Sådan håndterer du en voldsom oplevelse – Kim genoplivede to mennesker på to dage

Hvad gør du, hvis du kommer ud for en voldsom oplevelse?

Måske ser du et menneske falde om på gaden og springer til med hjælp.

Det kan være, du er den, der ringer 112, eller den, der giver hjertemassage.

Måske den, der giver mund-til-mund?

Efter nogle minutter ankommer ambulancen, og redderne tager over.

Personen, der lå bevidstløs foran dig for et øjeblik siden, bliver nu kørt væk i ambulancen, og du står pludselig alene tilbage på gaden.

Hvad nu? Hvad sker der psykisk, og hvilke tanker får du, efter sådan en oplevelse?

Kan du finde personen igen, som du har været med til at genoplive?

Og hvor går du hen, hvis du ikke kan slippe det bagefter?

8 typiske reaktioner hos vidner til hjertestop

Et sted, du i hvert fald altid kan starte, er hos Hjerteforeningens rådgivningslinje Hjertelinjen.

Her er de faglige eksperter vant til at rådgive mennesker, der har været ude for en voldsom oplevelse.

Og vidner til hjertestop falder i den grad ind i den kategori.

Det er for mange en skræmmende oplevelse at blive konfronteret med døden på den måde, som man bliver, når man pludselig er vidne til et hjertestop.

At stå med et andet menneskes liv i hænderne – måske endda en, man har kær – kan også være traumatisk, og man kan opleve at reagere voldsomt i tiden efter.

Det forklarer psykolog i Hjerteforeningen Tania Pedersen:

– Kroppen vil i sådanne situationer gå i alarmberedskab, og dette kan fortsætte, i noget tid efter at hændelsen er overstået. Ligeledes kan tanker om selve hændelsen og alt, der relaterer sig til det, fylde enormt meget, siger hun.

– Disse tanker kan handle både om den enorme frygt for at miste og om ens egen dødelighed og sårbarhed. Mange vil i noget tid efter hændelsen føle sig påvirket af de tanker og følelser. Alle reagerer dog forskelligt. Nogle oplever stort set ingen reaktion, når hændelsen først er overstået, mens andre kan få meget voldsomme reaktioner.

Typiske psykiske reaktioner kan ifølge Tania Pedersen være:

• Humørsvingninger
• Grådlabilitet
• Nedsat hukommelse og koncentrationsevne
• Tristhed
• Angst/bekymringer
• Tankemylder
• Træthed
• Manglende lyst/evne til at tage initiativer.

Få hjælp, hvis din reaktion er voldsom

For de fleste vil reaktionerne gå over med tiden, i takt med at du får forholdt dig til det, der er sket, og vender tilbage til hverdagen. Der er dog nogle, der bliver påvirket i en grad, hvor de har brug for professionel hjælp til at håndtere oplevelsen og reaktionerne.

Oplever du meget voldsomme reaktioner som fx flashbacks, chok, forvirring og fysisk ubehag, er det muligvis tegn på en belastningsreaktion.

Det skal tages meget alvorligt, og det er vigtigt, at du opsøger kvalificeret hjælp til at håndtere det.

Det kan i sidste ende påvirke dit humør, din personlighed og din hverdag i høj grad.

Søg hjælp til at få hændelsen bearbejdet, lyder rådet fra Hjerteforeningens psykolog.

Kim reddede to mennesker på to dage

At det er en voldsom oplevelse at se et menneske falde om med hjertestop, kan Kim Deckman skrive under på – efter at have været med til at genoplive tre personer inden for kort tid.

To af dem på bare to dage.

Kim var i det første tilfælde med til at genoplive et menneske i sit nabolag.

Desværre lykkedes det ikke at få vedkommende tilbage til livet.

– Han døde, inden ambulancen nåede frem. Han var begyndende blå, da vi fandt ham – var faldet om og lå halvt inde i en hæk med benene stikkende ud.

– En forbipasserende pige havde set ham og ringet til alarmcentralen. Jeg var i gang med genoplivningen, da redderne kom.

– De bad mig fortsætte med hjertemassage og indblæsninger, indtil de var klar med hjertestarteren. Men han var ikke til at redde, beretter Kim Deckman.

Altid i indre alarmberedskab

Da Kim gik hjem fra stedet, hvor ulykken var sket, kunne han godt fornemme, at det havde været en meget voldsom oplevelse.

– Akutlægen på stedet spurgte mig og den pige, der havde fundet manden, hvordan vi havde det.

– Han syntes, at jeg virkede så fattet, så jeg blev bare sendt hjem. Pigen var dog tydeligt påvirket af situationen, og hun fik besked på, at hun skulle blive på stedet for psykologisk opfølgning.

– Jeg har også haft reaktioner, men de er først kommet senere. Jeg har sidenhen erfaret, at jeg på en eller anden måde altid befinder mig i en form for indre alarmberedskab, fortæller Kim Deckman.

Han døjede efterfølgende især med de uafklarede spørgsmål, som ingen kunne give ham svar på.

– Manden lå bare der med sit indkøbsnet ved sin side, hvor alle hans varer var trillet ud på fortovet.

– Og jeg kan huske, at jeg bagefter tænkte: ”Er der mon nogen, der venter på ham derhjemme?”

– Det er så uafklaret for de mennesker, der ikke aner, hvad der er sket, efter at ambulancen er kørt af sted. Der burde næsten være noget opfølgning, siger Kim Deckman.

Hjertestop på fodboldbanen

Få måneder efter den oplevelse skulle Kim dog igennem to voldsomt dramatiske dage.

Under en fodboldkamp i Sundby Idrætspark en lun dag i august falder Kim Deckmans bekendte, Jens, om med hjertestop.

– Jeg har fået en del førstehjælpskurser, så jeg ved, hvad jeg skal gøre. Og jeg kan fortælle, at det skete på præcis samme måde, som da man så Christian Eriksen falde om inde i Parken.

– Med Christian Eriksen kan jeg huske, at jeg sprang op af sofaen hjemme i stuen, og sagde: ”Han har hjertestop!” For jeg kunne se det med det samme, fortæller Kim.

Får livet tilbage

Genoplivningen lykkes. Jens får livet tilbage.

I dag har han det godt, og har fået indsat stent efter hjertestoppet.

– Efter at jeg havde været med til at genoplive Jens, satte vi os sammen henne i fodboldklubben og fik snakket hele situationen godt igennem.

– På den måde fik vi delt vores oplevelse. Jeg snakkede også med Jens om det i dagene efter hans hjertestop, hvor han fortalte, at hans kone var meget påvirket af hele situationen, siger Kim.

Utrolig overlevelse

Utroligt nok er Kim dagen efter til stede ved en anden fodboldkamp på Amager, hvor endnu en spiller falder om med hjertestop.

Også denne gang er det en bekendt af Kim – hans ven Michael.

Kim iler igen til og påbegynder genoplivning af sin ven.

Igen arbejder han, indtil ambulancen ankommer og redderne overtager.

Og – nærmest helt ufatteligt – vågner Michael op efter at have været klinisk død i 21 minutter.

– Man mister tidsfornemmelsen, når sådan noget sker, fortæller Kim.

Ingen tilbud om psykologisk støtte

Kim fik ikke psykologisk støtte efter de redninger, han var med til.

Men som han selv siger, så efterspurgte han heller ikke psykologisk hjælp.

– Det eneste sted, vi taler om det, er til fodbold. Og så selvfølgelig derhjemme, og når jeg møder folk, som spørger ind til det. Men det er her, jeg får afløb for mine tanker og følelser oven på redningerne. Det er rigtig rart at få snakket det igennem, siger Kim.

Han mener dog godt, at der kunne være noget opfølgning fra sygehuset til vidnerne.

– Set i bakspejlet, kan det godt være, at jeg skulle have haft noget støtte og måske nogle værktøjer. Især hvis nu det var gået galt i de to sidste tilfælde.

– For påvirkningen er der, det er helt sikkert. Det dukker op på forskellige måder.

– Og når man fx så Christian Eriksen falde om i fjernsynet, så bliver man da meget påvirket.

– Det gør jeg da, siger Kim, tydeligt berørt af at få rippet op i genfortællingen af redningerne igen.

Rart at kunne følge personen efter hjertestop

Fordi Kim kender de to personer, der faldt om, personligt, har han kunnet følge dem på tæt hold efter hjertestoppene.

Det har hjulpet.

– Nu er jeg jo været så heldig at kende de to, der faldt om på banen. At jeg kan se dem vågne op, inden ambulancen kører af sted, indikerer jo i hvert fald, at der er en god chance for overlevelse.

– Jeg har meget tidligt vidst, hvordan de havde det begge to, og jeg har kunnet følge dem bagefter og spørge ind til, hvordan de havde det, siger Kim.

Altid i alarmberedskab

Efter at have været vidne til en så voldsom oplevelse som et hjertestop er det ikke unormalt at opleve et øget indre alarmberedskab.

Det oplevede Kim i efteråret på en ferie til Mallorca, hvor han var af sted sammen med nogle venner.

– På en restaurant en aften bliver en i selskabet pludselig mærkelig i ansigtet og begynder at trække vejret underligt.

– Jeg springer op, kaster ham ind over et bord, og slår ham hårdt mellem skulderbladene tre gange. Og ganske rigtigt, var han ved at blive kvalt i noget mad, som han havde fejlsunket, beretter Kim.

– Jeg kunne mærke bagefter, at der skulle jeg altså lige ud og gå en tur alene.

– Jeg kan ikke huske, hvad jeg sagde, jeg måtte bare ud. Så på den måde er jeg da mærket.

– Den dag, hvor der blev trukket et tæppe hen over den mand på Kongelundsvej, det var lige voldsomt nok.

– Jeg kan mærke, at det sidder dybt i mig nu. Og det vil det gøre resten af livet, slutter Kim.

Få flere gode råd hos Hjerteforeningen

Har du selv været ude for en voldsom oplevelse, eller har du spørgsmål om genoplivning og psykiske følgevirkninger?

Så anbefaler vi, at du ringer til vores rådgivningslinje, Hjertelinjen, der har åbent alle hverdage mellem 9 og 16.

Her kan du altid få en snak med en af vores højt kvalificerede fagpersoner.