At få hjertestop er en skræmmende oplevelse. For den, der bliver ramt, men også for de pårørende. Mange oplever det som at få tæppet revet væk under sig. Hjerteforeningens psykologer giver dig her et indblik i de mest almindelige psykologiske reaktioner efter hjertestop samt gode råd om, hvordan du håndterer dem.

Hvad stiller du op med livet efter et hjertestop?

Hvor går du hen for at få hjælp til at håndtere de psykiske eftervirkninger efter et hjertestop?

Og hvordan tackler du som pårørende det chok og den angst, der følger med, hvis du har oplevet en af dine kære falde om med hjertestop?

Det giver Hjerteforeningens eksperter dig råd om i denne artikel.

Angst er en naturlig reaktion

At overleve et hjertestop er et mindre mirakel. Men et mirakel med komplicerede eftervirkninger.

Livet efter et hjertestop kan nemlig være svært og hårdt.

Som mennesker har vi et indbygget alarmberedskab, som bliver aktiveret, når vi føler os truet.

Et hjertestop er jo netop en trussel på livet, og derfor er det ifølge Hjerteforeningens psykolog, Sidsel Grove, også en helt naturlig reaktion at føle angst, uro og sårbarhed i tiden efter et hjertestop.

– Tiden efter et hjertestop er overvældende. Det kan give en følelse af at blive kastet ud på et stort, åbent og kaotisk hav.

– Der er pludselig mange nye ting, man skal forholde sig til, og nye tanker og følelser, der melder sig, forklarer Sidsel Grove.

En ny sårbarhed 

De psykologiske eftervirkninger af hjertestop er meget individuelle for både overleveren og de pårørende.

Langt de fleste oplever dog en ny sårbarhed.

Man bliver pludselig meget bevidst om sin egen dødelighed samt det at miste den, man holder af. Mange oplever derfor uro eller angst.

– Livet efter et hjertestop byder på en masse forandringer. Både i ens egen krop og identitet, i hverdagslivet og i relation til andre mennesker.

– Nogle udtrykker det som, at de ”ikke kan finde sig selv”. Det kan virke både skræmmende og forvirrende, siger Sidsel Grove.

Angst og uro er naturligt – men vil aftage

Angst er en naturlig reaktion efter et hjertestop. Vores indre alarmberedskab går i gang, når vi oplever en trussel på livet eller helbredet.

Derfor vil langt de fleste i en eller anden grad opleve angst som en naturlig reaktion efter et hjertestop.

– Angsten kan komme som anfald, hvor man bliver overmandet af panik, og kroppen reagerer med vejrtrækningsbesvær, svimmelhed og hjertebanken, siger Sidsel Grove.

Angst kan også være en følelse af indre uro og utryghed. Det kan give muskelspændinger, søvnbesvær, tankemylder og en generel følelse af sårbarhed.

– Selvom angst er en naturlig eftervirkning i forbindelse med hjertestop, kan det være meget ubehageligt, og mange bliver forskrækkede, hvis de ikke før har oplevet angst.

– For de fleste vil angsten aftage, i takt med at man får forholdt sig til det, der er sket, og hverdagen stille og roligt vender tilbage, forklarer psykologen.

Når angsten tager over i hverdagen

For nogle overlevere fylder angsten så meget, at de begynder at indrette livet efter hjertestop efter det.

– Man begynder at undgå aktiviteter i hverdagen, som man ellers plejede at holde af, fordi man er bange for, hvordan det vil påvirke hjertet.

– Det kan fx være motion, gåture i skoven eller det at være alene hjemme. Nogle oplever også at blive bange for angsten i sig selv og begynder derfor at trække sig fra situationer, der kan skabe utryghed.

– Det kan fx være rejser, indkøbsture eller sociale arrangementer, siger Sidsel Grove.

 

 

Nogle gange kan det hjælpe at tale med ligesindede.

Har du lyst til at tale med en anden, der har stået i en lignende situation som dig, kan du booke en samtale med en af Hjerteforeningens patientstøtter her.

Den pårørende har også brug for hjælp

Også familie og nære til den overlevende kan i tiden efter hjertestoppet opleve svær angst.

Især angsten for, at det kan ske igen, kan være opslidende.

Angsten for, at det sker igen, og angsten for at miste kan gøre, at man som pårørende begynder at sætte begrænsninger op i hverdagen – begrænsninger, som gør det svært at leve det liv, man egentlig ønsker.

Nogle vil begynde ustandselig at tjekke og holde øje med den hjertesyge i et forsøg på at få kontrol over angsten.

Det er derfor vigtigt, at der også bliver taget hånd om de pårørende med vejledning og støtte.

Det er desværre ikke altid tilfældet.

Ifølge Hjerteforeningens landsdækkende undersøgelse, ”Livet med en hjertesygdom”, vurderer 6 ud af 10 pårørende til hjertepatienter, at de har dårlig trivsel.

Samme andel svarer, at bekymringer fylder rigtig meget i dagligdagen.

Mere end hver tredje svarer, at de opgaver, de hjælper den hjertesyge med, er fysisk eller psykisk belastende.

Og næsten 3 ud af 4 pårørende svarer, at de hverken har fået tilbudt samtaler med en psykolog, samtalegrupper med andre pårørende eller aflastning til fysiske opgaver i hjemmet.

– Det viser, at der også ligger en opgave med hensyn til at løfte kvaliteten af tilbuddene. Vi ved, at støtten fra pårørende kan være afgørende for patientens sygdomsforløb og prognose, siger Tania Pedersen.

– Derudover er der markant større risiko for, at den pårørende selv bliver syg, hvis der ikke tages hånd om vedkommendes situation.

– Derfor giver det enormt god mening at kigge på, hvordan vi kan støtte op om de pårørende ud fra både et menneskeligt og et samfundsøkonomisk perspektiv.

Når sygdommen forandrer mennesket

At blive alvorligt syg forandrer os som mennesker.

Ligesom at få børn, blive skilt og andre livsomvæltende begivenheder er sygdom noget, der er med til at forme os.

Forandringer i identiteten er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden.

Det er som oftest en længerevarende proces, hvor man stræber efter at få det gamle selvbillede fra før, man blev syg, til at smelte sammen med en ny identitet som patient og sygdomsramt.

– Man kan have nye tanker om døden og livet. Man kan opleve, at man ændrer værdier og prioriteter.

– Noget, som man gik meget op i før, kan pludselig virke ligegyldigt. Den proces kan være forvirrende, og man kan have svært ved at forstå, at man ikke bare kan gå tilbage og være den, man var, før man fik hjertestop, siger Sidsel Grove.

Vigtigt at tale om forandringerne

De pårørende vil typisk også bemærke, at der er noget, der har forandret sig, og det kan være svært at forstå disse forandringer.

Med alle forandringerne er det vigtigt at få snakket sammen i familien – at der bliver sat ord på, da det gør det nemmere at forstå og støtte hinanden i processen.

Forandringer er ikke altid en dårlig ting, og de fleste vil stille og roligt finde ud af, hvilken plads det at være hjertesyg skal have i ens liv og identitet.

 

 

Sådan hjælper du hjertestopoverleveren – og dig selv

Mange oplever, at rollen som pårørende er vanskelig at navigere i.

Det kan være svært at vide, hvordan man bedst kan hjælpe uden at umyndiggøre den anden eller overtræde vedkommendes grænser.

Som pårørende kan det virke som en stor og uoverskuelig opgave, fordi der er så mange nye ting, man skal vide, og aftaler, man skal holde styr på.

Det kræver et overskud, der ikke er nemt at finde, når man selv er meget påvirket af situationen.

– Selvom det kan være svært, er det vigtigt at sige det højt. På den måde kan man afstemme forventninger og lave nogle faste aftaler om de opgaver, der skal løses, forklarer psykolog på Hjertelinjen Tania Pedersen.

 

 

Som pårørende kan det være rart at snakke med andre, der har stået i en lignende situation. Det kan virke befriende at dele tanker, tvivl og følelser med en ligesindet.

Derfor kan du i Hjerteforeningen booke en samtale med en af vores tilknyttede pårørendestøtter her via dette link.

Du har også mulighed for at høre sygeplejerske Anne Marie Kurtzhals fortælle mere om de psykiske reaktioner efter et hjertestop i Hjerteforeningens podcast, som du finder på denne side. (Iskæmisk hjertesygdom, del 3). Afsnittet fokuserer på tiden efter udskrivelse fra hospitalet, hvor mange føler sig både utrygge og usikre på, hvad de må og selv kan gøre.

Er du hjertestopoverlever eller pårørende, og har du brug for flere gode råd om livet med en hjertesygdom, er du altid velkommen til at ringe til Hjertelinjen alle hverdage mellem 9 og 16 på tlf. 70 25 00 00.

OBS: Læs mere om senfølger og livet efter hjertestop i næste udgave af Hjerteliv, der udkommer den 21. februar. Bladet sendes ud til alle medlemmer og kan også læses elektronisk på Hjerteforeningens hjemmeside.