Fysisk genoptræning kan være afgørende for ens helbred efter en diagnose med hjertesygdom. Alligevel er der store udfordringer i sundhedsvæsenet, hvor alt for mange hjertesyge falder fra i genoptræningen.

Artiklen er udgivet for over 30 dage siden. Har du spørgsmål til indholdet, kontakt kkjensen@hjerteforeningen.dk.

– Det har overrasket mig, at frafaldet var så stort lige præcis i sektorovergangen fra hospital til kommune.

– Det havde jeg ikke forventet. Det tyder på, at vi har en kæmpe udfordring med at fastholde hjertepatienter lige præcis i den fase af deres genoptræning, siger fysioterapeut og ph.d.-studerende Lars Bo Jørgensen.

Sammen med en gruppe kolleger satte han sig for at undersøge, i hvilken grad patienter med kroniske hjertesygdomme bruger det tilbud om fysisk træning, de får som en del af deres tilbud om hjerterehabilitering.

Det mundede ud i projektet ”AoRTA”, hvor gruppen gennem et år indsamlede data om 265 danske hjertepatienter, der alle deltog i et genoptræningsprogram.

Projektet er nu afsluttet, og resultatet giver stof til eftertanke for både patienter, sundhedsprofessionelle og beslutningstagere.

I løbet af de 12 uger, som genoptræningsforløbet varede, faldt hele 103 hjertepatienter fra undervejs.

Det er en frafaldsprocent på 39 procent.

Langt de fleste bør have fysisk træning

Dét er et problem, som det danske sundhedsvæsen bør tage alvorligt, mener Lars Bo Jørgensen.

– Det er dyrt for sundhedsvæsenet at designe og tilbyde ydelser til patienter, der ikke bruger dem.

Det kan i sidste ende betyde, at man må skære de ydelser fra, som ikke virker optimalt, på grund af manglende resurser.

– Og det ville være et stort tab. Alt taler for, at langt de fleste hjertepatienter bør have fysisk træning.

– Det er veldokumenteret, at fysisk træning giver en stor positiv effekt på ens sygdom, ens fysiske og også ens mentale helbred. De negative bivirkninger ved fysisk træning er nærmest ikkeeksisterende, siger han.

Derfor faldt hjertepatienterne fra

En vigtig del af projektet bestod i at finde frem til de hyppigste årsager til, at en hjertepatient ikke gennemførte det fulde træningsforløb.

Derfor blev de 103 hjertepatienter, der faldt fra i løbet af deres genoptræning, alle spurgt om årsagerne til deres frafald.

  • 18 procent faldt fra, fordi træningen ikke harmonerede med deres arbejde, eller på grund af de træningstidspunkter, de fik tilbudt.
  • 15 procent ønskede at træne andetsteds.
  • 15 procent mente ikke, at træningen matchede deres funktionsniveau, forventninger eller faciliteter.
  • Yderligere 15 procent stoppede pga. sygdom, der ikke var relateret til hjertet.
  • 13 procent så ikke behov for træning.

Og endelig meldte 8 procent fra, da der var for langt til tilbuddet.

 


TEMA: Udfordringer i sundhedsvæsenet

Hjerteforeningen sætter i denne tid fokus på hjertesyges udfordringer i sundhedsvæsenet. Mange hjertepatienter oplever, at de bliver tabt i systemet, når de overgår fra hospitalsregi til kommunale rehabiliteringstilbud. Derfor frafalder mange den fysiske rehabilitering, hvilket kan forværre deres hjertesygdom.


 

Stort frafald i sektorovergangen

Det var især i sektorovergangen fra hospital til kommune, at det store frafald fandt sted.

I alt 72 af de 103 hjertepatienter, der ikke gennemførte hele træningsforløbet, faldt fra, da de overgik fra hospitalet til det kommunale træningstilbud.

Eller med andre ord: 70 procent af deltagerne faldt fra i sektorovergangen fra hospital til kommune.

For denne gruppe var den overvejende årsag enten arbejde eller træningstidspunktet, som hele 24 procent angav som årsag til deres frafald.

Herudover ønskede 22 procent at træne et andet sted, mens 19 procent ikke følte behov for træningstilbuddet.

Bør inddrage patienterne mere

Årsagerne til frafaldet tyder ifølge Lars Bo Jørgensen på, at man bør sætte fokus på, hvordan sundhedsvæsenet designer genoptræningstilbuddene til patienterne.

– Man bør efter min mening inkludere patienterne mere. Give deres stemme større vægt og give dem mere indflydelse på, hvordan deres træning skal designes, siger han.

– Og så bør man nok gå væk fra den tanke, der hedder “one-size-fits-all”.

– Vi skal tilbyde noget, der passer bedre til individet: Nogle skal måske træne superviseret, nogle kan træne hjemme, og nogle kan måske træne digitalt via e-løsninger, mener han.

Oplever at blive tabt i systemet

Adm. direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft er enig i, at der bør sættes langt større fokus på den fysiske rehabilitering af hjertepatienter i sundhedsvæsenet.

– I dag er der ingen nationale standarder for rehabilitering, og aktiviteterne monitoreres kun i ringe grad, siger hun.

– Samtidig oplever flere patienter, at de bliver tabt i systemet, når de går fra sygehus til kommune. Det betyder, at mange ikke tilbydes eller gennemfører den rette rehabilitering.

– Fx viser data, at 37 procent af alle hjerte-kar-patienter ikke bliver tilbudt fysisk træning.

– Det er langtfra godt nok. Det må vi kunne gøre bedre, siger Anne Kaltoft.

Udgangspunkt i den enkelte patient

Hun tilslutter sig Lars Bo Jørgensens ønske om mere individuelle træningsforløb.

– I Hjerteforeningen arbejder vi for, at man sikrer et differentieret rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i den enkeltes behov og understøtter sårbare grupper.

– Vi skal sikre bedre overgange fra hospitalsregi til kommunal rehabilitering, så færre patienter falder igennem i systemet.

– Og endelig skal hjerte-kar-patienter informeres og inddrages gennem hele deres sygdomsforløb, og viden fra patienter og pårørende skal inddrages i deres genoptræning, slutter hun.