Er du faret vild i sundhedsvæsenet? Hjerteforeningen guider dig

Det er sundhedsvæsenets opgave, at du som hjertepatient får tilbudt det bedste behandlingsforløb.

Det er dog langtfra alle hjertepatienter og pårørende, der oplever et gnidningsfrit forløb, når de eller en af deres nærmeste bliver ramt af hjertesygdom.

Nogle oplever måske, at informationen er mangelfuld.

Andre, at sundhedspersonalet er fortravlet, eller at der ikke altid bliver arbejdet sammen på tværs af afdelinger, således at man som hjertepatient skal ”starte forfra”, når man møder et nyt ansigt på vejen gennem sundhedsvæsenet.

Hjertelinjen oplever mange henvendelser fra patienter og pårørende, som føler sig fortabt, og som har brug for rådgivning til at kunne navigere på hospitalet. Står du eller en af dine nærmeste i den situation, er der heldigvis gode råd at hente hos Hjerteforeningen.

– Selvom du står i en udfordrende og skrøbelig position som fx nydiagnosticeret hjertepatient, så er der alligevel noget, du selv gøre, som kan være med til at give dig et bedre forløb, siger sygeplejerske og rådgiver på Hjertelinjen Anne Marie Kurtzhals.

Uvurderlig støtte fra pårørende

Når du skal til samtale med lægen på hospitalet, er det ifølge Anne Marie Kurtzhals en god ide at have en pårørende med.

Det behøver ikke nødvendigvis at være en ægtefælle eller en datter. Det kan også være en god ven, nabo eller kollega, du har en tæt relation til.

– Er du syg, kan det indimellem være svært at holde tungen lige i munden i forhold til alle de informationer, der i perioder vælter ind fra sundhedsvæsenet.

– Bekymringer, søvnløse nætter og nervøsitet kan give huller i hukommelsen – det er helt naturligt. Her kan det være rart med backup i form af en person, som kender dig, og som du er tryg ved.

– En pårørende kan hjælpe dig med at få stillet alle de relevante spørgsmål. Og så husker to hjerner som bekendt bedre end én, når du bagefter skal reflektere over og eventuelt følge op på samtalen. Derudover viser de seneste undersøgelser, at man som patient får et bedre behandlingsforløb, hvis der er en pårørende med på sidelinjen, fortæller Anne Marie Kurtzhals.

Alle spørgsmål er relevante

Det er ikke ualmindeligt at blive ramt af autoritetstro, når man møder mennesker i uniformer.

Det gælder også den hvide kittel.

– Prøv at se bort fra kitlen. Tænk i stedet på, hvor stor en betydning det har for dit liv, at du kommer godt videre med din behandling.

– Det kan være en god ide at skrive spørgsmålene ned inden samtalen med lægen. Alle spørgsmål er relevante, når det handler om medicinsk behandling og din hjertesygdom, siger Hjerteforeningens sygeplejerske.

Du kender dig selv bedst

Som patient og menneske er du den person, der kender dig bedst – du er specialisten med hensyn til dit eget liv.

– Samtalen med lægen bør tage udgangspunkt i lægens fagspecifikke viden samt din specialviden om det levede liv. Det er i dette krydsfelt, at de mest optimale behandlingsforløb bliver tilrettelagt, siger Anne Marie Kurtzhals.

Søg information – men pas på Google!

Det er godt at være velinformeret og at lave egen research, når man får stillet en diagnose.

Det gør det bl.a. nemmere at stille de relevante spørgsmål, som kan bidrage til mere tryghed i forbindelse med fx forestående behandling.

– Husk at være varsom med, hvor du søger informationer på nettet. For der er vitterligt mange informationer – også forkerte og mangelfulde. Det er meget bedre at stille spørgsmål til de sundhedsprofessionelle.

– Vi får en hel del henvendelser på Hjertelinjen fra patienter og pårørende, som er blevet meget bekymrede, når de har googlet for at finde svar. Stil hellere relevante spørgsmål under lægesamtalen.

– Man er også altid velkommen til at ringe til Hjertelinjen – her vil vi kunne give svar eller henvise til relevante steder, hvor man kan finde svar på sine spørgsmål, siger Anne Marie Kurtzhals.

Brug din patientvejleder

I alle danske regioner er der oprettet patientkontorer med patientvejledere, der skal informere, rådgive og støtte dig som patient i forbindelse med dit møde med sundhedsvæsenet.

Hvis du er indlagt, kan du få besøg på din afdeling ved fx at bede sygehuspersonalet om at formidle kontakten til en patientvejleder.

Du kan benytte dig af patientvejlederen før, under og efter din kontakt med sundhedsvæsenet.

– Patientvejlederen kan bl.a. komme med generel information om sundhedsvæsenet, fx om undersøgelser, behandling, genoptræning og valg af sygehus.

– Patientvejlederen kan også hjælpe dig med information om dine rettigheder som patient, afklare eventuelle misforståelser mellem dig og sundhedsvæsenet og hjælpe dig med fx klagevejledning eller erstatning, forklarer Anne Marie Kurtzhals.

Find flere gode råd i ”Godt du spør’”- kampagnen

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har med kampagnen ”’Godt du spør’” samlet en række spørgsmål, som kan hjælpe dig med at forberede og stille de spørgsmål, der er vigtige for dig – til lægen, sygeplejersken og de andre medarbejdere, du møder i sundhedsvæsenet.

Der er også altid mere hjælp at hente i Hjerteforeningen.

Husk, at du altid kan ringe ind til vores gratis og fortrolige rådgivningslinje, Hjertelinjen, på 70 25 00 00.

Hjertelinjen er åben for henvendelser alle hverdage kl. 9-16.