Åreforsnævring i halsens pulsårer kan som regel ikke mærkes, og opdages ofte først, hvis der opstår en blodprop i hjernen.
Symptomerne på en blodprop i hjernen kan være:
- Føleforstyrrelser i arme og ben
- Hængende mundvig
- Besvær med at synke
- Besvær med at danne sætninger og afkode eller forstå tale
- Koordinationsproblemer og problemer med balancen
- Hovedpine
- Evt. bevidstløshed
Hver tredje oplever først lette symptomer, som senere udvikler sig til lidt større skader på hjernen. Derfor er det vigtigt at ringe 1-1-2 og komme hurtigt i behandling på et sygehus.
Undersøgelser
Åreforsnævring i halspulsåren kan ses ved en ultralydsundersøgelse. I forbindelse med ultralydsundersøgelsen kan lægen måle, hvor svær forsnævringen er. Undersøgelsen bør foretages i løbet af få dage efter en blodprop i hjernen. Med et stetoskop kan man høre en “susen” over pulsåren.
Behandling
Åreforsnævring i halspulsåren kan behandles med operation og med medicin. Da der under en operation er en lille risiko for, at du får en blodprop i hjernen, tilbyder man som regel kun operation til patienter, der har haft blodprop i hjernen og som har en sværere, men ikke for svær, forsnævring på halspulsåren. Hvis du kan tilbydes operation, så skal den gennemføres indenfor få uger efter, at du har haft en blodprop i hjernen. Hvis du har haft en blodprop i hjernen, og du har en svær forsnævring af halspulsåren, så kan operationen nedsætte risikoen for en ny blodprop i hjernen.
Den medicinske behandling er kolesterolsænkende medicin og behandling med blodfortyndende medicin som clopidogrel eller acetylsalicylsyre.
Læs om brugen af kosttilskud og naturlægemidler ved hjerte-kar-sygdom og behandling.
Kost til patienter med en hjerte–kar–sygdom
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.
Få inspiration til sund mad hos Hjerteforeningen: ”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad.
Læs også hvordan du kan spise dig til et lavere kolesteroltal, et lavere blodtryk eller hvordan du skal spise når du får blodfortyndende medicin.
Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.
Rygning
Rygning har en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt at være røgfri og undgå passiv rygning, når du har en hjertekarsygdom.
Find hjælp til rygestop med et rygestopkursus på Stoplinien.dk, eller ring til os på 80 31 31 31. Hent også appen E-kvik, og få gratis hjælp.
Læs om rygnings effekt på dit hjerte.