Vær med i årets ECCO Walkathon, som i år foregår virtuelt – gå, hvor du vil, og så ofte du vil, fra i dag til og med den 17. oktober.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Du skal bare melde dig til her på siden, så sikrer du, at ECCO donerer 5 euro til hjertesagen. Det er nemt og hurtigt, og der er ingen krav om et bestemt antal kilometer i perioden. Hjerteforeningen anbefaler dog at få en eller flere gåture ind i løbet af ugen. Det er godt for både dit fysiske og dit mentale velbefindende.
Læs mere, og tilmeld dig
At gå gavner din hjertemotion – få Helens historie
Din krop og dit hjerte har godt af en god gåtur. Fx har hjertepatienten Helen fortalt hjerteforeningen.dk, hvordan hendes liv ændrede sig, da hun bl.a. begyndte at gå i naturen.
Efter at Helen var blevet hjerteopereret, ventede en lang genoptræning, hvor Helen tog meget ansvar selv sammen med sin mor. Kræfterne var stadig små efter operationen, fortæller Helen, og hun kunne kun med nød og næppe selv stå ud af sengen. Helens mor lavede en fast struktur, hvor hun blandt andet kærligt, men bestemt, tvang Helen ud og gå hver dag.
– Vi gik i den smukkeste natur, og her begyndte der for alvor at ske noget for mig, både fysisk og mentalt. Jeg havde ikke kunnet trække vejret normalt i flere år, så gåturene satte gang i lungerne, og naturen sneg sig samtidig ind på mig. Jeg havde fuldstændig glemt, hvor meget naturen altid har betydet for mig, og nu gik jeg mig simpelthen tilbage til livet sammen med min 70-årige mor, siger Helen Blynel, som du kan læse mere om i vores historie herunder.