En ICD nedsætter risikoen for at dø af et hjertestop, bl.a. ved at støde hjertet ved rytmeforstyrrelser. Ifølge Hjerteforeningens forskningschef, Gunnar Gislason, er der potentielt mange aktive år og sportslige præstationer at hente med den lille hjertestarter i brystet.

Den lille, avancerede maskine, også kaldet en ICD, bliver indopereret øverst i brystet lige under kravebenet og kan afhjælpe hjertestop ved enten at overtage hjerterytmen eller give elektrisk stød som en hjertestarter.

Spørger man Hjerteforeningens forskningschef, Gunnar Gislason, er det muligt at leve et normalt liv med en ICD. I princippet kan man også godt dyrke elitesport med den lille hjertestarter i kroppen. Det er dog ikke problemfrit eller uden risici.

– Elitesport er jo fysisk aktivitet ud over det sædvanlige og er som udgangspunkt hårdt for kroppen og belaster hjertet. Så man bør træde varsomt – da alle kroppe er forskellige – snakke med sin læge og træne stille og roligt op.

Gunnar Gislason påpeger i øvrigt, at man skal være påpasselig ved kontaktsport, da et hårdt slag i brystet vil kunne rykke enheden. Faktum er, at man altid løber en risiko, når man har en ICD og vælger at presse kroppen. Man skal med andre ord overveje, om det er risikoen værd.

Derudover er der alle de psykologiske konsekvenser, som man ifølge forskningschefen er nødt til at tage højde for. Dels i forhold til én selv og den skræk, der følger oven på et hjertestop, dels i forhold til familie og pårørende, medspillere – og sidst, men ikke mindst, hensynet til tilskuerne.

Til spørgsmålet om, hvorvidt man vil kunne regne med, at ICD’en altid gør sit arbejde, når uheldet er ude, er svaret:

– Det tester man selvfølgelig og indstiller ICD’en, så den fungerer optimalt. I langt de fleste tilfælde vil den virke, og for de fleste er det en rigtig god behandling. ICD’en kan i nogle tilfælde fejltolke signalerne fra hjertet, hvis pulsen kommer meget højt op. Og det kan føles voldsomt ubehageligt at blive stødt af en ICD i vågen tilstand – som et hårdt spark i brystkassen, siger Gislason.

Ro på efter operation

I tiden lige efter operationen bør man ifølge forskningschefen tage den med ro. Især skal man i den første måneds tid efter operationen sørge for at holde venstre arm i ro og ikke løfte armen over skulderniveau. Dette grundet ICD’ens placering i venstre side af brystkassen. Man skal dog ikke være bange for, at kroppen afstøder ICD’en, da den er lavet af et materiale, som kroppen altid vil tage imod.

Se interview med Gunnar Gislason i Aftenshowet på DR1 her

Fremtidens ICD

Udvikling inden for IT og programmering er to væsentlige fremskridt inden for forskning i ICD. Med denne udvikling vil ICD’en i fremtiden blive bedre til at monitorere og behandle hjerterytmeforstyrrelser og dermed forebygge hjertestop.

  • Forbedret holdbarhed. Først og fremmest bliver ICD-enheder mindre og mindre. Og så stiger batterikapaciteten. Holdbarheden bliver altså længere og længere, hvilket især er vigtigt, når der er tale om et ungt menneske. For der er altid risiko for infektion, når batteriet bliver udskiftet.
  • Ny monitorering. Ved hjælp af en boks, som man stiller ved siden af sengen, kan man overvåge ICD’en og hermed hjertet. Der bliver også udviklet en monitoreringsenhed til smartphone, som en app, der kommunikerer med lægerne på sygehuset. På den måde kan man reagere med hurtig behandling, hvis uheldet er ude.

Har du spørgsmål om livet med en ICD, er du velkommen til at kontakte Hjertelinjen
på tlf.: 70 25 00 00.