Specielle teams hjælper: Gravide med medfødt hjertesygdom har større risiko for at føde for tidligt 

Ny forskning viser, at kvinder med medfødt hjertesygdom har en større risiko for at føde for tidligt og for at føde et barn, der er lille i forhold til sin alder.  

Den ledende forsker bag studiet, Stine Kloster, peger på, at specielt sårbare kvinder, der har kort uddannelse, er blandt de mest udsatte for at opleve fødselskomplikationer. 

I Enheden for Gravide med Hjertesygdom på Rigshospitalet genkender overlæge Niels Vejlstrup problemstillingen. Derfor har enheden specielle teams klar til at tage hånd om kvinderne med medfødt hjertesygdom. Især de mest udsatte. 

– Vi har tilknyttet kardiologer, obstetrikere, anæstesiologer, jordemødre og sygeplejersker, som har specialiseret sig i at rådgive om og planlægge graviditetsforløb for kvinder, der har medfødt hjertesygdom, siger Niels Vejlstrup. 

Flere kvinder med medfødt hjertesygdom 

Forskningen fra Stine Kloster er støttet af Hjerteforeningen og udforsker det faktum, at flere kvinder med en medfødt hjertesygdom (CHD) i dag overlever barndommens udfordringer og bliver voksne med hjertesygdom. 

– Vi har som sundhedssystem gennem årene på baggrund af god forskning lavet mange forbedringer med hensyn til både diagnosticering og behandling af medfødt hjertesygdom. Det betyder at flere kvinder overlever til den fødedygtige alder. Det betyder samtidig, at både antallet og andelen af fødsler blandt kvinder, der har medfødt hjertefejl, er steget igennem de sidste årtier, fortæller Stine Kloster. 

Hun peger på, at en mindre del af disse kvinder vil opleve flere, bl.a. hjerterelaterede, komplikationer under graviditeten og fødslen, end man normalt ser.  

– Vi har igangsat vores forskning, fordi vi mangler viden om risikoen for meget tidlig fødsel, og hvorvidt den socioøkonomiske status og mors alder påvirker risikoen for komplikationer. Men der er også en meget begrænset viden om, hvordan gennemførelsen af en graviditet påvirker moderens risiko for hjerterelaterede komplikationer på langt sigt. Den viden er vigtig, for at sundhedspersonale og sundhedsvæsen kan give denne gruppe af kvinder den bedste rådgivning gennem deres fertile alder, siger Stine Kloster. 

Kvindens alder er ikke en afgørende faktor 

Forskningen, der tog udgangspunkt i sundhedsdata fra Landspatientregisteret, Det Medicinske Fødselsregister og Det Centrale Personregister, viste, at kvinder med medfødt hjertesygdom har en større risiko for at føde for tidligt og for at få et barn, der er lille i forhold til sin alder. Kvindernes alder var også et element, som forskerne kiggede nærmere på. 

– Det viser sig, at risikoen for at føde for tidligt eller få et barn, der er lille af sin alder, øges med alderen – det gør den for alle. Men risikoen øges ikke mere for kvinder, der har en medfødt hjertesygdom. Da kvinder med medfødt hjertesygdom i udgangspunktet har en større risiko på grund af deres hjertesygdom, kan de derfor med fordel få børn i en yngre alder, så de undgår den øgede risiko, der er forbundet med højere alder. 

Mere og dybere forskning er nødvendig for, at forskerne kan få mere viden om de langsigtede konsekvenser for kvinderne med medfødt hjertesygdom. Forskerne peger dog allerede nu på, at resultaterne og den eksisterende litteratur om emnet understreger, at kvinder med medfødt hjertesygdom er en sårbar gruppe, der har en forøget risiko under graviditet og fødsel, som har konsekvenser for både mor og barn.  

– Den forebyggende indsats bør derfor rettes mod både moderen og den nyfødte, siger Stine Kloster. 

Specielle teams er klar til kvinderne 

Stine Klosters studie bekræfter de tendenser, lægerne ser og oplever i praksis, eksempelvis i Enheden for Gravide med Hjertesygdom på Rigshospitalet, hvor overlæge Niels Vejlstrup genkender problemstillingen. 

Han leder bl.a. de specielle teams bestående af kardiologer, obstetrikere, anæstesiologer, jordemødre og sygeplejersker, som hjælper kvinderne. 

– Vi hjælper kvinderne med information om risiko og optimering af den behandling, de vil få. Det er sådan, at vi i Danmark og ud fra europæiske retningslinjer på hjerteområdet anbefaler, at alle kvinder med medfødt hjertesygdom kommer til en indledende samtale, inden de planlægger graviditeten, fortæller Niels Vejlstrup. 

– Ved samtalen taler vi med kvinden om den eventuelle risiko, og hvordan vi kan optimere kvindens behandling inden en planlagt graviditet. Selvom vi har et særligt fokus på kvinderne med medfødt hjertesygdom, skal vi huske på, at det heldigvis er sådan, at de fleste kvinder med medfødt hjertesygdom kan gennemgå en graviditet uden stor risiko for kvindens eller barnets helbred. Når det er sagt, er vores opmærksomhed dog stadig på, at risikoen for komplikationer er større, jo sværere den medfødte hjertesygdom er, som også Stine Klosters forskning viser. 

Niels Vejlstrup understreger, at man ikke fraråder kvinder og par at blive gravide, selvom kvinderne og parrene er sårbare, bl.a. med kort uddannelse og lav indkomst. 

– Af den årsag har vi netop de specielle teams, der tager sig af de sårbare gravide, og på samme måde har vi speciel opfølgning af sårbare gravide med medfødt hjertesygdom. Kun med enkelte sygdomme, hvor graviditet udgør en stor risiko for moderens liv, fraråder vi graviditet. En vurdering, som gerne skulle foretages, inden kvinden bliver gravid. Målet er for os, at vi sammen med kvinderne og parret finder et forløb, der giver mest mulig tryghed.  

Aarhus Universitetshospital har et lignende tilbud, hvor et team af kardiologer, obstetrikere, anæstesilæger og sygeplejersker arbejder tæt sammen for at hjælpe denne gruppe patienter.