Selvom det kun er en lille del af alle patienter, der får bivirkninger af deres medicin, kan bekymringerne alligevel være mange. Hvad stiller du op, hvis du mistænker din hjertemedicin for at give dig bivirkninger? Hjerteforeningens sygeplejerske giver dig her fem gode råd om de mest anvendte præparater.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Al medicin har bivirkninger.
Hvor de slemme bivirkninger er yderst sjældne, drejer de fleste uønskede virkninger sig om milde, forbigående symptomer.
Det kan fx være kvalme, svimmelhed, hovedpine eller udslæt.
De mest almindelige præparater til hjertepatienter er de blodtrykssænkende betablokkere og de kolesterolsænkende statiner.
Dem kigger Hjerteforeningens sygeplejerske nærmere på her og giver dig fem gode råd om, hvad du skal gøre, hvis du oplever bivirkninger.
Angst for bivirkninger ved statiner
– På Hjertelinjen oplever vi ofte, at hjertepatienter eller personer, som har fået konstateret forhøjet kolesteroltal, ringer ind, før de opstarter den medicinske behandling – som i dette tilfælde vil være behandling med statiner.
– Vi oplever, at mange har en hel del forbehold over for at tage medicinen. De har ofte hørt eller læst om, at der kan være bivirkninger ved brug af statiner.
– Det kan der også sagtens være, men det er vigtigt at vide, at langt de fleste, som tager statiner, ikke får bivirkninger.
– Medicinen virker meget effektivt mod udvikling af åreforsnævring, siger hjertesygeplejerske Anne Marie Kurtzhals.
Lægen og patienten skal samarbejde
– Derfor opfordrer vi altid til, at man forsøger at tage medicinen. Hvis man får bivirkninger, så kan man jo altid stoppe behandlingen.
– Mange er bange for, at når de først er startet, er der ingen vej tilbage. Men sådan forholder det sig jo ikke, forklarer Anne Marie Kurtzhals, der til daglig rådgiver på Hjerteforeningens rådgivningslinje, Hjertelinjen.
– Når man opstarter en medicinsk behandling, er det en beslutning, der sker mellem to beslutningstagere, nemlig lægen og patienten.
– Begge parter kan til enhver tid stoppe behandlingen, men dette bør altid ske i et samarbejde mellem de to parter.
– Ofte vil en reduktion af dosis kunne afhjælpe bivirkningerne.
– Derfor er dialogen mellem lægen og patienten utrolig vigtig for samarbejdet om den medicinske behandling.
Mulige bivirkninger af betablokkere
I langt de fleste tilfælde vil hjertepatienter, der tager medicin mod forhøjet blodtryk, ikke få bivirkninger af deres medicin.
85-90 procent får således ingen bivirkninger af betablokkere.
– Bivirkningerne er forskellige for de forskellige typer betablokkere. Nogle gange kan lægen derfor foreslå, at du skal skifte til en anden betablokker, hvis du oplever bivirkninger, forklarer Anne Marie Kurtzhals.
De hyppigste bivirkninger er træthed, kvalme, mavesmerter, diarré, svimmelhed og kolde hænder og fødder.
Hvis du har hårdt fysisk arbejde, kan du opleve, at dine muskler bliver trætte.
Der er også en del, der oplever søvnforstyrrelser, mareridt og depression.
Da medicinen sænker pulsen og blodtrykket, kan begge blive for lave.
Tag særlige forholdsregler
– Du må aldrig stoppe brat med at tage betablokkere. De skal trappes ned over flere dage til uger, forklarer hjertesygeplejersken og uddyber:
– Der er risiko for hovedpine, hurtig puls, svedeture og trykken for brystet, hvis du stopper brat, så lad endelig være med det.
Anne Marie Kurtzhals gentager desuden opfordringen til, at man som hjertepatient altid kontakter sin egen læge, når man har spørgsmål om sin medicin.
Du har også altid mulighed for at kontakte en af Hjerteforeningens mange faglige rådgivere på Hjertelinjen, der har åbent alle hverdage mellem 9 og 16.
