Forskere har med støtte fra Hjerteforeningen identificeret mulige årsager til, at nyrepatienter har stor risiko for at udvikle svære åreforkalkninger. Det er første skridt mod en bedre behandling af hjerte-kar-sygdom hos patienter med nedsat nyrefunktion.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail (klik her).
Op imod 10-15 procent af verdens befolkning skønnes at have en kronisk nyresygdom.
Det giver en øget risiko for at få en alvorlig hjerte-kar-sygdom, hvis man er nyrepatient.
Især er åreforkalkning ekstremt udtalt hos nyrepatienter.
Hjerte-kar-sygdommen er ofte forbundet med nedsat mineraltæthed i knoglevævet, hvilket øger risikoen for knoglebrud.
– Der er tale om den type forkalkning, som sidder i karvæggen i blodårerne.
– Normalt er blodkarret elastisk og kan udvide sig, når hjertet sender blodet ud i kroppen.
– Men forkalkningen gør, at blodkarret bliver som et stift jernrør, og det gør, at hjertet skal kæmpe meget for at få blodet rundt, forklarer læge, ph.d. Maria Lerche Mace fra Nefrologisk Klinik på Rigshospitalet.
Protein forstyrrer
Hun står i spidsen for et forskningsprojekt, som Hjerteforeningen støttede med 637.000 kr. i 2019.
Projektet undersøger de potentielle årsager til de svære åreforkalkninger, som ofte opstår hos patienter med en nyresygdom, og ikke mindst deres indvirkning på knoglen.
Ved hjælp af forsøg på rotter har Maria Lerche Mace og hendes forskningskolleger fundet ud af, at de forkalkede blodkar hos patienter med en nyresygdom udskiller et særligt protein.
Proteinet hedder sclerostin og dannes normalt i knoglevæv.
– Proteinet er yderst vigtigt for balancen mellem genopbygning og nedbrydning af knoglevævet.
– At de forkalkede blodkar begynder at udskille dette protein, betyder, at blodkarret sender signaler til knoglevævet om, at knoglecellerne skal begynde at nedbryde knoglevævet.
– Dette er en ond cirkel, der resulterer i, at mere knogle nedbrydes, og mere kalk aflejres i blodkarrene.
– Den cirkel skal vi have brudt, siger Maria Lerche Mace.
Første skridt mod nye behandlinger
Konkret kan det være en mulighed at give patienterne antistoffer mod sclerostin.
Men Maria Lerche Mace peger på, at det er for tidligt endnu at sige, om det kan have en gunstig effekt.
Hun og det øvrige forskningsteam på Rigshospitalet har brug for at undersøge det nærmere.
– Jeg håber, at vores forskning kan være første skridt mod at udvikle nye behandlinger af blodkarforkalkninger hos patienter med nedsat nyrefunktion og dermed forebygge alvorlige sygdomstilfælde og dødsfald, siger Maria Lerche Mace.
Hvis du vil vide mere om åreforkalkning, kan du finde en masse nyttig information på denne side.
Uden støtte ingen forskning
Hjerteforeningen støtter årligt hjerteforskningen i Danmark med mange millioner kroner. Det kan ikke lade sig gøre uden en stor opbakning blandt danskerne.
Som medlem af Hjerteforeningen er du direkte med til at støtte livsvigtig hjerteforskning.
Her på denne side finder du mere information om den hjerteforskning, og har du fået lyst til at give et bidrag til hjerteforskningen i Danmark, kan du læse mere her.
