Under sidste forårs coronanedlukning faldt antallet af danskere, som fik en alvorlig hjerte-kar-sygdom. Faldet skete særligt for ældre over 70 år med en kort uddannelse. Det viser en ny undersøgelse. Forskeren bag studiet er bekymret for, om coronapandemien får færre i denne gruppe til at få undersøgt hjertet, og at det på sigt kan øge den sociale ulighed i hjerte-kar-sygdom.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Da Danmark i marts 2020 blev lukket ned på grund af coronapandemien (COVID-19) medførte det samtidig, at sundhedssektoren blev omstruktureret. For at gøre plads til et stort antal patienter med coronavirus blev fx ikke-kritiske operationer aflyst.

Efterfølgende har det skabt en bekymring for, om coronapandemien kan have en negativ effekt på diagnosticering og behandling af andre sygdomme – eksempelvis hjerte-kar-sygdomme.

 

Fald i indlæggelser

En ny undersøgelse viser, at nedlukningen kan have haft betydning for antallet af behandlinger for tre alvorlige hjertesygdomme (hjertesvigt, blodprop i hjertet og blodprop i hjernen). Antallet af patienter, som indlægges for første gang med disse sygdomme, faldt således fra 2.700 i foråret 2019 til 2.290 under nedlukningen i den tilsvarende periode 2020.

Julie Andersen, kandidat i folkesundhedsvidenskab og ph.d.-studerende i Hjerteforeningen. Foto: Hjerteforeningen.

Det er Julie Andersen, kandidat i folkesundhedsvidenskab og ph.d. studerende i Hjerteforeningen, som står i spidsen for undersøgelsen. Hun fortæller, at formålet med studiet har været at få undersøgt, om faldet i antallet af indlæggelser var det samme på tværs af uddannelsesniveau. Studiet baserer sig på data fra de danske patientregistre.

– Vi ville også undersøge, om et eventuelt fald i hjerte-kar-sygdom var det samme på tværs af patienternes uddannelsesniveau. Eller om var der nogle grupper – eksempelvis kortuddannede – som nedlukningen havde en særlig stor effekt på, siger Julie Andersen.

OMTALE: Julie Andersens forskning er omtalt i Berlingske

 

Svært at navigere i anbefalinger

Tidligere studier har nemlig vist, at patienter med en kort uddannelse kan have sværere ved at navigere efter myndighedernes sundhedsanbefalinger.

– Under den første nedlukning var der mange komplekse informationer og anbefalinger om coronavirus. Denne gruppe kan have haft særligt svært ved at begå sig i et sundhedsvæsen, som er påvirket af nedlukning, siger Julie Andersen.

Læs videre under boksen.

 

Vi kæmper for dig

Hjerteforeningen kæmper for hjertepatienterne under coronakrisen, og vi er løbende i dialog med myndigheder og beslutningstagere. Læs bl.a. her om vores holdning til sammenlægning af risikogrupperne.

Du kan også læse flere artikler her, hvor vores adm. direktør, Anne Kaltoft, udtaler sig om hjertesagen.

Det mener Hjerteforeningen om ændringer i sammenlægning af risikogrupper

LÆS OGSÅ: Vi ønsker opmærksomhed på den mentale sundhed under coronakrisen

LÆS OGSÅ: Vi sætter fokus på at huske alle hjertepatienter under coronakrisen

 

Læs videre herunder.

Ældre med kort uddannelse bliver ikke indlagt

Studiet viser også, at det faktisk var ældre med en kort uddannelse, som udgjorde den største del af det fald i antallet af patienter med hjerte-kar-sygdom, som skete fra 2019 til 2020. Undersøgelsen viser, at der fra 2019 til 2020 var et fald på cirka 50 indlæggelser pr. 100.000 danskere over 70 år med en kort uddannelse.

Julie Andersen understreger, at studiet ikke fortæller noget om, hvorfor antallet af indlæggelser er faldet under pandemien.

– Vi kan ikke udelukke, at faldet i antal indlæggelser kan skyldes, at færre har udviklet hjerte-kar-sygdom i perioden. Det er dog svært at forestille sig, hvorfor netop ældre patienter med kort uddannelsesniveau skulle have oplevet en særlig stor nedgang i udvikling af hjerte-kar-sygdom. Derfor er vi bekymrede for, at nedgangen kan skyldes underdiagnosticering, siger hun.

LÆS OGSÅ: Husk at gå til læge og Søg den rette hjælp

 

Risiko for øget social ulighed

Julie Andersen peger på, at det er bemærkelsesværdigt, at man ser så markant et fald i patienter med hjerte-kar-lidelser fra et år til et andet i sammen periode.

– Jeg er bekymret for, at pandemien kan være en medvirkende årsag til, at færre bliver diagnosticeret med hjerte-kar-sygdom. Særligt blandt ældre med en kort uddannelse. Det kan på sigt betyde, at flere vil dø af en hjerte-kar-sygdom i den gruppe og dermed øge den sociale ulighed, når det gælder hjerte-kar-sygdom.