Har du ret til seniorpension? De her syv ting skal du vide

Er jeg med min hjertesygdom berettiget til at få seniorpension?

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil søge seniorpension?

Hvem bestemmer, om jeg kan få det? Er det kommunen? Min læge? Eller en tredje instans?

Og må jeg arbejde, samtidig med at jeg får seniorpension?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som Hjerteforeningens socialrådgiver bliver stillet, når patienter ringer til Hjertelinjen.

– De patienter, som ringer og spørger til seniorpension, er typisk mennesker, som har været mange år på arbejdsmarkedet. De har fået en hjertesygdom og har måske også andre sygdomme, som bevirker, at de ikke længere kan klare samme arbejdsbelastning som tidligere, forklarer Hjerteforeningens socialrådgiver, Malene Stærmose.

– Det kan også være hjertepatienter, som har et fleksjob, men som pga. deres helbredsmæssige situation har behov for at overgå til seniorpension, siger hun.

Forvirring over nye ordninger

I takt med at der i Folketinget er blevet vedtaget forskellige såkaldte tilbagetrækningsordninger, som fx seniorpension og tidlig pension – også kaldet ”Arne-pension” – er der stadig flere, der ringer til Hjertelinjen med spørgsmål om pension.

– Patienterne er ofte forvirrede over, hvad forskellen er på de forskellige ordninger. De er i tvivl om, hvad der kan være relevant for dem i deres konkrete situation, lyder det fra Malene Stærmose.

– Ofte er patienterne bekymrede for at gøre noget forkert, og de efterspørger viden om, hvor de kan få hjælp til ansøgningsforløbet, fortæller rådgiveren på Hjertelinjen.

7 ting, du skal vide om seniorpension:

1. Hvem kan få seniorpension?

Seniorpension er for dig, der har en varigt nedsat arbejdsevne på grund af helbredsproblemer, og som har et langt arbejdsliv bag dig.

Der er grundlæggende tre betingelser, som alle skal være opfyldt, for at du kan få seniorpension:

1. Du må højst have seks år til folkepensionsalderen.
2. Du har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse. En ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer bliver anset for fuldtidsbeskæftigelse, når det drejer sig om seniorpension. Deltidsbeskæftigelse bliver omregnet forholdsmæssigt til fuldtidsbeskæftigelse.
3. Din arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til dit seneste job af minimum 12 måneders varighed. Da vurderingen bliver foretaget i forhold til seneste job, skal det ikke undersøges, om du vil kunne klare et andet job end seneste job. Det betyder, at din arbejdsevne ikke skal vurderes i forhold til andre typer af jobs eller brancher, men kun i forhold til dit seneste job. Der skal heller ikke iværksættes initiativer, som skal udvikle eller afprøve din arbejdsevne.

Som hovedregel gælder det desuden, at du skal være dansk statsborger, have fast bopæl i Danmark og have boet i Danmark i mindst tre år fra dit fyldte 15. år, til du nåede pensionsalderen.

2. Hvor søger jeg seniorpension, og hvem kan hjælpe?

Det er Seniorpensionsenheden, som har ansvaret for at behandle og afgøre ansøgninger om seniorpension. Du kan søge digitalt med dit NemID på: https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/seniorpension/hvis-du-vil-soege-seniorpension.

Hvis du ikke har NemID, skal din kommune hjælpe dig med ansøgningen. Ansøgning kan indgives, tidligst seks måneder før betingelsen om højst seks år til folkepensionsalderen er opfyldt.

Kender du ikke din folkepensionsalder, kan du se den her – men husk, at den kun er vejledende: https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=8557b9eb-947a-48cb-bef2-2f37aa5c9d32.

Din kommune har en central rolle i forbindelse med din ansøgningsproces, idet kommunen bistår med sagsoplysningen til Seniorpensionsenheden, når du søger om seniorpension.

Seniorpensionsenheden har seks måneder til at behandle din ansøgning. Det betyder, at du skal have afgørelsen, senest seks måneder efter at Seniorpensionsenheden har modtaget din ansøgning.

Hvis du har brug for råd og vejledning til at udfylde din ansøgning, har du mulighed for at kontakte din kommune.

Du kan også kontakte Seniorpension på tlf. 70 15 15 00, hvis du har spørgsmål til ansøgning eller forløbet.

3. Hvem udbetaler seniorpension, når den er bevilget? 

Når der er truffet afgørelse om, at du er berettiget til seniorpension, er det Udbetaling Danmark, der beregner og udbetaler din seniorpension.

Hvis du ikke forstår din beregning og udbetaling, kan du kontakte Udbetaling Danmark. Der kan måske være tale om misforståelser, som blot kan korrigeres.

4. Hvor meget får jeg udbetalt i seniorpension?

I 2022 udgør seniorpension før skat 19.360 kr. for enlige og 16.457 kr. for gifte/samlevende.

Det afhænger dog af din indtægt og dine samlivsforhold, hvilket beløb du får udbetalt. Seniorpensionen kan blive nedsat, hvis du eller din ægtefælle/samlever har indkomster over en vis størrelse ved siden af seniorpensionen.

På Borger.dk har du mulighed for at lave en beregning af din seniorpension.

Vær opmærksom på, at beregningen kun er vejledende og ikke er en ansøgning: https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=08c7b16a-aba8-425d-94fc-79ad441e8f5c.

5. Giver min hjertesygdom mig ret til seniorpension, og hvem bestemmer?

Det er ikke din diagnose i sig selv, som berettiger til seniorpension.

Seniorpension bliver bevilget efter en individuel, konkret vurdering til personer, der har en varigt nedsat arbejdsevne.

Ved vurderingen af arbejdsevnen skal Seniorpensionsenheden foretage en helhedsvurdering af dine ressourcer og muligheder. Det betyder, at arbejdsevnen bliver vurderet på grundlag af en samlet beskrivelse og vurdering af dine faglige og personlige ressourcer og barrierer i forhold til seneste job.

I sager om seniorpension skal de lægefaglige oplysninger om de helbredsmæssige forhold – herunder lægeattester – tillægges væsentlig betydning.

Det er hverken din læge eller din kommune, som bestemmer, om du kan få seniorpension.

Det gør Seniorpensionsenheden, som ud fra en samlet vurdering træffer afgørelse i sagen.

6. Hvad sker der med min seniorpension, hvis jeg får det bedre?

Seniorpension kan ikke blive frakendt uden dit samtykke.

Seniorpensionsenheden kan dog træffe afgørelse om, at retten til seniorpension skal være hvilende, hvis du anmoder om det, eller hvis du i en længere periode har arbejdsindkomst, som er udtryk for, at du ikke har trukket dig tilbage fra arbejdsmarkedet.

7. Kan jeg klage og hvor?

Du kan klage til Seniorpensionsenheden, hvis du er uenig i afgørelsen.

Du har fire ugers klagefrist. Det betyder, at Seniorpensionsenheden skal have din klage, senest fire uger efter at du har modtaget din afgørelse.

Værd at vide, hvis du går med overvejelser om seniorpension:

• Hvis du har brug for at trække dig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, kan der være flere muligheder. Det kan fx være efterløn, seniorpension eller tidlig pension (også kaldet ”Arne-pension”).
  Det anbefales derfor, at du kontakter din fagforening. Din fagforening kan hjælpe dig med at få overblik over dine muligheder og rådgive dig i din konkrete situation.
  Husk også, at nogle faglige organisationer tilbyder passivt medlemskab og nedsat kontingent til seniorer.

• Der er stillet lovforslag om, at der fra årsskiftet sker en forbedring for seniorer. Man ønsker at afskaffe, at der sker modregning af ægtefælles/samlevers indtægt i bl.a. seniorpension. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, betyder det, at der fremover ikke vil blive modregnet i din seniorpension, hvis din ægtefælle/samlever har arbejdsindtægt.
  Lovforslaget skal bidrage til, at flere seniorer og pensionister fortsætter med at arbejde, når det ikke længere går ud over partnerens pension. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, forventes det at træde i kraft 1. januar 2023: https://www.regeringen.dk/nyheder/2022/%C3%A6gtefaellemodregning-afskaffes-ved-aarsskiftet/.

Få flere gode råd hos Hjerteforeningen

Har du andre spørgsmål af socialfaglig karakter – eller har du andre hjerterelaterede spørgsmål?

Så anbefaler vi, at du ringer til vores rådgivningslinje, Hjertelinjen, der har åbent alle hverdage mellem 9 og 16.

Her kan du altid få en snak med en af vores højt kvalificerede fagpersoner – hvad enten det handler om kost og motion, medicin, psykologi eller noget helt andet.