Sommerfuglen i Lars’ hjerte er gået i dvale

Da brevet dumpede ind ad postkassen, tænkte Lars Jensen ”nå ja, hvorfor ikke?”. Det har han ikke fortrudt i dag.

– Brevet var et tilbud om at deltage i et projekt på Rigshospitalet.

– De ledte efter danskere med hjerteflimmer, som også havde ICD.

– Flimmeren begyndte jeg at opleve omkring 2007, og i 2011-12-stykker fik jeg hjertesvigt og indopereret en ICD, så det passede jo fuldstændigt på mig, fortæller han.

Lars Jensen meldte sig til projektet, og efter en indledende samtale og undersøgelse med blodprøve, hjertekardiogram og ultralydsscanning af hjertet blev hans behandling sat i gang.

Mærkbar forskel på uroen

I løbet af seks uger skulle hans kaliumniveau i blodet øges ved hjælp af kostvejledning og kaliumøgende håndkøbsmedicin.

Målet var at finde ud af, om behandlingen nedsatte hyppigheden og graden af hans hjerterytmeforstyrrelser.

– Allerede en dag eller to efter at jeg var begyndt at tage tre piller om dagen, kunne jeg fornemme en forskel på, hvor urolig kroppen var.

– Der var mærkbar forskel på uroen i løbet af dagen og om aftenen, når pillerne var ”brændt ud”, siger Lars Jensen.

– Normalt kan det godt føles lidt rystende indeni – en slags småsitren.

– Men det blev altså dæmpet. Det var en sjov oplevelse at mærke, hvordan noget så simpelt som håndkøbsmedicin kan have en betydning på ens gåpåmod og den dér følelse af, at det hele virker mere stabilt.

Moderne fødevarer kan være ”medskyldige” i hjertesygdomme

Et team af forskere fra Rigshospitalet med professor og overlæge Henning Bundgaard i spidsen har en simpel teori.

Med knap 3 millioner kroner i støtte fra Hjerteforeningen er forskerteamet kommet godt undervejs i et treårigt studie, der stiller ét essentielt spørgsmål:

Kan øget kaliumniveau i blodet beskytte mod livstruende hjerterytmeforstyrrelser og for tidlig død?

Som Henning Bundgaard fortæller:

– I langt størstedelen af menneskets historie har vi levet af en kost, som har haft et langt større kaliumindhold end den, vi spiser i dag.

– Alle vores organer – og derfor også hjertet – er udviklet under forhold, hvor kaliumindtaget generelt har været højere.

– Moderne processering af fødevarer reducerer kaliumindholdet i den mad, vi spiser, og tilføjer i stedet store mængder af andre salte, bl.a. bordsalt.

– Det har sandsynligvis haft store helbredsmæssige konsekvenser og er nok medvirkende til den øgede udbredelse af hjerte-kar-sygdom, vi har set i nyere tid, siger han.

Kan få global betydning

Henning Bundgaard forklarer, at det er klinisk velkendt, at et lavt kaliumniveau i blodet kan føre til livstruende hjerterytmeforstyrrelser og øge dødeligheden.

Og omvendt: at et kaliumniveau i den højere ende beskytter mod hjerterytmeforstyrrelser.

Derfor er der også store perspektiver i svaret på studiets spørgsmål.

Hvis forskerteamet kan dokumentere, at behandlingen virker, kan det få global betydning for, hvordan vi forebygger og behandler livstruende hjerterytmeforstyrrelser.

Alene i USA lider 5 procent af landets godt 330 millioner indbyggere af en eller anden form for hjerterytmeforstyrrelse.

Og et nyere studie anslår, at hver fjerde amerikaner over 40 år er i risiko for at udvikle det.

– Vi tror på, at effekten vil være tydeligst hos personer, der allerede har et sårbart hjerte.

– Men der er også grund til at tro, at det ikke kun er hjertepatienter, som har gavn af et højere kaliumindtag.

– Også helt raske mennesker kan have gavn af et højere kaliumniveau og potentielt forebygge livstruende hjerterytmeforstyrrelser, siger han.

Der er dog endnu et godt stykke vej til målstregen, forklarer Henning Bundgaard.

– Vi er stadig langt fra at have endelige resultater. Men mange patienter har indtil videre meldt positivt tilbage. Vi får se, slutter han.

Sommerfuglen er forsvundet

Lars Jensen har afsluttet sit behandlingsforløb og er i dag overgået til halvårligt kontroltjek.

For ham har det gjort en forskel at være med i studiet.

– Jeg har fået mere udholdenhed i dagligdagen, siger han.

– Og når jeg skal sove og ligger på venstre side, har jeg været vant til at have en ”fornemmelse” i brystkassen.

– Som en lille sommerfugl, der svæver rundt i mine ribben. Den er ligesom forsvundet igen.

– Det er svært at sige med sikkerhed, om det skyldes behandlingen. Men jeg tror det. Ud fra mit eksempel tror jeg, at deres forsøg bliver en succes.