Michael Lüdeking lider af dødsangst. Han finder stor tryghed i, at den sygeplejerske, der er en del af hans genoptræning i kommunen, også arbejder på det hospital, hvor han var indlagt og går til kontrol. Og Michael er taknemmelig for, at sygeplejersken hurtigt opdagede, at han har brug for ekstra støttende samtaler. 

I december blev 56-årige Michael Lüdeking ramt af en blodprop i hjertet.

Han slog selv alarm og blev indlagt på Regionshospitalet i Randers, hvor han bor.  

Jeg havde ondt i brystet og vidste godt, den var gal med mit hjerte. Jeg sagde da også pænt farvel til min kæreste, søn og hund, fortæller Michael.  

Så galt gik det dog ikke. Michael fik foretaget en ballonudvidelse og indsat to stents for at skabe bedre blodforsyning til hjertet.  

– Det har taget røven på mig at blive syg.

Fysisk går det udmærket, men psykisk har jeg ikke taget det så godt. Da jeg kom hjem fra hospitalet, begyndte jeg at lide af angst.

— Bare jeg anstrengte mig lidt i min have, blev jeg forpustet og fik hurtige hjerteslag. Jeg blev bange for, at der var noget alvorligt galt, fortæller Michael, der også lider af depression.  

Heldigvis har Michael med egne ord fået helt fantastisk hjælp til at tackle sine svære følelser og reaktioner, så han i dag har det meget bedre end i starten af året.

Han ser også lysere på sine muligheder for at vende tilbage til sit job hos en entreprenør, fortæller han. 

Et ben i hver lejr 

Charlotte Lykkegaard Jensen spiller en stor rolle for Michaels genoptræning, der begyndte i januar.

Hun har en baggrund som sygeplejerske på hjertemedicinsk afdeling på Regionshospitalet Randers, men har de seneste fire år fordelt sin tid og energi mellem Hjerteklinikken på Regionshospitalet Randers og Rehabiliteringsenheden i Randers Sundhedscenter.

Charlotte bygger bro mellem hospitalet og det kommunale rehabiliteringsforløb, så blandt andre sårbare hjertepatienter som Michael kan opleve et trygt og sammenhængende genoptræningsforløb. 

Siden 2016, hvor rehabiliteringen flyttede fra hospitalet og ud i kommunen, har hospitalet henvist 225 hjertepatienter til rehabilitering om året, fortæller Charlotte.

 Vi var spændte på, om det ville lykkes at flytte rehabiliteringen ud i kommunerne og dermed tættere på borgernes hverdag, men det går ret godt, siger Charlotte.

En foreløbig undersøgelse, som bygger på data fra Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase, melder da også om høj patientdeltagelse og god kvalitet af den kommunale rehabiliteringsindsats i blandt andet Randers.

Ofte møder Charlotte hjertepatienterne første gang, når de er til kontrol eller medicinjustering på hospitalets hjerteklinik, og senere til genoptræning i sundhedshuset. 

Charlotte kender Michaels historie 

Michael og Charlotte møder hinanden første gang til en samtale i Randers Sundhedscenter, hvor hun efterhånden tilbringer de fleste af sine arbejdstimer.  

Men flere gange om ugen arbejder hun sammen med det hospitalspersonale, der behandlede Michael, og bliver hun i tvivl om noget i forhold til hans symptomer, kan hun altid vende det med personalet, fortæller hun.

Eller klæde Michael på til selv at tage snakken med personalet næste gang, han kommer til kontrol.

Michael glæder sig over, at Charlotte kender det forløb, han har været igennem og kan vurdere ham klinisk. 

— Charlotte betyder meget for mig og min genoptræning. Hun ved rigtig meget om hjertet og hjertesygdomme. Og det er betryggende, at hun samarbejder med min hjertelæge, siger Michael. 

Tidlig og målrettet indsats 

En af Charlottes opgaver er at ringe til de hjertepatienter, der skal genoptrænes i Randers Sundhedscenter, og træffe aftale om en indledende samtale.  

Tidligere modtog hjertepatienterne et brev fra hospitalet. Nu ringer jeg til hjertepatienterne inden for syv dage og inviterer dem til samtale.

— Ved tidligt at vise interesse for deres situation, scorer jeg billige point i forhold til at motivere dem til at deltage i genoptræningen, siger Charlotte med et smil.  

Michael er glad for at være blevet taget i hånden kort efter, han kom hjem:  

 Charlotte har været der for mig fra starten. Det gav mig ro, at hun med det samme sagde, at mit hjerte fungerede, som det skulle. At min krop bare skulle i gang igen.

Vi talte også om, at min reaktion på blodpropperne er helt naturlig.  

Tilrettelægger fra starten

Det er ikke kun den tidlige telefoniske kontakt, der gør en positiv forskel for hjertepatienterne, der er i kontakt med Rehabiliteringsenheden i Randers Sundhedscenter.

Det er også den kendsgerning, at Charlotte allerede til den første samtale vurderer hjertepatientens såkaldte sundhedskompetencer ud fra faglige og forskningsbaserede kriterier.

De handler blandt andet om, i hvor høj grad patienten er i stand til og motiveret for at tage ansvar for sin egen sundhed og eventuelle livsstilsomlægning, om vedkommendes netværk og forhold til sundhedsvæsenet.  

 Andre kommuner tilrettelægger også individuelle forløb for deres hjertepatienter, men vi gør det på grundlag af mere end en mavefornemmelse og fra starten.

Og inden for 14 dage får de patienter, vi har vurderet til at have svage sundhedskompetencer, en ekstra støttende samtale, hvor vi sammen tilrettelægger en plan, der passer til netop deres udfordringer og behov.  

Michael er en af de hjertepatienter, som Charlotte har vurderet, har brug for ekstra støtte. Og det er han taknemmelig for.  

 Jeg føler, jeg kan fortælle Charlotte alt. Jeg har måske også sagt noget til hende, hun ikke skulle vide, men det har hjulpet mig meget, hun har lyttet til mig og har rådgivet mig i forhold til min angst og depression. 

Høj puls ikke så skræmmende mere 

Træning er også en del af genoptræningsforløbet i Randers Sundhedscenter.

Træningen har blandet andet til formål at lære patienterne deres krop at kende, så de ved, hvor grænsen går i forhold til fysisk anstrengelse – og så de kan skelne mellem farlige og ufarlige symptomer fra hjertet, fortæller Charlotte.

Træningen ledes af fysioterapeuter, og til Michaels store lettelse er Charlotte ofte en del af holdet.  

 Vi løber og træner med elastikker. Det gør mig forpustet og bremser mig i måske fem til 10 minutter.

Så kommer jeg i gang igen, uden at min puls kommer så højt op. Det sidder i mig, at jeg kan falde om.

Men det skræmmer mig ikke så meget mere, for jeg ved jo, Charlotte er der til at hjælpe mig, hvis der igen skulle ske mig noget, siger Michael. 

Alle skal blive mødt i øjenhøjde 

Sundhedsvæsenet skal turde at give forskellige tilbud til hjertepatienter med særlige behov som fx Michael Lüdeking, så alle får den afgørende og livsvigtige efterbehandling.

Det mener Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.  

 Vi ved allerede, hvor skoen trykker. Det er blandt andet i overgangen mellem sygehus og kommune.

Fx viser en undersøgelse, at 17 procent af hjertepatienterne ikke ved, hvor de skal henvende sig, hvis de får problemer, efter de er blevet behandlet på et sygehus.

Derfor har kommunerne og regionerne et ansvar for, at patienter oplever et samlet forløb, så de ikke skal starte forfra, når de overgår til en anden sektor, siger Anne Kaltoft.  

Bør udbredes til alle hjertepatienter

Hun hilser erfaringerne fra Randers velkommen og bakker op om ordninger med sygeplejersker som fx Charlotte Lykkegaard Jensen.

Hjerteforeningen har derfor været rundt ved alle sundhedsordførere i de politiske partier og fremlagt de gode erfaringer med en såkaldt brobyggersygeplejerskeordning.  

 Vi arbejder benhårdt på, at ordningen bliver en del af den kommende sundhedsaftale, som partierne forhandler om i øjeblikket på Christiansborg.

Den bør udbredes til alle hjertepatienter i hele landet, så alle bliver mødt i øjenhøjde og får den afgørende efterbehandling, der bringer dem godt tilbage til livet, siger Anne Kaltoft.