Danskerne var langt bedre til at søge læge under 2. coronabølge end i andre lande

Da coronapandemien ramte Danmark i foråret 2020, besøgte vi Vibeke og Jens Peter Skovmose i hjemmet i Fredericia.

Her rustede de sig ligesom resten af Danmark til en lang periode med minimal fysisk kontakt til omverdenen.

Parret er meget socialt aktive i lokalområdet, og derfor var det med bekymrede miner, at de nu kunne se frem til at skulle holde sig inden for hjemmets fire vægge i et ukendt tidsrum.

– Vi kan ikke undvære vores sociale aktiviteter, så det havde vi det godt nok svært med at skulle acceptere, fortæller Vibeke Skovmose.

Hun og Jens Peter var vant til at gå til seniordans og i sognecaféen, som de er medstiftere af.

Vibeke er desuden med i en strikkeklub, og sammen hjælper de begge til i Kirkens Korshærs varmestue en gang om ugen.

Alt dette måtte udsættes på ubestemt tid.

– Vi kan godt lide at være sammen med andre mennesker, og især at sognecaféen måtte lukke ned, det var forfærdeligt, siger Vibeke Skovmose.

Danskerne holdt sig væk fra hospitalerne

Vibeke og Jens Peter Skovmose lever begge med hjertesygdom.

Hun med hjertesvigt, og han med en utæt mitralklap.

Som hjertesyg er det særligt vigtigt, at man møder op til sine lægetjek eller opsøger lægen, når der er tegn på ubehag.

Det gjorde Vibeke og Jens Peter også på trods af coronaen.

Men under pandemiens første bølge var der mange andre hjertesyge danskere, der afholdt sig fra at gå til lægen af frygt for smitte.

– Der var mange rapporter fremme i medierne dengang om, at patienterne blev væk fra hospitalerne, og det kunne vi også tydeligt se i statistikkerne, forklarer læge og ph.d.-studerende Daniel Mølager Christensen.

– Og vores antagelse dengang var, at det nok var usandsynligt, at så mange mennesker ikke havde hjertesygdom længere. Men at de nok snarere holdt sig væk på grund af smittefrygt, siger han.

På den baggrund gik de danske læger ud i medierne i den efterfølgende tid med et klart budskab til danskerne:

Det er ekstremt vigtigt, at man går til lægen med sin hjertesygdom. Kom ind – vi er klar til at tage imod.

Patienterne vendte tilbage

Trængte budskabet så igennem?

– Ja – i særdeles høj grad, forklarer Daniel Mølager Christensen, der er en del af Hjerteforeningens forskerteam.

Han var sammen med forskningschef Gunnar Gislason og seniorforsker Matthew Phelps initiativtager til en ny undersøgelse, som Hjerteforeningen står bag.

Undersøgelsen har kortlagt hjertesyge danskeres adfærd under anden coronabølge.

Bølgen ramte Danmark i december 2020, men i forhold til under første bølge var danskerne langt bedre til at opsøge læge og hospitaler.

Data fra undersøgelsen stammer dermed fra før, de første danskere blev vaccinerede.

Havde forstået budskabet

– Vi undersøgte adfærden inden for fire forskellige hjerte-kar-sygdomme: atrieflimren, slagtilfælde, hjertesvigt og blodprop eller åreforkalkning i hjertet.

– Og det, vi fandt i vores studie, var, at der var nogle få procents nedgang i antallet af indlæggelser med de fire forskellige hjertesygdomme, men at det ikke var statistisk signifikant.

– Det vil sige, at det kunne være en tilfældighed. Og derfor kan vi bare se, at patienterne kom ind denne gang. Det tolker vi som, at patienterne på trods af nedlukning igen og høj forekomst af corona i samfundet havde forstået budskabet, siger han.

Større tiltro til aktørerne i sundhedsvæsenet

Resultatet vakte glæde i forskergruppen og også hos Daniel Mølager Christensen:

– Det betyder jo lidt, at vi i Danmark kan blive fremhævet lidt for vores gode coronaindsats. Især når vi sammenligner os med andre lande som England og USA, hvor patienterne blev væk, også under den anden nedlukning, siger han.

– Vi kan ikke konkludere entydigt på, hvorfor de fortsat holdt sig væk i England og USA, mens danskerne igen gik til lægen og tog på hospitalet.

– Mit eget personlige gæt er dog, at folk har tiltro til myndighederne og aktørerne i sundhedsvæsenet i Danmark. Der har ikke været de store kontroverser herhjemme, som der har været i andre lande, forklarer Daniel Mølager Christensen.

Den aktive hverdag er vendt tilbage

Coronafrygten holdt heller ikke Vibeke og Jens Peter Skovmose fra at gå til lægen til deres årlige tjek.

– Jeg havde da betænkeligheder med hensyn til, om der nu var det ene eller det andet, men vi tog begge afsted. Det var der aldrig nogen tvivl om, at vi skulle, fortæller Vibeke Skovmose.

I dag er den aktive hverdag heldigvis vendt fuldstændigt tilbage for parret.

– Coronatiden har faktisk været supergod, da vi først fandt ind i en rutine med daglige gåture og gøremål. Og vi kom da også til at snyde lidt en gang imellem, hvor vi mødtes i fri luft med andre bekendte og en masse håndsprit, tilstår Vibeke.

– Men den har også været lidt kedelig. Alle vores aktiviteter er heldigvis begyndt igen nu. Seniordans og sognecaféen, hvor der nu kommer 65 mennesker hver gang.

– Og også Kirkens Korshærs varmestue, hvor vi har været med som frivillige i mange år og smører mad og snakker med folk. Det er vi virkeligt glade for, siger Vibeke Skovmose.

Den skønneste oase

Hun og gemalen har desuden brugt coronatiden til en større livsændring: en flytning fra huset til en midlertidig lejlighed, indtil et nyt rækkehus bliver bygget.

Og køb af en ny, stor kærlighed – et kolonihavehus med en stor, blomstrende have.

– Vi har fået den skønneste oase, som vi kan nyde, og Jens Peter kan bruge til atelier og andre kreative ting. Eller forhåbentligt en gang, for lige nu bruges den til opmagasinering af papkasser, indtil vi kan flytte ind i vores nye hus, griner Vibeke Skovmose, der glæder sig til den kommende tid.

– Vi er fyldt med livsmod og glæder os bare til at dyrke vores omgangskreds og vores venner. Det har været meget savnet, slutter hun.