I starten af december afholder Hjerteforeningen julekoncert i Helligaandskirken. Lad julefreden sænke sig, og oplev opera og musik af Bach og Händel.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Julen er hjerternes fest, og få ting spreder mere julestemning end klassisk musik i flotte omgivelser.

Igen i år afholder Hjerteforeningen derfor den smukke og traditionsrige julekoncert i hjertet af København.

Koncerten plejer at være yderst populær og velbesøgt, og i år er der lagt i ovnen til en eftermiddag fyldt med hygge og julestemning.

Koncerten afholdes søndag den 4. december kl. 14.00 i Helligaandskirken på Strøget i København.

Opera og fællessang

I dagens anledning bliver 14 medlemmer af Copenhagen Phil til Hjerteforeningens kammerorkester dirigeret af Giordano Bellincampi.

Desuden medvirker bl.a. operasangerne Frederikke Kampmann og Frederik Päevatalu Rolin.

Oplev uddrag af Bach og Händel og skønne salmer, vi synger sammen.

Koncerten er under kunstnerisk ledelse af trompetisten Gorm Hovaldt i selskab med organisten Ørjan Johansen og violinisten Kim Sjøgren.

Billetter koster 195 kr. (+ gebyr) stykket og kan købes på Billetto.