Ole Helms har været igennem blodpropper i hjertet og hjernen, to bypassoperationer og en dramatisk genoplivning på Odense Teater. Men efter 32 år med hjertesygdom er han her stadig, og det gode humør har han aldrig mistet.

Corona: Bliv opdateret på hjerteforeningen.dk/corona

Informationerne i vores artikler om coronavirus er skrevet på baggrund af den eksisterende viden på udgivelsestidspunktet (se dato nederst på siden). Du kan altid finde vores opdaterede viden om coronavirus (COVID-19) og hjerte-kar-sygdom på www.hjerteforeningen.dk/corona. Du er også velkommen på Hjertelinjen (70 25 00 00). Pas på dig selv - og hinanden.

OBS: Læs en udvidet version af denne artikel i næste Hjerteliv, som udkommer mandag den 22/11. Hjerteliv kan også læses elektronisk på hjerteforeningen.dk fra samme dag.

– Jeg har benyttet mig af stort set alle de tilbud, man har inden for sundhedsvæsenet. Sådan er det jo med kundeloyaliteten, griner Ole Helms.

På trods af et langt liv med hjertesygdom og adskillige episoder, der nær kostede ham livet, ser han stadig lyst på tilværelsen fra hjemmet på Fyn.

– Det ligger selvfølgelig altid et eller andet sted i baghovedet, og selv om det da er svært til tider, så er der en gang imellem, hvor man kommer ud i den klare luft og bare siger ‘uuh – nu kan jeg trække vejret’. Det er skønt. Livet er stadig skønt, siger han med et smil.

‘En ung mand i din alder får ikke blodpropper’

Ole Helms har levet med hjertesygdom siden 1989.

Det første tegn på, at noget var galt, oplevede han året før, da han fik et kraftigt anfald.

– Vagtlægen sagde til mig: ‘Her har du to nitroglycerinpiller – en ung mand i din alder får ikke blodpropper. Gå til din egen læge i morgen, hvis du er nervøs,’ griner Ole Helms.

Men to nitroglycerinpiller var ikke nok.

– I september 1989 fik jeg en blodprop og blev hasteindlagt i Svendborg. Jeg var 38 år dengang. Jeg kan ikke huske ret meget, men da jeg kom til mig selv, var hele stuen fyldt med mennesker.

Ole Helms blev behandlet med blodpropopløsende medicin.

Det blev startskuddet til et langt og til tider svært liv med hjertesygdom.

Og listen over, hvad Ole Helms har været igennem, er lang. Meget lang.

I 1990 fik han igen en blodprop, og i 1991 var han igennem sin første bypassoperation.

Seks år senere måtte han igen på operationsbordet – denne gang for at få en tredobbelt bypassoperation.

– Jeg var i hjertelungemaskine og var i live, da kirurgen gik fra mig. Men han sagde til min kone, at hun skulle komme derind. Så det var tæt på, siger Ole Helms.

Ole Helms fik hjertestop i Odense Teater, på den lille trappesats, der ses i baggrunden. Heldigvis greb omkringstående ind med livreddende hjertemassage, indtil ambulancen ankom.

Måtte gennem flere operationer

Ole overlevede, men otte år senere måtte han igen igennem en hård operation.

– I 2007 gik en af mine bypass – den stoppede med at virke. Da kom jeg så til Odense, hvor der var en af de dygtige kirurger, der stod klar til at lave ballonudvidelse. Så fik jeg indsat seks stents i en blodåre.

– Og trekvart år efter fik jeg en blodprop i venstre side af hjernen. Det plager mig stadig i dag, når jeg bliver udtrættet for meget, fortæller Ole, som indtil 2014 underviste voksne handicappede på CSV Odense.

Hjertestop i teatret

I 2019 kom døden igen meget tæt ind på livet af Ole Helms. I Odense Teater til en nytårskoncert i gode venners lag faldt han pludselig om.

– Nogle nære venner, som jeg holder julefrokost og sankthans med, havde tænkt sig, at vi skulle i teatret og høre nytårskoncert.

– Jeg tænkte ‘nå ja, det er jo nok noget populært noget, men de kan jo ikke gøre for, at jeg har en bedre musiksmag end dem. For det gode selskabs skyld tager jeg gerne med,’ griner Ole Helms.

– Men bedst som jeg kommer ind på Odense Teater, får jeg det dårligt. Og da jeg skal ned og sidde i en stol, inden vi skal ind, får jeg hjertestop.

– De har ingen hjertestarter på Odense Teater, men en ambulance er fremme efter fire minutter.

– Der var masser af folk i foyeren på anden sal, da det skete, og der var heldigvis nogen, der greb ind med det samme og gav hjertemassage. Da redderne kom, overtog de hjertemassagen, og efter to minutter fik de mig genoplivet.

Ole Helms har efter den dramatiske genoplivning i Odense Teater fået indopereret en ICD.

Fik indopereret en ICD

– Man har aldrig fundet ud af, hvad der præcis var galt. Lægerne kunne ikke finde en blodprop.

– Men én af lægerne sagde til mig efterfølgende, at nu flyttede de mig fra hjerteafdelingen over til ‘elektrikerne’, og uden at love mig noget regnede han med, at jeg ville få tilbudt en ICD (avanceret pacemaker, der giver stød ved livstruende anfald af hurtig hjerterytme, red.).

– Så den fik jeg indopereret allerede den 3. januar, og den er siden blevet opgraderet til en biventrikulær ICD, siger Ole Helms.

Vær åben over for dine nærmeste

Mere end hver tredje hjertepatient bekymrer sig for, at de nærmeste bekymrer sig, viser Hjerteforeningens nye landsdækkende undersøgelse ‘Livet med en hjertesygdom’.

Over 6.000 hjertepatienter har svaret på spørgsmål om sig selv og deres oplevelser i sundhedsvæsenet samt om psykiske, sociale og økonomiske udfordringer.

Ole Helms har også oplevet bekymringer efter 32 år med hjertesygdom, hvor døden har banket på flere gange.

Det har lært ham, hvor vigtigt det er at have en åbenhed over for ens nærmeste og ens arbejdssted, så man ikke får skabt ængstelse og uro.

Det råd vil han gerne give videre til andre hjertepatienter.

– Jeg kan huske, at jeg intet sagde til min hustru, når det fx gjorde ondt i hjertet. For hun skulle ikke blive nervøs. Men i det lange løb kunne jeg ikke skjule, at jeg havde ondt, fortæller Ole Helms, der mistede sin kone i 2012.

Kolleger blev bekymrede

På jobbet blev de også nervøse, hvis han ikke mødte op på matriklen. Så satte de himmel og jord i bevægelse.

– Jeg anede ikke, at jeg havde gjort dem bekymrede. Det er jeg da frygteligt ked af i dag. Min nærmeste kollega sagde ‘det skal du ikke være bekymret for – det skal du være glad for,’ siger han.

Derefter sagde han altid, hvad det var, der gjorde, at han ikke kunne komme på arbejde.

Beskeden lød: Jeg ved ikke, hvornår I ser mig igen, men jeg skal nok holde jer underrettet.

Ole Helms har altid været god til at holde humøret højt, og har besluttet sig for ikke at bruge krudt på bekymringer. Det overholder han for det meste.

Svært at bevare pessimismen

Ole Helms er et optimistisk menneske, men der har været tidspunkter i hans lange liv med hjertesygdom, hvor det var svært at se lyst på tilværelsen.

– Det er jo meget nemmere at være glad i en alder af 70, hvor tingene er gået godt. Jeg kunne ikke gøre grin med det, da jeg var 40 år.

– På et tidspunkt forklarede min afdelingssygeplejerske mig, at jeg havde en arbejdsevne som en 65-årig, selv med medicin. Der var jeg i starten af fyrrerne, siger Ole Helms.

– Det var meget nedslående. Jeg vil ikke sige jeg fik en depression, men jeg var meget ked af det i den periode. Og jeg har også oplevet angst undervejs, siger han.

Men tiden siden den første blodprop i 1989 er gået, og Ole Helms er her stadig.

Og han har stadig sit gode humør.

– En kollega sagde engang til mig, at jeg da for alvor måtte sætte pris på livet efter alt det, jeg har været igennem. Og det er da rigtigt: Efter 32 år med hjertesygdom er det svært at bevare pessimismen.

Hjerteforeningen tilbyder hjælp til mental trivsel

Går du selv med bekymringer eller angst i hverdagen, så er der hjælp at hente i Hjerteforeningen.

Ole Helms benyttede selv Hjerteforeningens rådgivningslinje, Hjertelinjen, hvor han fik en god og fortrolig snak med én af foreningens rådgivere.

Hvis du også er hjertepatient eller pårørende, kan du altid ringe til Hjertelinjen, som har åbent alle hverdage mellem 9 og 16.

Vi har også samlet en lang række gode råd og vejledninger til livet som hjertesyg på denne side.