Marianne og Anne Sofie hædret som Årets Hjerteredder

25-årige Jeppe Mikkelsen faldt pludselig livløs om med hjertestop en søndag morgen i september. Den hurtige hjælp gjorde, at Jeppe i dag er uden fysiske mén og er tilbage på golfbanen og jobbet på fuld tid.

Heltene ved redningen af Jeppe Mikkelsen var kæresten Anne Sofie Balleby og hendes mor, Marianne Balleby, og de modtog lørdag en stor hyldest ved årets Hjertegalla.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, uddelte prisen. Det var tiende gang, Hjertegalla løb af stablen for at samle penge ind i den gode sags tjeneste. Endnu en gang viste danskerne sig fra deres godhjertede side og donerede 34.046.052 kroner, som i år går til forskning i hjerte-kar-sygdom og indsatser målrettet hjertepatienter og deres pårørende.

Vi ønsker Anne Sofie og Marianne et stort tillykke med prisen som Årets Hjerteredder!

Læs historien om redningen herunder

Kæresten og svigermor giver Jeppe livreddende førstehjælp

Da Jeppe Mikkelsen på 25 år falder om i en hotelseng, er hans kæreste, Anne Sofie Balleby, ikke i tvivl om, hvad hun skal gøre. Øjeblikket efter er hun sammen med sin mor, Marianne Balleby, i gang med at give Jeppe hjertemassage.

Af Monica C. Madsen

– Vi skal til konfirmation i Helsingør den søndag morgen i september, hvor tæppet pludselig bliver revet væk under os, forklarer Anne Sofie Balleby.

– Vi bor i Aalborg, og jeg er sammen med min kæreste Jeppe og min mor, far og farmor tjekket ind på et hotel i Helsingør dagen før. Jeppe er ikke helt på toppen, og lørdag nat begynder han at kaste op. Vi ringer til vagtlægen, som mener, at Jeppe har problemer med sin mavesyre, så midt om natten henter vi mælk og brusetabletter på en tank. Men det hjælper ikke: Da vi vågner om morgenen, har Jeppe fået det værre – nu trykker det for brystet, og han har uro i kroppen: Han sidder i sengen og er for dårlig til at rejse sig. De andre er nede at spise morgenmad, så jeg ringer efter min mor.

Faldt livløs om

– Idet jeg lægger på, falder Jeppe bagover og ligger livløs på sengen. Jeg kan med det samme se, at den er helt gal, og får ham med besvær trukket ned på gulvet. Jeg kan ikke ruske liv i ham, og så er jeg ikke i tvivl – det er hjertestop, det her. Chokeret taster jeg 112 på mobilen og flår døren op og råber så højt, jeg kan: ”Hjertestop!”. Et par hører mig – han løber efter en hjertestarter, mens hun løber ind for at hjælpe mig. Jeg fletter fingrene og går i gang med at give hjertemassage. Det eneste, jeg tænker på, er, at min mor skal komme nu– hun kan redde ham, det ved jeg!

”Du dør fandeme ikke, knejt!”

– Jeg hører Anne Sofies råb, og så jeg løber alt, hvad jeg kan, forklarer Anne Sofies mor, Marianne Balleby:

– Jeg er sygeplejerske og på mit job er jeg vant til at skulle handle i akutte situationer, så jeg tager over, mens Anne Sofie taler i telefon med alarmcentralen. Det er en meget voldsom oplevelse pludselig at sidde med en af sine nærmestes liv i hænderne … ”Jeppe, du dør fandeme ikke, knejt!”, tænker jeg, mens jeg giver ham hjertemassage, og en fremmed mand giver ham to pust luft, når jeg siger til. Så kommer hjertestarteren: Min mand river Jeppes trøje op, jeg sætter pads på hans bryst, og så stødes der, mens farmor løber ud for at vise vej, når ambulancen kommer.

Ubærlige tanker på vej til hospitalet

Anne Sofie står ved siden af og råber: ”Kom nu Jeppe! Du er stærk! Du skal nok klare det!” Men Jeppe vågner ikke op. Så kommer redderne heldigvis, og da de giver ham ilt, begynder han at røre på sig:

– De måler hans hjerterytme, og snakker med Rigshospitalet, som vil have ham ind på traumecenteret for at tjekke, om hjertestoppet skyldes iltmangel eller en blodprop. Klokken 9.19 ringer jeg 112, og cirka en halv time senere kører ambulancen afsted med Jeppe og min mor. Vi andre pakker vores tasker, ringer til Jeppes forældre i Nordjylland og taster Rigshospitalet ind på GPS’en. Mit hoved er fuld af helt ubærlige tanker på vej derind. Jeg er dybt chokeret og kan ikke rigtig fatte, hvad der er sket. Jeg tænker på Jeppe og hans familie – at sådan en ung mand ikke bør opleve dette, og hvad nu hvis jeg mister Jeppe, og hans forældre mister deres søn, fordi vi ikke har kunnet redde ham? Det her øjeblik kan ødelægge rigtig mange menneskers liv for altid … men samtidig har jeg også håbet og troen på, at vi bare skal klare det her.

Græd af glæde

– Jeg er rystet, da vi kører afsted i ambulancen, siger Marianne:

– Heldigvis trækker Jeppe vejret selv, og da de skanner ham på traumecenteret, kan de ikke se nogen blodprop i lungen eller hjernen. Men der kan være en i hjertet, eller han kan have en medfødt hjertefejl. Derfor kører de ham ind til en kranspulsåreundersøgelse klokken 11.30. Og så går der nogle ulidelige timer i venterummet, hvor vi hverken kan gøre fra eller til.

– Det føles, som om vi bare står og kikker ned i afgrunden, fortsætter Anne Sofie.

– På et tidspunkt kommer lægen ind og forklarer, at Jeppe har haft en blodprop i hjertet, og at han nu har fået indsat en stent, der kan hjælpe ham. Vågner han ikke inden for et par timer, skal han i respirator. Timerne går, og jeg er efterhånden virkelig bange for, at Jeppe har fået en hjerneskade. Men så – i samme øjeblik som Jeppes forældre træder ind ad døren – kommer sygeplejersken og fortæller, at det er gået godt! Jeppe er lige vågnet, og da hun fortalte ham, at han havde haft hjertestop og en blodprop, udbrød han: ”Tager du pis på mig?” Jeg græder af glæde, da jeg hører det, for nu er jeg sikker på, at gode gamle Jeppe er tilbage, siger Anne Sofie.

Verdens sejeste svigermor

– Den hurtige hjælp er jo altafgørende for, om hjernen klarer sig gennem et hjertestop uden skader, så det er så heldigt, at Anne Sofie er til stede og kan handle så hurtigt, da Jeppe falder om, siger Marianne.

– Og jeg har verdens sejeste mor – jeg er SÅ stolt af hende: Havde det ikke været for hende, havde Jeppe måske ikke været her, eller han ville have haft en alvorlig hjerneskade, siger Anne Sofie.

I dag er Jeppe tilbage på arbejdet på fuldtid. Han og Anne Sofie går stadig til psykolog for at få bearbejdet den grimme oplevelse:

– I vores alder tror man jo, at man er udødelig, så vi har fået et voldsomt chok, og livet har fået en anden betydning for os. Men samtidig er det, vi har været igennem, også historien om, at en helt almindelig pige som mig kan være med til at gøre en forskel. Derfor vil jeg opfordre alle til at tage et førstehjælpskursus eller blive hjerteløber. For når sådan noget her sker, er det de personer, der er i nærheden, der er altafgørende: I situationen viste det sig, at jeg faktisk var i stand til at gøre det, der skulle gøres, selvom jeg ikke havde troet det. Og hvis jeg kan, så kan du helt sikkert også! slutter Anne Sofie.

SÅDAN HAR JEPPE DET I DAG

Jeppe fik en ballonudvidelse og indsat en stent samme dag, som han fik hjertestop. Fysisk fik han det hurtigt godt igen og er i dag tilbage på golfbanen og jobbet på fuld tid. Psykisk er både han og Anne Sofie stadig påvirket af oplevelsen og får psykologhjælp til at bearbejde den.

Se rekonstruktion

Kender du en, der har reddet liv?

Så indstil ham eller hende her