Hjerterytmeforstyrrelse: Første patienter opereret med ny metode

Herlev og Gentofte Hospital er det første hospital i både Danmark og Skandinavien, som nu går i gang med at operere med metoden, som lover godt for patienterne. Det skriver hospitalet i en pressemeddelelse.

I forhold til de metoder, man anvender i dag, er pulsed field ablation – eller PFA – nemlig både mere sikker og mere effektiv. Sikker, fordi risikoen for sjældne komplikationer, som fx skade på spiserøret eller nerveskader, ser ud til at være elimineret. Og mere effektiv af to grunde: Dels går proceduren hurtigere, så patienterne kun skal være bedøvet i kort tid, hvorved man kan behandle flere patienter pr. dag. Dels tyder undersøgelser på, at proceduren er holdbar, så man ikke skal genbehandle.

– Vi ved, at atrieflimren er en sygdom i vækst, bl.a. fordi der bliver flere ældre, og derfor har området et stort fokus hos os i Hjerteforeningen. Jeg glæder mig over, at vi nu ser en ny behandlingsform, der i praksis bliver anvendt og meget vel kan gøre en stor forskel for dem, vi er her for – hjertepatienterne, siger Gunnar Gislason, der er forskningschef i Hjerteforeningen samt på Gentofte Hospital.

Effektiv og holdbar behandling

Atrieflimren er den hyppigste form for hjerterytmeforstyrrelse. Mellem 50.000 og 70.000 danskere har atrieflimren, og jo ældre man er, jo større er risikoen.

Hidtil har man benyttet varme eller kulde i ablationsbehandling, hvor man enten brænder eller fryser den del af vævet i hjertet, som giver rytmeforstyrrelser. Problemet med disse behandlinger er, at de ikke specifikt rammer hjertemuskelceller, men også andet væv, som er følsomt over for varme-/kulde-skader. Af den grund er man nødt at være meget forsigtig, når man behandler, og dermed er behandlingen ikke altid så effektiv, og patienten må nogle gange genbehandles.

Med den nye behandlingsmetode PFA laver man også kontrolleret vævsskade i hjertet. Her laver man et kraftigt højspændingsfelt i få sekunder omkring det område, man ønsker at beskadige, hvilket får cellemembranerne til at danne nogle porer, som gør cellerne så utætte, at de dør. PFA er nontermal, dvs. uden varme- eller kuldeudvikling, og metoden udnytter, at hjertemuskelceller er cirka 10 gange mere følsomme over for netop denne påvirkning end cellerne i det omgivende væv. Derfor kan man lave en mere effektiv og holdbar behandling uden at risikere skade på andet væv.

Metode med muligheder

De første patienter er allerede opereret med PFA, og mindst 30 patienter vil over en prøveperiode på tre måneder blive opereret med samme metode. Det er overlæge, dr.med. Jim Hansen, som har bragt metoden til hospitalet, og det er også ham, der har opereret de første patienter sammen med overlæge Arne Johannessen:

– Det er gået godt og helt efter bogen. Det er et stort gennembrud, at vi nu har mulighed for at tilbyde en både mere effektiv og sikker behandling til de patienter, der lider af atrieflimren. Det er i første omgang en metode, vi vil bruge til patienter, der skal have første behandling for atrieflimren, men på sigt er det min forventning, at behandlingsprincippet også vil kunne bruges på andre typer af rytmeforstyrrelser, siger overlæge Jim Hansen i pressemeddelelsen fra hospitalet.

Fakta om behandlingen og sygdommen

Atrieflimren – eller forkammerflimren/hjerteflimmer – er en rytmeforstyrrelse i hjertets elektriske system og en af de mest almindelige hjertesygdomme. Man kan fjerne eller lindre symptomerne ved at beskadige det væv i hjertet, som forårsager flimren.

Med PFA laver man kortvarigt et kraftigt højspændingsfelt omkring det område, man ønsker at beskadige. Det får cellemembranerne til at danne porer, som gør cellerne utætte. Hvis de er lidt utætte, bliver de midlertidigt beskadigede, men kommer sig igen. Denne behandling kaldes ”reversibel electroporation” og kan udnyttes til at lukke store molekyler ind i cellerne. Princippet bliver brugt i kræftbehandling til at få kemoterapi ind i cellerne. Det bruges også i vaccineproduktion, fx af Pfizer BioNTech. I kardiologien går man efter permanent ødelæggelse af hjertecellerne i et bestemt område ved at designe et kraftigere og længerevarende pulset felt, som laver irreversibel electroporation. Det betyder, at cellerne bliver utætte i så lang tid, at der siver for meget indhold ud fra det intracellulære miljø til, at de kan komme sig igen.

Atrieflimren er et voksende problem, som bl.a. skyldes høj alder – cirka 10 procent af den danske befolkning over 80 år lider af atrieflimren. Ud over alder kan atrieflimren bl.a. skyldes forhøjet blodtryk, forhøjet stofskifte, overvægt, diabetes og søvnapnø.

Ablationsbehandling af atrieflimren er mere effektiv end medicinsk behandling. Derfor er der voksende behov for holdbar ablationsbehandling.

Med de nuværende ablationsmetoder skal cirka en tredjedel af patienterne have mere end en behandling, fordi de læsioner, man laver for at stoppe rytmeforstyrrelser, heler op. Afdeling for Hjertemedicin på Herlev og Gentofte Hospital har netop publiceret en randomiseret sammenligning af overbrændingsbehandling over for frysebehandling, hvor alle patienter blev undersøgt igen 4-6 måneder efter behandling. Kun hos cirka 50 procent af patienterne var læsionerne helt holdbare. Der er lavet tilsvarende studier med den version af PFA, som Gentofte Hospital er i gang med at afprøve, og her fandt man, at 100 procent af patienterne havde helt holdbare læsioner.

Se video om behandlingsmetoden (ekstern side)