Hjerteforeningen støtter et forskerhold, der undersøger, om det giver bedre forudsigelse af fremtidig hjerte-kar-sygdom at fokusere på andre undergrupper af fedtpartikler i et menneskes blod, end man gør i dag. Håbet er tidligt at kunne spotte, hvem der skal have ekstra opmærksomhed. Viden, der kan redde liv.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Forskere vil måle blodet for cirka 30.000 danskere. Nærmere bestemt er forskerne i gang med at måle fedtpartiklers sammensætning og størrelse i blodet. Resultaterne fra målingerne kobler forskerne, anført af professor Børge G. Nordestgaard fra Herlev og Gentofte Hospital med information om, hvilke af disse danskere som har udviklet iskæmisk hjertesygdom eller blodprop i hjertet.
– Vi kan på den måde undersøge, om den størrelse og sammensætning af fedtpartikler, som var i de forskellige individers blod ved starten af studiet, øger risikoen for hjerte-kar-sygdom, fortæller Børge G. Nordestgaard.
Han har modtaget 1.500.000 kroner fra Hjerteforeningen til forskningsprojektet, der forventes afsluttet i 2022. Forskere har ikke tidligere undersøgt, hvordan størrelsen og sammensætningen af fedtpartikler hænger sammen med blodprop i hjertet og iskæmisk hjertesygdom.
En sygdom, der ikke må undervurderes, og som 166.000 danskere led af i 2017.
– Blodprop i hjertet og iskæmisk hjertesygdom er de sygdomme, der dræber flest mennesker i hele verden, påpeger Børge G. Nordestgaard og forklarer, at iskæmisk hjertesygdom er en tilstand med nedsat blodforsyning til hjertemusklen, så der opstår iltmangel.
– Det skyldes ofte forsnævringer i kranspulsårerne, som kan føre til blodprop i hjertet.
Professoren forklarer, at lægerne i dag måler risikoen for at få hjerte-kar-sygdom ud fra, om du har forhøjet blodtryk, om du ryger, har sukkersyge eller har kolesterol i blodet. Afhængigt af risikovurderingen startes forskellige forebyggende indsatser.
På nuværende tidspunkt behandler lægerne ifølge Børge G. Nordestgaard primært den type fedtpartikel, som hedder LDL-kolesterol. Men herudover findes også eksempelvis IDL og VLDL, som ud over kolesterol også indeholder meget af den type af fedt, som hedder ”triglycerid”. Og det er hér, Børge G. Nordestgaard for alvor fokuserer.
– Tidligere forskning har nemlig vist, at individer med forhøjet triglycerid har en øget risiko for blodprop i hjertet og iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med individer, som har et normalt niveau af triglycerid, forklarer han.
Bedre vurdering af risiko for hjertesygdom
Formålet med Børge G. Nordestgaards forskning er at undersøge, om en risikovurdering baseret på underkategorier af fedt er bedre end de nuværende risikomodeller til at bedømme risikoen for i fremtiden at blive ramt af iskæmisk hjertesygdom eller blodprop i hjertet.
– Vi vil samtidig undersøge, hvordan størrelsen og sammensætningen af fedtpartikler og en række andre genetiske faktorer hænger sammen med risikoen for iskæmisk hjertesygdom og blodprop i hjertet, forklarer han.
Projektet anvender data fra en stor, fortløbende befolkningsundersøgelse, Herlev-Østerbroundersøgelsen, hvor deltagerne er blevet undersøgt, har fået taget blodprøver og har udfyldt et spørgeskema.
Og det er altså hér,forskerne vil måle blodet for fedtpartiklers sammensætning og størrelse.
– Projektet vil afhængigt af resultaterne kunne forbedre risikovurderingen i forbindelse med hjerte-kar-sygdom, vurderer Børge G. Nordestgaard.
– Vi håber også at kunne skabe viden om sammenhænge mellem forskellige dele og størrelser af fedtpartiklerne. For i så fald vil vi bidrage til at kunne forbedre den biologiske forståelse af iskæmisk hjertesygdom, og hvordan man fremover bruger medicin til forebyggelse af hjerte-kar-sygdom. På den måde vil vi kunne afsløre nye forebyggende behandlingsmuligheder.
