Radiofrekvensablation er en kateterbaseret behandling, hvor man fjerner/overbrænder de celler i hjertet, som starter en rytmeforstyrrelse, så rytmeforstyrrelsen forsvinder.

Radiofrekvensablation omtales tit bare som ablation. På dansk kalder man det for overbrænding. Ofte bruges kun forkortelsen RFA.

Ablation anvendes primært til behandling af rytmeforstyrrelser med hurtig hjerterytme (takykardi). Mange af de rytmeforstyrrelser, der giver hurtig hjerterytme, kan behandles med ablation, men effekten af behandlingen afhænger meget af, hvilken rytmeforstyrrelse du har. Ved nogle rytmeforstyrrelser er sandsynligheden for at fjerne rytmeforstyrrelsen med ablation næsten 100% – ved andre er den væsentlig lavere.

Ablation foregår på en operationsstue, hvor du kommer op at ligge på et leje. Du bliver vasket med desinficerende væske i lysken og bagefter bliver der dækket af med sterile stykker plastik. Personalet er i sterile kitler. Først får du lagt lidt lokalbedøvelse. Derefter fører lægen et eller flere katetre ind gennem venerne (de blodårer, der fører blodet tilbage til hjertet) og/eller pulsårerne i lysken. Om lægen skal stikke i pulsåren, venen eller begge dele afhænger af, hvilken rytmeforstyrrelse, du skal have ablateret.

Katetrene føres derefter op til det område af hjertemusklen, hvor rytmeforstyrrelsen opstår.  Kateteret har en elektrode på spidsen, hvor igennem der udsendes en svag radiofrekvens. Kateteret laver et lille brandsår i hjertemusklen, som ødelægger det væv/de celler, der starter rytmeforstyrrelsen.

Se en animation af radiofrekvensablation (eksternt link til sundhed.dk).

Undervejs har lægen forskellige hjælpemidler, der skal hjælpe til at finde ud af hvor rytmeforstyrrelsen starter, og hvor der skal brændes. Ofte vil lægen forsøge at starte rytmeforstyrrelsen under undersøgelsen. Når rytmeforstyrrelsen er i gang, kan lægen optage et EKG indeni hjertet ved hjælp af katetrene. Det fortæller lægen, hvor rytmeforstyrrelsen stammer fra og hvor der skal brændes. Det at optage EKG indeni hjertet, kalder man for en elektrofysiologisk undersøgelse. Under ablationen optages der også ofte forskellige billeder af hjertet (fx røntgengennemlysning, CT-skanningsbilleder eller billeder lavet af nogle specielle magneter). De hjælper lægen til at ”finde rundt”, og er med til at sikre, at der brændes de rigtige steder.

Du er vågen under hele undersøgelsen. Du vil ofte blive tilbudt noget beroligende og noget smertestillende. Når der brændes, kan det godt gøre ondt. Proceduren tager som oftest flere timer.

Komplikationer til proceduren er sjældne, og afhænger af typen af ablation, du skal have foretaget.
Efter behandlingen skal man passe på blødning fra lysken. De første 4 dage efter behandlingen må du ikke køre bil, cykle, og du bør undgå at løfte ting tungere end 4 kg. Du skal som oftest have en form for blodfortyndende behandling i perioden efter ablationen. Hvilken type blodfortyndende medicin du skal have – og hvor længe – afhænger af hvad du er blevet ablateret for.

 

Hvor lang tid holder ablation?

Hvor lang tid holder en ablation?

Effekten af ablation af atrieflimren er bedst hos personer uden andre tegn på hjertesygdom, og som har anfaldsvis atrieflimren. Det vil sige anfald, hvor rytmen spontant slår tilbage til den normale sinusrytme. I disse tilfælde kan der opnås langvarig normal hjerterytme hos 75-80% af patienterne. Nogle vil opleve problemer med sent optrædende tilfælde af atrieflimren.

Cirka 60% har vedvarende normal rytme efter 10 år og kan måske betragte sig som “kurerede”. For patienter med tendens til langvarige anfald af atrieflimren, som ikke slår tilbage til normal rytme af sig selv, og for patienter, som har anden hjertesygdom ud over atrieflimren, er resultaterne generelt mindre gode.

Hvornår er det tid til en ny ablation?

Hjerteafdelinger i Danmark vil som udgangspunkt tilbyde to ablationsforsøg. I visse situationer kan yderligere ablationsbehandlinger komme på tale. Man venter 2-3 måneder efter en ablation, før man tager stilling til, om behandlingen skal gentages. Dette skyldes, at der i de første uger efter ablationen kan optræde anfald af atrieflimren som et forbigående fænomen.