Ved årets uddeling støtter Hjerteforeningen hjerteforskningen med 24.999.000 kroner og Børnehjertefonden støtter forskning i børnehjerter med 1.000.000 kroner.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Næsten 26 mio. kroner bliver i år uddelt af Hjerteforeningen og Børnehjertefonden til forskning i hjerte-kar-sygdom. Pengene uddeles til i alt 19 forskningsprojekter.

Over en halv million danskere lever med en hjerte-kar-sygdom, og hver fjerde dansker dør af det. Hjerte-kar-sygdom er dermed den næsthyppigste dødsårsag i Danmark.

Derfor støtter Hjerteforeningen og Børnehjertefonden hvert år en lang række forskningsprojekter med hjertet som omdrejningspunkt.

Gavmilde danskere bakker op

Ved årets uddeling har Hjerteforeningen fokus på områderne små patientgrupper inden for hjerte-kar-sygdom og psykiske følger af hjerte-kar-sygdom.

To store forskningsprojekter inden for disse fokusområder støttes med hhv. 4.999.000 kroner og 5.000.000 kroner hver.

Herudover uddeler Hjerteforeningen 15 mio. kroner som frie midler til 16 andre projekter, der fokuserer på områder som blodpropper, hjertestop, multisygdom og forebyggelse af hjerte-kar-sygdom.

Endelig uddeler Børnehjertefonden 1 million kroner til ét projekt.

– Vi er i Hjerteforeningen utroligt stolte af igen i år at kunne støtte hjerteforskningen og vores mange fantastisk dygtige forskere. Det er vi kun i stand til på grund af de tusindvis af gavmilde danskere, der bakker op om hjertesagen og giver deres støtte til Hjerteforeningen hvert år gennem medlemskab og donationer. At kunne videregive deres støtte til forskning, som på sigt er med til at redde danske liv, står for mig som noget helt specielt. Det er vi i Hjerteforeningen dybt taknemmelige over at være en del af, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.

Herunder kan du læse nærmere om 6 af de 19 projekter, som Hjerteforeningen og Børnehjertefonden støtter i år.

 

Hjertestop uden for hospital: Bør kranspulsårer undersøges omgående?

Christian Juhl Terkelsen, professor ved Aarhus Universitetshospital i Skejby, modtager 1.042.000 kroner i støtte fra Hjerteforeningen til et projekt, der skal belyse, om der er en gevinst ved at foretage en akut kranspulsåreundersøgelse af patienter med hjertestop uden for hospital.

I Danmark er det vidt forskelligt, hvordan patienter med hjertestop udredes. På nogle af landets hjertecentre undersøger man rutinemæssigt alle patienter akut med en kranspulsåreundersøgelse, mens man på andre centre vælger indledningsvist at stabilisere patienterne medicinsk og først undersøger dem dagen efter.

Projektet vil afklare, om der er en fordel ved den ene strategi frem for den anden. Hvis det viser sig, at den ene behandlingsstrategi er bedre, må man forvente, at denne indføres nationalt som rutine fremadrettet. Patienter, som har haft hjertestop og hentes af ambulance, inkluderes akut i projektet, hvis de er vågne og ikke har tegn på blodprop i hjertet. Ved lodtrækning afgøres det, om de skal til akut kranspulsåreundersøgelse, eller om de skal stabiliseres medicinsk og i stedet have lavet kranspulsåreundersøgelsen næste dag – hvis overhovedet.

Pacemaker: Har placeringen betydning?

Jens Cosedis Nielsen, professor ved Aarhus Universitetshospital, modtager 1.500.000 kroner i støtte fra Hjerteforeningen til et projekt, der skal undersøge, om en målrettet placering af elektroden til stimulation af venstre hjertekammer vil forbedre prognosen for patienter med hjertesvigt og grenblok. Projektet, som tidligere har modtaget 1.500.000 kroner fra Hjerteforeningen, startede op i 2018 og forventes færdigt i 2024.

En biventrikulær pacemaker er en særlig type pacemaker, hvor begge hjertekamre stimuleres. Dette er en veletableret behandling til patienter med hjertesvigt og problemer med hjertets impulsledning (grenblok). Behandling med biventrikulær pacemaker forlænger overlevelsen, forbedrer livskvaliteten, øger funktionsniveauet og reducerer hjertesvigtsymptomerne hos flertallet af patienterne.

30-40 procent har imidlertid ikke nogen målbar gavn af behandlingen. Dette studie vil kunne afklare, om man fremover skal målrette placeringen af elektroden til stimulering af venstre hjertekammer ved anlæggelse af en biventrikulær pacemaker. I alt 1.000 patienter skal inkluderes i studiet, og næsten halvdelen er blevet inkluderet på nuværende tidspunkt. Alle forsøgsdeltagere får indopereret en biventrikulær pacemaker. Hos halvdelen placeres elektroderne efter vanlig standard (kontrolgruppen). Hos den anden halvdel placeres elektroden til stimulering af venstre hjertekammer svarende til det senest elektrisk aktiverede område af hjertekammeret (forsøgsgruppen). Patienterne følges i mindst to år gennem ambulante kontroller og via fjernmonitorering.

Kunstig intelligens skal vurdere risiko for blodprop

Pernille Just Vinholdt, der er lektor på Odense Universitetshospital, modtager 1.000.000 kroner i støtte fra Hjerteforeningen til et projekt, der ved hjælp af kunstig intelligens skal identificere tidligere blødnings- og blodproptilfælde i patientens journal.

Indlagte patienter er i øget risiko for blodpropper i benene. De kaldes dybe venetromboser og er potentielt livsfarlige. Derfor skal højrisikopatienter sættes i forebyggende behandling ved indlæggelsen, men i dag sker det desværre utilstrækkeligt i to ud af tre tilfælde. Dette skyldes bl.a. mangelfuld risikovurdering på grund af begrænset tid til at lede efter informationer i journalen.

Forestil dig i stedet, at lægerne i fremtiden – ved et tryk på en knap – kan få hjælp til at vurdere patientens risiko for blodprop og blødning ved automatisk fremsøgning af relevante oplysninger i journalen. Det er målet for dette projekt, der vil automatisere processen ved hjælp af kunstig intelligens og give patienterne mulighed for bedre behandling, give lægerne et bedre overblik og medvirke til større effektivitet og tryghed i det daglige arbejde.

Dårlig trivsel skal fanges tidligt

Bo Christensen, professor ved Aarhus Universitet, modtager 5.000.000 kroner fra Hjerteforeningen til et projekt, der skal screene patienter for dårlig mental trivsel ved deres årlige kontrol i almen praksis. Og derefter teste, om samtaler med læger og sygeplejersker kan sikre bedre behandling. Projektet sætter lys på psykiske følger af hjerte-kar-sygdom, som er et af Hjerteforeningens fokusområder i år.

Over 150.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom. Med diagnosen følger ofte en svær tid, hvor mange patienter kæmper med angst, depression eller stress. Mange af de psykiske problemer opdages dog ikke. Problemløsende samtaler er en metode, der gør patienterne bedre i stand til at tackle deres personlige kriser.

Hypotesen er, at tidlig identifikation af patientens psykiske problemer og hjælp til effektivt at løse dem vil forebygge udviklingen af alvorlig mental lidelse og ledsagende negative effekter på behandlingen af hjertesygdommen. Projektet vil ifølge forskerne give ny viden om sammenhængen mellem angst, depression og hjerte-kar-sygdom samt om mulighederne for at øge livskvaliteten for patienter med hjertesygdom.

Der skal følges op på patienter med lungeblodprop

Torben Bjerregaard Larsen, professor ved Aalborg Universitetshospital, modtager 4.999.000 kroner til et forskningsprojekt, der skal udvikle og teste struktureret rehabilitering til patienter med blodprop i lungen. Projektet undersøger en af de mindre patientgrupper inden for hjerte-kar-sygdom, som er det andet af Hjerteforeningens fokusområder i år.

På trods af at de godt 4.000 patienter, der årligt rammes af blodprop i lungen, kan være hårdt ramt med hensyn til deres fysiske og psykiske velbefindende, eksisterer der i dag ikke et struktureret opfølgningstilbud til denne gruppe af patienter.

Med dette projekt udvikles og testes et struktureret opfølgningstilbud i et tæt samarbejde mellem patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Resultatet forventes implementeret i hele Danmark. Tilbuddet vil sikre gode overgange mellem hospital og almen praksis og skabe kontinuitet i opfølgningsforløbet med udgangspunkt i patienternes præferencer.

Når et rodet hjerte er roden til et kortere liv

Peter Agger, adjunkt på Aarhus Universitetshospital, tildeles 1.000.000 kroner i støtte fra Børnehjertefonden til et projekt, der vil undersøge og kortlægge hjertets struktur ved underudviklet/manglende venstre hjertekammer.

Hypoplastisk venstre hjertesyndrom er en kompleks, medfødt hjertefejl, der gør operation livsnødvendig. Operationen resulterer dog i, at højre hjertehalvdel, som normalt pumper blod til lungerne, nu skal pumpe blod til både krop og lunger på samme tid. Det kan højre hjertehalvdel ikke holde til i længden. Patienter med hjerter, hvor højre hjertehalvdel skal opretholde kroppens blodtryk, dør tidligere end patienter, hvor venstre hjertehalvdel trækker læsset, og vi ved ikke hvorfor.

I dette projekt undersøges bevarede humane hjerter i samarbejde med Birmingham University, med det formål at lave den første komplette, funktionelle anatomiske beskrivelse af hypoplastisk venstre hjertesyndrom. Med en detaljeret viden kan den kirurgiske behandling af sygdommen planlægges bedre, behandlingen kan individualiseres, og konkret vil dette direkte udmønte sig i reduceret sygelighed, øget forventet levetid og i særdeleshed bedre livskvalitet for patienter med hypoplastisk venstre hjertesyndrom, men også for børn med andre medfødte hjertesygdomme.

Hjerteforeningen og Børnehjertefonden uddeler hvert år millioner til forskningen. Du kan læse mere om vores forskning på hjerteforeningen.dk/hjerteforskning.

Kontakt til forsker

Ønsker du som journalist kontakt til en forsker, så forhør dig herom gennem Hjerteforeningens journalist, Karsten Kjærgaard Jensen, på kkjensen@hjerteforeningen.dk eller tlf. 42 21 04 23.