Sundhedsstyrelsen har tidligere oplyst, at der var korrekt svar i 55 procent af tilfældene ved brug af corona-lyntests. Ifølge et nyt forskningsresultat er testmetoden meget sikrere. Som hjertepatient er det dog stadig at foretrække, at ens omgangskreds lader sig teste på traditionel vis, mener seniorforsker i Hjerteforeningen.

Sundhedsstyrelsen har tidligere meldt ud, at man skulle regne med et korrekt svar på en lyntest for coronavirus i lidt over halvdelen af tilfældene. Konklusionen var baseret på en fransk undersøgelse, men nu viser en undersøgelse foretaget af forskere fra Rigshospitalet og Statens Serum Institut (SSI), at hvis 100 coronapositive personer tager en lyntest, vil 70 af dem få et korrekt svar.

– Styrken ved vores projekt er, at det er blandt verdens største af sin art, og at det er udført med deltagelse af danske borgere i det etablerede testsetup under anden bølge af coronapandemien, siger Christian von Buchwald, professor ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, i en pressemeddelelse den 26. januar.

Resultaterne skal tages med forbehold, da undersøgelsen ikke er bedømt af andre fagfæller, som det er normal praksis inden for forskning. Forskerne var klar med resultaterne den 14. januar, men på grund af den manglende fagfællebedømmelse valgte SSI at holde igen med at præsentere resultaterne.

Den beslutning fik kritik fra flere eksperter, herunder pandemiforsker Lone Simonsen, der til Politiken understregede vigtigheden af, at forskningsresultater omhandlende coronavirus blev fremlagt så hurtigt som muligt. Rigshospitalet begrunder også offentliggørelsen af resultaterne med relevansen for den danske coronastrategi.

For bekæmpelsen af coronavirus kan det være en god idé, at lyntests bliver anvendt, når det ikke er muligt at bruge PCR-tests, mener Matthew Phelps, der er seniorforsker og ansat i Hjerteforeningen. Er man hjertepatient, er det stadig at foretrække, at de mennesker, man omgås, får en PCR-test, siger forskeren og bemærker, at en lyntest er væsentligt dårligere til at fortælle, om personer uden symptomer har coronavirus eller ej.

– Selvom en del personer stadig vil slippe igennem en lyntest uden at få korrekt resultat, kan det betyde, at man hurtigere får inddæmmet smitten i samfundet, hvis flere mennesker bliver testet. Er du hjertepatient og skal vide, om det er en god idé, at dine familiemedlemmer kommer på besøg, hvis de får en coronatest, er det vigtigt, at testresultatet er så præcist som muligt. Hvis 100 symptomfri coronasmittede personer tager en lyntest, er det kun 49 af dem, som vil få et positivt testsvar.

 

Procenttal kan skabe forvirring

I Rigshospitalets pressemeddelelse står der, at en lyntest har en følsomhed på 70 procent, hvilket betyder, at testen fanger 70 procent af de coronapositive personer, som PCR-testen fanger. Samtidig står der, at resultaterne viser, at “hvis man som borger får et positivt svar på en hurtigtest, kan man regne med, at det er korrekt i 87 procent af tilfældene”.

De forskellige procenttal kan skabe forvirring, mener Matthew Phelps. De 87 procent er udtryk for den positive forudsigelses-værdi (PPV), som er sandsynligheden for, at en positiv test er korrekt, og som udregnes på baggrund af, hvor stor en procentdel af alle testpersoner der er testet positive på det pågældende tidspunkt. Men procentdelen af smittede testpersoner ændrer sig over tid og kan se anderledes ud om en uge, og den er samtidig forskellig, alt efter om man befinder sig i et område af landet med få smittede eller med mange smittede. I et scenarie, hvor tusindvis er blevet testet, men ingen personer rent faktisk er smittet med coronavirus, og en håndfuld personer blev testet positive, ville den positive forudsigelsesværdi ligge på 0 procent. Dette tal ville man ikke kunne bruge til at blive klogere på, om testen svarer korrekt eller ej.

– Følsomhedsprocenten er mere præcis. Hvis man satte 100 mennesker sammen, som vi ved med sikkerhed havde coronavirus, og 70 af dem testede positive, ville følsomhedsprocenten være 70. Dette tal ændrer sig ikke, selvom færre testes positive på et senere tidspunkt, siger seniorforskeren.

 

Værd at vide om coronatestbegreber

Få her et overblik og en forklaring på de vigtigste begreber, som fagfolkene anvender, når de omtaler coronatests.

 

PPV (Positive Predictive Values)/positiv forudsigelsesværdi

Den procentvise sandsynlighed for, at en positiv test er korrekt.

 

NPV (Negative Predictive Values)/negativ forudsigelsesværdi

Den procentvise sandsynlighed for, at en negativ test er korrekt.

 

PCR (Polymerase Chain Reaction)-test

En PCR-test opsporer partikler af virussen i kroppen og er den mest præcise testmetode, der er udrullet i Danmark. En PCR-test foretages med en podning i halsen, og det tager typisk mellem 24 og 48 timer at få svar.

 

Lyntest/antigen-test

En lyntest leder efter antigener hos testpersonen. Antigener er stoffer i kroppen, der vil vise sig, hvis man testes positiv, og som samtidig giver anledning til at producere antistoffer. En lyntest foretages med podning i næsten, og det tager cirka 15 minutter at få svar.

 

Antistoftest

En antistoftest foretages via en blodprøve og kan vise, om man har dannet antistoffer over for virussen, hvilket betyder, at man har haft coronavirus og med stor sandsynlighed ikke er i risiko for at kunne blive smittet igen. Dette kræver dog, at man udviklede et bestemt niveau af antistoffer, da man var smittet.

 

Følsomhed

Den procentvise sandsynlighed for, at testen er i overensstemmelse med testsvaret i en PCR-test.

 

Specificitet

Procentdelen af ikke-smittede personer, der korrekt testes negative.