Tanker og følelser kan være mange, når du og dine pårørende går og venter på, at du skal blive opereret for din hjertesygdom. Brug ventetiden på at forberede dig mentalt, lyder rådet fra Hjerteforeningens psykolog, som her giver dig en håndfuld gode spørgsmål, som du og I kan tale om.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Når man rammes af hjertesygdom og venter på en operation, kan ventetiden blive svær – men den kan også udnyttes.

Det fortæller Hjerteforeningens psykolog, Sidsel Grove, der som rådgiver på Hjertelinjen dagligt taler med hjertepatienter og pårørende. Flere af opkaldene drejer sig om ventetiden op til operation. Det er en tid, hvor usikkerhed fylder, og det kan derfor opleves som en svær tid.

– Vi bliver bange og bekymrede, når usikkerhed og uvished kommer ind i vores liv – og hjertesygdom er for mange mennesker ensbetydende hermed. For vi kan ikke forberede, planlægge eller tænke os ud af alt det, som hjertesygdom bringer med sig, siger Sidsel Grove og gør opmærksom på, at specielt det sidste er vigtigt at erkende.

– De fleste patienter og pårørende vil opleve bekymringer og nervøsitet i vekslende grad inden, under og efter et indlæggelsesforløb. Det er ikke realistisk at forvente, at ubehagelige tanker og følelser ikke dukker op. Vi kan i stedet forsøge at give dem mindst mulig plads og tid samt bruge dem til konstruktiv forberedelse.

Sidsel Grove forklarer, at hvis du har ventetid til rådighed inden indgrebet, så kan du bruge tiden på at øve dig i at sortere i dine bekymringer og udvikle strategier til at få pauser fra dem.

– Det, der ofte sker, er, at én bekymring tager en anden, uden at man får tænkt tankerne helt til ende. Derved går tankerne i ring, uden at man får forholdt sig til dem konstruktivt, og resultatet bliver ofte tiltagende uro, tristhed og måske søvnløshed.

Sidsel Grove foreslår, at man, for at stoppe tankerne i at køre i ring, konkretiserer sine bekymringer ved at skrive dem ned.

– Derefter kan man udfordre sine bekymringer ved at stille sig selv en række spørgsmål: Gavner denne tanke mig? Hvad kunne jeg tænke i stedet for? Er bekymringen reel? Er der noget, jeg kan gøre? Er det noget viden, jeg mangler? På denne måde kan bekymringerne blive brugt til at få svaret på nogle spørgsmål og gøre en opmærksom på de tanker og behov, man har i forbindelse med operationen, siger hun og forklarer, at et andet vigtigt redskab, man kan øve sig på at bruge, er tage pauser fra sine bekymringer.

– Det gavner ikke nogen at bekymre sig i mange timer hver dag, siger Sidsel Grove.

– Forsøg derfor at begrænse tiden, hvor du beskæftiger dig med dine bekymringer. Afsæt eventuelt et specifikt tidsrum på dagen, hvor du forholder dig til dine bekymringer. Resten af tiden skal du øve dig på at være til stede i det, du nu beskæftiger dig med.

 

4 gode spørgsmål til dig og jer, der venter

Sidsel Grove har udarbejdet en liste over spørgsmål, som du og dine pårørende med fordel kan kigge på i ventetiden op til operationen. Prøv at afklare følgende fire spørgsmål:

1. Er der nogle spørgsmål, som jeg mangler at få besvaret – og som kan besvares? Af hvem?

2. Ved jeg allerede nu, hvad jeg kunne have brug for, eller hvad der er vigtigt for mig i forløbet – hvilke ønsker og forventninger har vi som patient og pårørende til fx besøg, omsorg, mad, rehabilitering, aflastning – og hinanden? Har jeg forventningsafstemt med andre relevante involverede?

3. Hvis jeg som patient under indlæggelsesforløbet er bevidsthedspåvirket eller omtåget, vil det så på nogen måde være gavnligt for mig at få dokumenteret mit forløb ved hjælp af en dagbog eller billeder – eller skal jeg lægge mine oplevelser bag mig? Hvad er dit og mit behov?

4. I tiden efter operationen, hvor det er forventeligt, at jeg er meget træt – hvad vil så kunne være en hjælp? Hvad er nødvendigt? Hvad kan udskydes eller måske overtages af andre? Har jeg forventningsafstemt dette med mine nærmeste? Hvad kunne jeg som pårørende have brug for?

 

Ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00.