Hjertediagrammer af børns hjerter skal aflæses og fortolkes anderledes end voksnes. Børnehjertefonden har valgt at støtte forskerne, der gør det muligt bedre at kunne aflæse og fortolke hjertediagrammer fra nyfødte. Den nye viden skal bidrage til at forhindre pludselig spædbarnsdød. 

17.506 børn har fået lavet et hjertediagram i et stort forskningsprojekt, der foregår på tre hospitaler i hovedstadsområdet. Projektets formål er at forhindre pludselig spædbarnsdød ved at skabe ny viden om det nyfødte barns hjertediagram. Resultaterne skal gøre det muligt at identificere hjertesygdom tidligere og med en større sikkerhed, end det før har været muligt.

– Selvom de grundlæggende principper for fortolkning af hjertediagrammer for nyfødte er identiske med dem, der anvendes, når det drejer sig om voksne, er hjertediagrammer fra nyfødte alligevel forskellige på flere områder. Og disse forskelligheder skal der tages højde for, når man skal fortolke et hjertediagram fra en nyfødt, forklarer forsker Maria Munk Pærregaard fra Kardiologisk Forskningsenhed på Herlev Hospital.

Hun leder projektet, der er støttet med 417.000 kroner af Børnehjertefonden og 837.000 kr. fra Hjerteforeningen.

– Netop hér mener vi, at vi kan gøre en forskel ved hjælp af det store antal hjertediagrammer fra nyfødte, som vi har fået indsamlet.

Forskningsstudiet er en central del af det større studie Copenhagen Baby Heart Study, hvor over 25.000 børnehjerter er blevet undersøgt for medfødte hjertelidelser.

 

Ny viden om nyfødtes hjertediagrammer

I forbindelse med Copenhagen Baby Heart er der fra 2016 til 2018 på Herlev Hospital, Rigshospitalet og Hvidovre Hospital blevet indsamlet 17.506 hjertediagrammer, 25.592 hjerteskanninger og 13.354 blodprøver fra navlesnoren fra en stor gruppe forsøgsdeltagere.

– Det materiale vil vi kunne bruge i vores forskning til at skabe omfattende ny viden om det nyfødte barns hjertediagram. Vi vil etablere referencemateriale, som vil kunne bruges til at identificere børn med afvigelser i hjertediagrammet, vurdere alvorligheden af afvigelsen og efterfølgende eventuelt opstarte behandling af barnet tidligere end ellers og på den måde forhindre pludselig spædbarnsdød, siger Maria Munk Pærregaard.

Hjertets udslag kaldes også for takker og har fået bogstavbenævnelserne P-, Q-, R-, S- og T-takker.
Hjertets udslag kaldes også for takker og har fået bogstavbenævnelserne P-, Q-, R-, S- og T-takker.

Metode til at opspore børn med langt QT-syndrom

I et af forskernes projekter ser de på et såkaldt ”forlænget QT-interval”, også kaldet "langt QT-syndrom", hvor afstanden mellem Q- og T-takken i hjertediagrammet er for lang (se illustration herover). Den tilstand medfører en tilbøjelighed til at få forstyrrelser af hjerterytmen. Disse forstyrrelser kan være alvorlige og kan i nogle tilfælde føre til pludselig død.

Da længden mellem Q- og T-takken varierer med hjertefrekvensen/pulsen (jo hurtigere hjertet slår, jo tættere er hvert hjerteslag på hjertediagrammet) skal man, når man vil vurdere, om QT-intervallet er for langt, korrigere for hjertefrekvensen først (hvormed man får et korrigeret QT-interval).

Til dette benytter man nogle matematiske formler, såkaldte korrektionsfomler. Disse korrektionsformler er dog udarbejdet til voksne og kan bruges ved en hjertefrekvens der ligger mellem 60 og 90 (normal hjertefrekvens for voksne), men er upræcise ved en hjertefrekvens herover, og brugen af dem til nyfødte med en gennemsnitlig hjertefrekvens på cirka 140 er derfor forbundet med stor usikkerhed.

– Vi har derfor lavet nye referenceværdier for det ukorrigerede QT-interval delt op efter intervaller af hjertefrekvens og på den måde lavet en ny metode til at opspore børn med forlænget QT-interval.

Har man fx et hjertediagram for et barn med en hjertefrekvens på 141 ved optagelsen af hjertediagrammet, slår man ifølge Maria Munk Pærregaard op i forskernes nye referenceværdier i intervallet 140-149,og aflæser, hvad det ukorrigerede QT-interval for en nyfødt med denne hjertefrekvens bør være. Således undgår lægerne at bruge korrektionsformlerne.

– Dette gør, at vi mere sikkert og præcist kan stille en diagnose og dermed hjælpe de nyfødte, der er født med forlænget QT-interval, forklarer Maria Munk Pærregaard.

 

Elektriske akser og Wolff-Parkinson-White-syndrom i forskernes fokus

I et andet projekt ser vi på hjertets såkaldte ”elektriske akse”, der kort fortalt er den gennemsnitlige retning af den elektriske strøm gennem hjertet ved hvert hjerteslag.

Denne retning bestemmes bl.a. af størrelsen af hjertets kamre, og også her er der betydelige forskelle mellem voksne og nyfødte. Hos voksne er venstre hovedkammer størst, og den gennemsnitlige elektriske strøm er derfor rettet mod venstre. Dette kalder man venstresidig akse.

Hos nyfødte er højre hovedkammer størst, hvorfor den gennemsnitlige elektriske strøm er rettet mod højre. Dette kaldes højresidig akse. Der er i flere studier fundet sammenhæng mellem afvigelser i hjertets elektriske akse og medfødte hjertesygdomme.

Maria Munk Pærregaard og hendes forskerkolleger har derfor etableret referenceværdier for hjertets elektriske akse hos nyfødte.

– De kan bruges til at identificere de nyfødte, der har en afvigende akse, og som er i øget risiko for at være født med en mere eller mindre alvorlig hjertesygdom. Dette gør, at vi kan gribe ind tidligere og hurtigere starte behandling af barnet, siger Maria Munk Pærregaard.

Desuden er forskergruppen ved at kortlægge udbredelsen af Wolff-Parkinson-White-syndrom, som er en medfødt hjertesygdom, hvor en ekstra ledningsbane mellem hjertets forkamre og hovedkamre kan medføre elektriske impulser, der kører i ring og giver anfald af hurtig hjerterytme, og som i få tilfælde kan føre til pludselig død. Hvis man har fået stillet diagnosen og iværksat behandling, reduceres risikoen dog betydeligt.

 

Fremtidige projekter

Påvirkning af hjerterytmen er generelt et hyppigt fund hos nyfødte og udgør et bredt spektrum fra helt ufarlige rytmeforstyrrelser til livstruende rytmeforstyrrelser forbundet med pludselig spædbarnsdød. Påvirkningen kan finde sted fra helt tidlig fostertilstand og til kort efter fødslen og skyldes faktorer hos barnet eller moderen eller forhold omkring selve fødslen. Hvilke faktorer der har en betydende påvirkning af hjerterytmen, håber forskerne, at dette projekt vil kunne gøre dem klogere på.

– Indtil videre er vi ved at se på om moderens alder og om forhold omkring fødslen påvirker den nyfødtes hjerterytme. Vi undersøger bl.a. fødselsmetoden, varigheden af fødslen og brugen af ve-stimulerende medicin. Al denne viden skal komme de nyfødte børn til gavn, så vi tidligt kan sætte ind med rigtig hjælp og gøre en afgørende forskel, fortæller Maria Munk Pærregaard.

 

Ny viden lander på et tørt sted

Forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason forklarer, at både Børnehjertefonden og Hjerteforeningen har støttet forskning i hjerteundersøgelser af børn med flere millioner kroner gennem årene. Han er begejstret for Maria Munk Pærregaards forskning, som ifølge ham rummer mange interessante perspektiver til gavn for børnehjerterne.

– At tolke det nyfødte barns hjertediagram er særdeles vigtigt, men samtidig meget vanskeligt. Det er det, fordi vi ikke har nogen store befolkningsundersøgelser og kortlægninger at basere vores viden og derfor metoder på. Dette projekt vil sammen med Copenhagen Baby Heart være med til at løse dette problem. Og herudover bliver vi klogere på, hvilke øvrige faktorer der kan påvirke hjerterytmen hos nyfødte. Det er der meget sparsom viden om i dag, siger Gunnar Gislason.

 

FAKTA: Hvad er et hjertediagram?

Et hjertediagram kaldes også et elektrokardiogram (forkortet EKG). Et hjertediagram viser de elektriske signalers vej gennem hjertet. Hvert hjerteslag giver et bestemt sæt af elektriske udslag på hjertediagrammet. Disse udslag kaldes også for takker og har fået bogstavbenævnelserne P-, Q-, R-, S- og T-takker. Disse takker følger et bestemt mønster, og afstanden mellem dem er forholdsvis fast (den varierer dog en smule med stigende og faldende hjertefrekvens).

Én elektrisk impuls gennem hjertet giver følgende udslag:

  • P-takken er et mindre udslag, som beskriver, hvorledes impulsen breder sig i hjertets forkamre.
  • QRS-komplekset er et større udslag, som beskriver, hvorledes impulsen breder sig ud i hjertets hovedkamre.
  • T-takken er et mindre udslag, som beskriver, hvorledes hjertets elektriske aktivitet vender tilbage til udgangspunktet.

Rækkefølgen for et normalt hjerteslag er altid sådan, at først kommer P-takken, derefter QRS-komplekset, og til slut T-takken. Derefter følger næste hjerteslag med de samme elektriske udsving.

 

Hvad er "referenceværdier"?

Referenceværdier, også kaldt et normalområde, er et interval, som angiver i hvilket område, man forventer at raske mennesker vil ligge med hensyn til den specifikke målte parameter. Mere specifikt taler man oftest om et 95 %-referenceinterval, som angiver, hvor 95 % af den raske befolkning vil ligge. Det vil sige, at man måler på en masse raske personer og fjerner de nederste 2,5 % og de øverste 2,5 % og kalder de 95 % i midten for normalområdet. Det er den samme metode, man anvender, når man skal vurdere, om fx en blodprøveværdi er for høj eller lav. Her sammenligner man den målte værdi med et normalområde, altså med, hvad værdien ville være hos 95 % af den raske befolkning.

Kender du Børnehjertelinjen?

Børnehjertelinjen er Hjerteforeningens nye, gratis telefonrådgivning om hjertesygdomme hos børn og unge. Ring 70 25 00 00 på tirsdage til torsdage og få en anonym snak om store og små spørgsmål.

BannerBørnehjerteLinjenCTA

Hvem må ringe til Børnehjertelinjen?

Børnehjertelinjen er til dig, der er forælder eller anden pårørende til et hjertebarn, og til dig, der er kommende forælder til et hjertebarn. Du er også hjerteligt velkommen som ung med en hjertesygdom.

Hvad kan vi tale om?

Få en god samtale med vores erfarne og venlige børnehjertesygeplejerske, socialrådgiver eller psykolog. Emnet vælger du og kan være fx sygdom, symptomer, medicin, kost, sociale forhold, uddannelse og meget andet. Eller brug Børnehjertelinjen som dit frirum for svære følelser, bekymringer, tvivl og tanker.

Vi sidder klar til en god samtale med dig fra mandag 9- 12 og torsdag kl. 13-16.

Ring på 70 25 00 00

Børnehjertelinjen er støttet af

Købmand Herman Sallings Fond, Sygeforsikringen ”danmark”, Børnehjertefonden, Ingrid og Johan Hansens Mindefond, Ronald McDonalds Børnefond og Edel og Wilhelm Daubenmerkls Almenvelgørende Fond.