Forestil dig din sidste dag på jobbet, inden du går på pension. Du får et glas i frokoststuen. Blomster og rødvin fylder gavebordet. Kollegerne får et sidste kram, og så skal du hjem og nyde resten af livet. Du aner det ikke, da du lukker døren til arbejdspladsen en sidste gang: Men de mennesker, du netop har sagt farvel til, vil redde dit liv inden længe takket være Hjerteforeningen.

68-årige Henning Nabe-Nielsen går ud ad Rigshospitalets døre for sidste gang den 1. juli sidste år.

I 23 år har han virket som præst på hospitalets gange.

Han siger farvel til en hverdag fyldt med trøstende ord og støtte til mennesker i nogle af livets sværeste stunder.

Et til tider hårdt, men utroligt givende arbejde, ifølge Henning selv.

Men nu er det på tide at gå på pension. Resten af livet skal nydes i fulde drag i hjemmet i Gadstrup.

Støt hjerteforskningen som medlem af Hjerteforeningen

 

”Du ryger ind med det samme”

En måned senere er Henning ved at pakke kufferterne og gøre huset klar.

Dagen før har han cyklet til Roskilde for motionens skyld, og næste morgen skal han og hustruen på drømmerejsen til Færøerne.

Han kan lige nå at klippe hækken først.

Pludselig får jeg ondt i brystet. Jeg kan med det samme mærke, at den er gal, fortæller Henning.

Jeg går ind og ringer til ambulancen. Da de kommer, kan de øjeblikkeligt konstatere, at jeg har fået en akut blodprop i hjertet. ”Du ryger ind med det samme”, siger de til mig.

På turen ind til Rigshospitalet er Henning klar i hovedet.

Hans hustru når at komme hjem forinden og er med i ambulancen.

Da vi ankommer til Rigshospitalet, står der et hold klar og venter på mig. Derfra begynder det hele at blive lidt sløret for mig.

Jeg har fået at vide, at jeg er vågen og svarer min familie, men jeg kan ikke huske det. Jeg husker dog, at jeg på et tidspunkt bliver spurgt, om de må lægge mig i respirator.

Det var en fordel, så kunne de bedre hjælpe mig. Det siger man selvfølgelig ja til. Men derfra forsvinder jeg så ud af historien, fortæller Henning.

Foto: Lisbeth Holten.

50/50 chance for overlevelse ved hjerteshock

Hvert år er der i Danmark 8.500 nye tilfælde af akut blodprop i hjertet.

Af dem udvikler 5-10 procent akut kredsløbssvigt – såkaldt hjerteshock.

Hjerteshock er en tilstand, hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe tilstrækkeligt blod rundt til kroppens organer.

Derfor har man ofte behov for enten medicin eller en mekanisk hjertepumpe, som kan hjælpe med at stabilisere kredsløbet. I nogle tilfælde begge dele.

Chancen for at overleve et hjerteshock er ca. 50 procent. Det er også Hennings odds, da han får akut behandling på Rigshospitalets hjerteafdeling.

Men Henning er havnet i de rette hænder, da man på Rigshospitalet har et højt specialiseret hjerteteam inden for dette område.

Læge Jakob Josiassen og hans forskningsgruppe er blevet støttet af Hjerteforeningen med 880.000 kr. til et projekt, der skal forbedre den akutte behandling af patienter med hjerteshock med fokus på anvendelsen af medicin og/eller hjertepumpe.

Hjertet består af en højre og en venstre hjertehalvdel, som er adskilt af en tynd skillevæg.

Normalt arbejder begge halvdele tæt sammen for at opretholde hjertets normale pumpefunktion.

Ved akut kredsløbssvigt bliver hjertets pumpefunktion hurtigt tiltagende utilstrækkelig, forklarer Jakob Josiassen.

Vores resultater antyder, at chancen for at overleve er lidt større, hvis sygdommen har ramt højre hjertehalvdel frem for den venstre. Men vi så også, at tilstanden er yderst alvorlig, uanset hvilken del der bliver ramt, fortæller Jakob Josiassen.

For at blive klogere på den akutte behandling af hjerteshock kiggede Jakob Josiassen og hans forskerkolleger bl.a. på akut kredsløbssvigt på grise.

Herefter lavede de en opgørelse over alle patienter med hjerteshock på Rigshospitalet og Odense Universitetshospital over en periode på otte år.

Det har overrasket mig, hvor vigtigt det er at holde hjertets to halvdele i balance i den akutte fase af behandlingen.

Med resultaterne er vi blevet klogere på de tilgængelige behandlingsmuligheder. Derfor har vi nu bedret grundlaget for at vælge den rigtige behandling til den enkelte hjertepatient.

Dette gælder patienter i Danmark, men også i resten af verden, da resultaterne er blevet offentliggjort internationalt, siger han.

Støt hjerteforskningen som medlem af Hjerteforeningen

 

Man er sat på en anden planet

På et tidspunkt under sin indlæggelse bliver Henning bragt ud af respiratoren og spurgt af hjertelægerne, om han vil have indopereret en såkaldt Heart Mate.

En Heart Mate er et ”mekanisk hjerte” – en pumpe, der indsættes til at hjælpe et svigtende hjerte, når medicinsk behandling ikke er nok.

Det var min chance, den dér Heart Mate. Så det indvilligede jeg i, siger Henning.

Trods de hårde odds lykkedes det for Hennings tidligere kolleger i hjerteteamet på Rigshospitalet at redde hans liv.

Ikke uden en pris. Men en pris, han er mere end villig til at betale.

Jeg var inde og ude af bevidsthed et stykke tid, men da jeg vågnede rigtigt op en måned efter, var alle mine muskler faldet hen. Alle mine ”funktioner” var forsvundet, husker Henning.

Nyrerne var også sat ud, så oven i alt det andet skulle jeg i dialyse. Det var meget underligt. Man er nærmest sat på en anden planet.

Men efterhånden kommer det jo tilbage. Man går til genoptræning, går ture og opbygger musklerne igen.

Foto: Lisbeth Holten.

To kilo batterier på maven

I dag er Henning Nabe-Nielsen godt på vej i genoptræningen.

Hans nye følgesvend gør dog, at resten af livet indebærer nogle begrænsninger.

Jeg plejer at sige, at jeg er tilsluttet stikkontakten, griner Henning tørt.

Jeg går rundt med to kilo batterier på maven. Det er ikke et lille ur-batteri. Og der er selvfølgelig nogle begrænsninger på, hvad jeg kan.

Men det er faktisk meget få. Min Heart Mate må ikke blive våd, så jeg må fx ikke vinterbade – det er dog et afsavn, jeg i høj grad lever fint med, griner han.

Ellers er det sådan noget som store anstrengelser, man skal være varsom med, og kontaktsport er selvfølgelig heller ikke tilladt. Men at tage i sommerhus eller til Færøerne, fx, det er der ikke noget i vejen for, siger han.

 

Værdighed er noget, man bliver mødt med

Henning har efter den voldsomme oplevelse nydt stor opbakning og støtte fra sin familie. Men hans eget erhverv har også gjort rehabiliteringen nemmere, mener han.

Jeg har jo arbejdet derinde i 23 år og talt med hundredvis af mennesker i samme situation, som jeg nu selv stod i. Så jeg har ligesom haft et ”sprog” for det, forklarer han.

Og jeg har også tit snakket med kollegerne derinde om, hvad man ville gøre, hvis det var én selv, der stod i den situation. Så jeg har været 23 år på den ene side af sengehesten, og nu er jeg så på den anden, siger Henning.

Hans beundring for de tidligere kolleger er også steget til nye højder oven på oplevelsen.

Det, jeg har taget med mig, det er, at der har været et utroligt hold engagerede læger og sygeplejersker omkring mig.

Under sådan en tur, så mister man så at sige alt – man mister sin værdighed, om man vil. Men værdighed er jo også noget, man bliver mødt med.

Og jeg er blevet mødt med meget stor respekt, siger han.

Forskningen redder menneskeliv, men der er jo mennesker bag det hele. Mennesker, der ikke bare har et job, fordi de bor i nærheden.

Der var et engagement i behandlingen, som er utroligt livsbekræftende, siger han.

 

Man lever, indtil man dør

Tilbage i Gadstrup ser Henning stadig lyst på tilværelsen.

Man er rask, indtil man bliver syg. Man lever, indtil man dør, siger han.

På en eller anden måde lider jeg ikke af en angst for døden.

Jeg tror, det var Benny Andersen, der sagde, at hvis jeg dør i morgen, vil jeg ikke have noget at klage over. Men det vil passe mig bedre i næste uge.