Flere end 5.000 danskere har fået en ny hjerteklap igennem lysken – en såkaldt TAVI. Tage er en af dem, som du kan møde i dette nummer af Hjerteliv, som udkommer i næste uge.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Tage Bylov Petersen, der lægger ansigt til forsiden af det nye nummer af Hjerteliv, er en af de flere end 5.000 danskere, der har fået en ny hjerteklap igennem lysken – den såkaldte TAVI. Hjerteliv var med under Tages operation på Rigshospitalet – en operation, som danske hjertelæger har udført siden 2007. De forsker videre i metoden og undersøger med støtte fra Hjerteforeningen, om en ballonudvidelse før en hjerteklapoperation kan gavne patienter, der døjer med forsnævringer i kranspulsårerne.

Mød også Hanne Baumann og Nicklas Anvig, der har hjertesvigt og tager mange ekstra forholdsregler i øjeblikket med coronavirus. Smittefare eller ej. Deres positive indstilling til livet kan ingen tage fra dem.

Eller bliv klogere på, hvorfor du skal spise efter de officielle kostråd. De virker nemlig og forbedrer dine chancer for at leve længere.

Tips og gode råd til, hvordan du får mindst 600 g frugt og grønt om dagen, får du også i dette nummer. Oversigten er lige til at tage ud af bladet og hænge op på fx køleskabet.

Julen er lige om hjørnet, og december byder på mange fristelser, bl.a. julefrokosterne. Vi glemmer derfor alt om den klassiske julefrokost og inviterer i stedet til en sundere, lettere og mere grøn julefrokost, der smager fantastisk, og hvor maden ligger let i maven.

Rigtig god læselyst!