På tiende måned skal sundhedsvæsenet balancere ressourcefordelingen mellem patienter med COVID-19 og alle andre patienter. Det aktuelle pres på sygehuskapaciteten har bl.a. indvirket på nogle hjertepatienters mulighed for rehabilitering, og det bekymrer Hjerteforeningen, skriver adm. direktør Anne Kaltoft på Politikens Sundhedsmonitor.

Følgende tekst kan også læses på politikensundhed.dk.

 

Danmark – og sundhedsvæsenet – er under et ekstraordinært pres på grund af coronavirus. På tiende måned skal sundhedsvæsenet balancere ressourcefordelingen mellem patienter med COVID-19 og alle andre patienter.

Aktuelt er der et stigende pres på sygehuskapaciteten, hvorfor aktiviteten på andre sygdomsområder reduceres, og ressourcer flyttes. I Hjerteforeningen er vi bekymrede for konsekvenserne for det øvrige sundhedsvæsen, herunder for den ofte hastende og livsnødvendige behandling af hjertepatienter.

 

Hjerteafdelinger under pres

Presset på sundhedsvæsenet er steget støt siden indgangen til december, og frontpersonalet yder en imponerende indsats under udfordrende omstændigheder. Det er vi alle taknemlige for.

Ikke desto mindre er der behov for at sikre, at vi i kampen mod COVID-19 ikke glemmer andre og meget alvorlige sygdomme. I Hjerteforeningen er vi bekymrede for, at det i kampens hede kan blive tilfældet.

Som Sundhedsmonitor den seneste uge har redegjort for, så har coronasituationen allerede nu indvirket på hjertepatienternes mulighed for at få rehabilitering i bl.a. Region Hovedstaden. Det viser, at udfordringen er reel. Derfor opfordrer vi til, at regionerne lægger en plan for at sikre, at bl.a. hjertepatienternes behandling og rehabilitering sikres trods corona.

I disse uger beskriver hjerteafdelingernes personale, at presset stiger. Personale udlånes til corona-indsatsen, og flere er i karantæne eller syge, hvilket betyder, at den sædvanlige medarbejderkapacitet mindskes mærkbart. Det får konsekvenser for undersøgelse og behandling af hjertepatienterne.

Derfor er vi i Hjerteforeningen bekymrede for, om der er en sikker plan for udredning og behandling af hjertepatienterne. Det er vigtigt, at vi bekæmper corona, men vi skal samtidig slå ring om patienter med livstruende sygdom, herunder hjertepatienterne. Vi må ikke tabe dem.

 

Prisen kan blive høj

Skal hjerteafdelingerne så helt skånes, når der skal findes ressourcer til corona-behandlingen? Nej, selvfølgelig ikke. Af 500.000 hjertepatienter estimerer Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab, at over 110.000 tilhører risikogruppen. Vi har om nogen en interesse i, at der er de nødvendige ressourcer til behandlingen af COVID-19-patienter. Men vi må ikke miste overblikket.

Hvis indsatsen mod COVID-19 betyder, at vi må undvære den effektive hjertebehandling, som vi har kæmpet for i årtier, så kan prisen blive for høj.

Særligt for akutte hjerte-kar-patienter er tid en afgørende faktor. Minutter kan bogstaveligt talt betyde forskellen på liv og død. Indsatsen mod COVID-19 forebygger ikke de ca. 16.000 årlige tilfælde af åreforsnævringer i hjertet, som er den enkeltsygdom, som flest danskere dør af. De er der stadig, og vi skal fastholde det høje behandlingsniveau, der sikrer den bedste overlevelse.

 

Behov for klare planer og aftaler

I øjeblikket udsættes en del planlagte undersøgelser og behandlinger. Det er en naturlig konsekvens af presset på sundhedsvæsenet, at der skal laves en prioritering af de planlagte behandlinger, og der er selvfølgelig også hjerte-kar-patienter, der kan tåle at vente.

Vi forstår godt, at man under de aktuelle forhold må udskyde visse behandlinger, kontroller og konsultationer. Men det er ganske afgørende, at der samtidig foreligger en konkret og individuel plan for, hvordan patienten følges fremadrettet.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at hjertesygdomme i udgangspunktet er fremadskridende, og at det er helt individuelt, hvordan patienterne oplever og tåler en forværring. Der er behov for individuelle planer og aftaler med patienterne om, hvordan de skal følges og kontrolleres og helt generelt forholde sig i ventetiden. Det modsatte vil kunne føre til et øget antal af akutte indlæggelser og i værste fald få fatale konsekvenser for den enkelte patient.

Tilsvarende er det afgørende, at de patienter, der fortsat bliver behandlet og opereret, ikke bliver overladt til sig selv, men fortsat får den nødvendige genoptræning og opfølgning. Det er vigtigt, at der også her udarbejdes en individuel plan, der sikrer, at hjertepatienterne efter operation eller behandling så hurtigt som muligt kommer i gang med rehabilitering. For uden den mindskes patienternes mulighed at komme tilbage til et aktivt liv.

Hjerteforeningen er bekymret for de danske hjertepatienter. Vi gennemlever en historisk sundhedskrise. Indtil videre har man kunnet finde en balance i prioriteringen af ressourcerne, hvor også hjertepatienterne har holdt for, men ikke har betalt en urimelig pris. Vi er bekymret for, at denne balance udfordres nu. Og det sker i en tid, hvor intet tyder på, at presset på sundhedsvæsenet vil blive mindsket foreløbig.

Derfor skal vi tage fat, før en tendens bliver til et reelt problem: Bekæmp corona, men slå ring om patienter med livstruende sygdom, herunder hjertepatienterne. Vi må ikke tabe dem. Prioriter afgørende personaleressourcer til de hjertesyge. Prioriter individuelle vurderinger og planer ved udsættelse af behandling af hjertepatienter. Vi har ikke råd til andet.