Vidste du, at mere end hver 20. hjertepatient herhjemme er svært ensom?

Corona: Bliv opdateret på hjerteforeningen.dk/corona

Informationerne i vores artikler om coronavirus er skrevet på baggrund af den eksisterende viden på udgivelsestidspunktet (se dato nederst på siden). Du kan altid finde vores opdaterede viden om coronavirus (COVID-19) og hjerte-kar-sygdom på www.hjerteforeningen.dk/corona. Du er også velkommen på Hjertelinjen (70 25 00 00). Pas på dig selv - og hinanden.

Ensomme hjertepatienter er særligt udsatte. De har blandt andet dobbelt så stor risiko for at dø, og risikoen for et dårligere helbred er stærkt forbundet med ensomhed, viser ny forskning. Det kan Preben Christiansen og Eva Petersen tale med om. De har begge oplevet ensomheden i deres liv og har skullet finde sig selv efter hjertesygdom. Dyk ned i vores tema om ensomhed og hjertesygdom, og få gode råd om, hvordan du undgår at føle dig ensom.

Det kan være akavet at tale om sit sexliv. Det bliver bestemt heller ikke nemmere, når sexlivet ikke fungerer. Blandt mænd med hjertesygdom er rejsningsproblemer almindelige, men de siger det sjældent højt, selv om de har et stort behov for at tale om det, hvis bare de sundhedsprofessionelle lægger ud, viser en ny dansk undersøgelse. Tal åbent om det, der er svært, opfordrer Tom Lafranz Nielsen og Kristian Rietzke andre mænd i samme situation til i dette nummer af Hjerteliv.

Gå heller ikke glip af Ole Helms. Han har været igennem blodpropper i hjertet og i hjernen, to bypassoperationer og en dramatisk genoplivning på Odense Teater. Men efter 32 år er han her stadig, og det gode humør har han aldrig mistet. Læs hans livsbekræftende historie, og hør hans beretning om, hvordan han har taklet bekymringer og tanker undervejs.

Når kolesteroltallet skal sænkes, handler det om at erstatte det usunde, mættede fedt fra dyreriget med det sunde, umættede fedt fra planteriget. Prøv vores opskrifter i dette nummer, som både sænker dit kolesteroltal og giver dig en sundere hverdag, hvor smag og sundhed går hånd i hånd.

God læselyst.