Flere end 5.000 danskere har i dag fået en kunstig hjerteklap igennem en åre i lysken – den såkaldte TAVI. En af dem er Tage Bylov Petersen fra Kirke Hyllinge. Han deltager i et nyt forskningsprojekt, der skal finde ud af, om patienter med kranspulsåresygdom har gavn af en ballonudvidelse før TAVI-operationen.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

 

Tekst af Mette Stougaard og foto af Kristian Brasen. Artiklen har været bragt i Hjerteliv, 2020.

 

Tage Bylov Petersen kigger ud over de københavnske tage fra hjerteafdelingen på 15. sal på Rigshospitalet. Udsigten er fænomenal på sådan en solskinsdag, siger han og peger ud på Øresund. Han sidder i en lænestol og venter på at blive kørt ned på operationsgangen, hvor han skal have sat en ny hjerteklap ind via lysken.

– Jeg er nummer tre på dagens pro­gram, så nu må vi se, hvornår de kommer og henter mig. Det bliver godt at få det hele overstået, smiler den 76-årige pensionist fra Kirke Hyllinge.

På hans højre arm sidder en nethand­ske og et plaster, der afslører, at han ugen forinden var igennem en kranspulsåre-undersøgelse af hjertet. Her valgte lægerne at indsætte en stent, efter at de havde målt trykket omkring forsnævringen i hans ene kar. Men lægerne ved ikke med sikkerhed, om en ballonudvidelse giver hjerteklap­patienter et bedre og måske længere liv, forklarer Jacob Thomsen Lønborg, over­læge på Rigshospitalets hjertecenter.

– Op mod en femtedel af de patienter, der får en ny hjerteklap gennem lysken, har også kranspulsåresygdom. Vi ved ikke, om symptomerne forsvinder, hvis de får en ballonudvidelse, før vi indsætter den kunstige hjerteklap. Vi ved heller ikke, hvad det betyder for deres prognose, hvis de har sygdom i kranspulsårerne, siger Jacob Thomsen Lønborg.

Sammen med hjertelæger fra Universitetshospitalerne i Aalborg, Aarhus og Odense samt hospitaler i Sverige, Finland og England, står han bag et nyt forskningsprojekt (“NOTION 3”), der skal finde ud af, om patienter har gavn af en ballonudvidelse, inden de skal have en ny hjerteklap. Projektet er støttet af Hjerteforeningen, og foreløbig er halvdelen af de i alt 450 patienter inkluderet.

– Selvom en ballonudvidelse er forbun­det med en lav risiko for komplikationer, så er der ved alle indgreb en risiko for fx at blive ramt af blodpropper i hjernen eller hjertet. Dem vil vi naturligvis gerne mini­mere og sikre, at vi giver den bedst mulige behandling til patienterne, siger Jacob Lønborg Thomsen.

Først når alle patienter er inkluderet i foråret 2021, kan Jacob Thomsen Lønborg og de øvrige hjertelæger løfte sløret for resultaterne af undersøgelsen.

 

Jeg bliver ikke yngre

Tilbage til sengeafdelingen, hvor Tage Bylov Petersen er spændt, men ikke nervøs for, hvad der skal ske.

– Jeg føler mig ikke utryg på nogen måde, men jeg har da lidt sommerfugle i maven. Jeg bliver jo ikke yngre, og i min alder er døden en del af livet, selvom den altid kommer bag på en, konstaterer den tidligere svejser, der rejste fra Thy til Køben­havn som 18-årig og har boet på Sjælland lige siden.

Portøren banker på og spørger, om Tage er klar. De triller ned på operationsgangen og bliver modtaget af tre læger og tre sygeplejersker på operationsstuen. Tage Bylov Petersen hopper selv ud af sengen og op på lejet.

Bedre teknikker og klapproteser

Siden 2007 har hjertelæger på Rigshospitalet udskiftet hjerteklapper via en pulsåre i lysken, også kaldet TAVI. Inden da var den eneste effektive behandling mod hjerteklapforsnævring en åben hjerteopera­tion, hvor brystkassen blev åbnet, den syge hjerteklap fjernet, og en ny blev syet ind, forklarer Lars Søndergaard, overlæge på Rigshospitalets hjertecenter. Han er med under operationen i dag.

– I begyndelsen ved de første TAVI-operationer var det et helt andet setup. Patienterne kom i fuld narkose, og operationen tog meget længere tid end i dag. Siden da er udviklingen gået enormt hurtigt. I dag kommer de fleste ikke i narkose, og vi bruger andre og bedre typer klapproteser og teknik­ker, siger Lars Søndergaard.

På et bord ved siden af operationslejet pakker en sygeplejerske den kunstige klap ud for at gøre den klar til brug. Klappen, som er lavet af en hjertesæk fra en gris, passer perfekt ind i Tage Bylov Petersens kar. Inden opera­tionen er hans hjerte blevet CT-skannet, så lægerne kan måle, hvor stor klappen skal være. Ekstremt detaljerede tre-d-billeder af hjertets anatomi har nemlig stor betydning for lægernes forbere­delse af indgrebet og mindsker risikoen for, at de støder på vanskeligheder, forklarer Lars Søndergaard.

– Med tre-d-billederne får vi en anden forståelse af hjertets anatomi. Det betyder, at vi kan planlægge operationen bedre og få et mere detaljeret overblik over karrene og hjerteklappens struktur, siger han.

Filter fanger blodpropper

Sygeplejersken lægger klappen over til overlæge Ole De Backer, der er dagens operatør.

– Nu spænder det lidt i din højre lyske, Tage, forklarer han, mens han forsigtigt skærer et lille snit i lysken. Første opgave er at sætte et filter op i de to store kar, der fører op til hjernen.

– Filteret fanger kalk fra den for­snævrede hjerteklap, eller hvis en blodprop skulle rive sig løs under indgrebet. Mange patienters største frygt er ikke at dø under operationen, men at de bliver ramt af blod­propper i hjernen. Filteret beskytter med op til 90 procent mod blodpropper i hjernen under operationen, siger Lars Søndergaard og tilføjer, at filteret er et eksempel på, hvordan lægerne med årene har udviklet nye behandlingsteknikker i forbindelse med operationen.

Tage Bylov Petersen har fået musik i ørerne og vender blikket mod den store skærm. På billederne kan han se trådene fra hans bypassoperation, han fik lavet for 15 år siden. Ole De Backer fører kateteret, der er udsty­ret med en guidewire, op til hjertets højre forkam­mer, mens han hele tiden følger med på ultra­lydsbillederne. Nu er det tid til at sætte den nye hjerteklap ind, som sid­der fast for enden af wiren. Han pacer Tage Bylov Petersens hjerte i nogle få sekunder for at sikre, at klappen sidder, som den skal.

– Det kan godt føles ubehageligt, når hjerterytmen stiger. Nogle mærker ingenting, mens andre føler lidt ubehag, forklarer sygeplejersken.

Hjerteklappen sidder, som den skal, konstaterer Ole De Backer, og sprøjter kon­traststof ind i hovedpulsåren for at vurdere, om hjerteklappen er helt tæt, så der ikke løber blod tilbage i hjertet.

– Nu lukker vi lysken. Det tager cirka ti minutter, siger han.

Cirka en time tog operationen, og tilbage på stuen skal Tage Bylov Petersen nu ligge stille i seks timer. Om tre måneder skal han ind til en opfølgende kontrolskan­ning.

Får et bedre liv

Ifølge Gunnar Gislason, Hjerteforeningens forskningschef, er det positivt, at så mange patienter med hjerteklapforsnævring får tilbudt en TAVI.

– Med TAVI fik vi et stort behand­lingsgennembrud, som kommer især ældre hjertepatienter til gode. De lider ofte af andre sygdomme og tåler ikke åben hjerteoperation, hvor de skal på hjerte-lunge-maskine og i fuld narkose. De kom­mer sig hurtigere og får et bedre liv med færre symptomer som fx åndenød, siger Gunnar Gislason.

Han er især glad for, at lægerne forsker videre i metoden med bl.a. “NOTION 3”-studiet.

– Det er vigtigt, at vi bliver skarpere til at udvælge den bedste behandling for den enkelte patient. Det kan ny forskning i hjerteklapbehandling være med til at give os svaret på, siger Gunnar Gislason.

Tramper igen i pedalerne

En uge senere møder vi Tage Bylov Pe­tersen hjemme i seniorbofællesskabet i Kirke Hyllinge. Han kom hjem dagen efter operationen og har allerede slået græsset hos sig selv og naboen. Elcyklen nåede hel­ler ikke at samle rust.

– Nu kan jeg cykle uden at blive forpustet. Hver dag er cykelvejr for mig – også i regnvejr. Jeg føler, jeg har været i de bedste hænder hele vejen igennem og har ikke mærket ubehag på noget tidspunkt, siger Tage Bylov Petersen, som nu har et mål om at cykle 5.000 km i år, mens klap­pen klaprer derudaf.

 

 

FAKTA: Hvad er hjerteklapforsnævring?

Når hjerteklappen ikke kan åbne ordentligt på grund af forkalkning, så har blodet svært ved at passere gennem hjerteklappen, og hjertet bliver overbelastet. Hjerteklapforsnævring kan ikke forebygges og kræver behandling.

 

Hvem rammer sygdommen?

Hjerteklapforsnævring er den hyp­pigste form for hjerteklapsygdom i Danmark. Mellem 2 og 7 procent af alle danskere over 65 år har sygdom i hjerteklapperne. Der er en lille over­vægt af mænd, der bliver ramt af syg­dommen. Herhjemme lever ca. 15.000 med en hjerteklapdiagnose.

 

Symptomer på hjerteklapforsnævring

  • Åndenød ved fysisk aktivitet, svimmel-hed, træthed eller besvimelse ved anstrengelse.

Hvor lang tid holder biologiske klapper?

  • Hvis du er 70 år, når operationen bliver foretaget, vil der efter 15 år være forandringer i den biologiske klap hos omkring 10 procent, men kun få vil have behov for udskiftning af klappen.

Kilde: Jacob Thomsen Lønborg, overlæge på Rigshospitalets hjertecenter.

 

Dette filter sættes op i de to store kar, der fører op til hjernen. Filteret beskytter med op til 90 procent mod blodpropper i hjernen under indgrebet.

 

Værd at vide om TAVI

  • Den første kateterbaserede hjerteklapoperation TAVI (Transcatheter Aortic Valve Implantation) blev udført af franskmanden Alain Cribier i 2002. Overlæge Henning Rud Andersen fra Aarhus Universitetshospital opfandt metoden efter at have afprøvet idéen på grise i 1980’erne.
  • TAVI udføres i dag på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital og Odense Univer­sitetshospital.
  • Antallet af TAVI-behandlinger er øget hvert år siden 2007. Over 5.000 dan­skere har foreløbig fået indsat en kun­stig hjerteklap via en blodåre i lysken eller gennem et lille hul i brystkassen.
  • I 2015 viste en undersøgelse (“NOTION 1”), at TAVI er lige så sikker og holdbar som en åben hjerteoperation. I alt 280 patienter på 70 år eller mere fra Dan­mark og Sverige deltog, hvor forskerne fulgte dem i fem år. Hjerteforeningen støttede undersøgelsen med 4,6 mio. kr.
  • De samme forskere igangsatte i 2016 en ny undersøgelse (“NOTION 2”), som skal sammenligne TAVI med åben hjertekirurgi hos yngre patienter (60-75 år). Studiet forventes færdigt om ca. ét år.

Kilde: Hjerteforeningen og Dansk Hjerteregister

 

Sådan foregår en TAVI-operation

En tynd metalledetråd (guidewire) føres fra pulsåren i lysken op til og gennem den forsnævrede hjerteklap. Over guidewiren kan den sammenfoldede hjerteklapprotese føres frem til den forsnævrede hjerteklap. Den kunstige hjerteklap består af en stent, som er et metalnet, hvori der er placeret tre flige, som åbner og lukker, hver gang hjertet slår. Når hjerteklap­protesen er placeret rigtigt inden i den forsnævrede klap, kan den udfoldes enten med en ballon, eller den er selvudvidende.

Når ballonen pustes op, eller den selvudvidende stent udfoldes, bliver den gamle hjerteklap presset til side, stenten med den kunstige hjerteklap udvider sig og fastlåses.

Stenten består af metal, som enten er stål eller nitinol (legering af nikkel og titanium), mens de tre flige er lavet af hjertesækken fra en gris eller ko.